Søde Lars,
det må du undskylde. Det eneste indlæg, der hidtil har været i min gæstebog var fra den - fiktive/mandlige? - Sophie Egede Schrøder, der skrev noget i retning af, at hun beundrede mig, og derfor blev jeg måske lidt paranoid. Jeg tænkte, at det var virkelig udspekuleret at stjæle en af mine bedste gamle venners identitet for at få mig til at gå med på, at jeg skulle være et forbillede for nogen. Men jeg er både glad og rørt, nu jeg kan se, at det virkelig er dig. Dog kan jeg ikke huske det med myre, men så har jeg bare fejlet testen.
Og så til forbilleder, det har jeg gået og tænkt over de sidste par timer, mens jeg også har holdt 7 års fødselsdag for Jonas, 1.U. og for morfar og mormor, som du jo kender. Hmm, jeg har ikke noget godt svar, og skal nok lade være at sige Mandela, men når jeg tænker på, hvem jeg har set op til, er det måske mine tidligere chefer, da jeg var studerende, først Charlotte Fischer, som var fuldmægtig for KL i Bruxelles, mens jeg var der og nu er MF'er for RV, og så Ulla Pors Nielsen, der var korrespondent i Washington og nu er chef for DR1 - de var/er begge to enormt hårdtarbejdende og ambitiøse med det, de laver og samtidig nogle ordentlige mennesker. Selv er jeg meget mindre villig til at ofre - nattesøvn, kræfter, spekulationer etc. - i meget lange seje træk og nok også knap så modig ift hvor højt man skal sigte. Derfor var jeg også indledningsvis skeptisk ift din positive vurdering af mig, for jeg har jo ikke rigtig gjort en forskel, men bestræber mig selvfølgelig løbende på at leve et ordentligt liv. Og det er jeg helt sikker på, at du også gør, sådan som du skriver om din familie.
Nå, men jeg skal nok tænke videre. Det er et godt spørgsmål. I mltiden kan vi tale om, hvorfor man har brug for forbilleder (det tror jeg, vi har).
kh Stine