Hvad skete der i 80'erne? Jeg mener; jeg kan huske sådan ca. fra 1990 og frem. Jeg kan huske hvordan jeg med det yderste af neglene og et gennemsnit fra gymnasiet, der kun marginalt adskilte sig fra et tennisresultat, allernådigst blev lukket ind på Aalborg Universitet. Og jeg kan huske at det var fantastisk, fordi det nu var meningen, at jeg skulle læse meget, og ikke bare en syg vane. Jeg kan også huske 70'erne, min barndom, Rosenvangsskolen og den slags. Jeg var altid mindre end mine klassekammarater, mindre skarp når det kom til piger, og jeg læste altid. Legede og læste. Og det var ikke bare for at læse, at jeg læste, der var et element af konkurrence i det. Vi læste om kap, mig og Poul.
Der er masser af information om 70'erne, der er masser af information om 90'erne, 80'erne er en tåge. Jeg ved jeg brugte eyeliner og jeg husker, at jeg engang fandt en klump hash som en punker havde tabt, og at hun blev så glad, selvom jeg husker hun lignede en væsel. Det var i Mejlgade, og det var sådan, der var i Mejlgade, så vidt jeg husker. Men det gør jeg jo ikke, husker altså.
Jeg funderer sommetider på om det betyder noget, dét med 80'erne. Det er svært at sige, måske noget med kreativitet, men på den anden side så består mine samlede værker fra 80'erne af digtet: Sikke en hoste/det er nok tuberkulose. Det er dybt, men så er det heller ikke dybere.
Det er dog som om jeg blev mere udadvendt og selvsikker af 80'erne, jeg må have talt meget, det gør jeg stadig. 80'erne reddede mig nok i en vis forstand over i den virkelige verden med markeringstrang og forfængelighed. Det er en rent udvendig betragtning, der er markant forskel på mig før og efter.
Jeg ville ønske jeg vidste, hvad det var der skete.