Katrine Thielke


Katrine Thielke

Katrine Thielke

Karma: 433 (?)

Forfatter:

11


artikler

398


indlæg

Må man snyde foran i kaffekøen? (Nej)

Egentlig ville jeg skrive et indlæg, om det mysterie, alle der har været tjenere kender, nemlig hvorfor gæster, der kommer ind i en halvfyldt restaurant altid sætter sig ved de ledige borde, der ikke er ryddede, i stedet for de borde der er både ledige og dækket op. Men jeg har ikke noget svar. Det er så mystisk. Lige så mystisk som hvorfor folk er mere tilbøjelige til at gå ind i de toiletbåse længst væk fra indgangen, på et større offentligt toilet.

Men hvorom alting er.

Det jeg ved noget om er, at man ikke må snyde foran, få en forlomme, en baglomme eller på anden vis hustle sig til at få sin kaffe hurtigere på en københavnsk hipster-kaffebar. Ihvertfald ikke om morgenen.

Det er ikke det samme som at bede sin kammerat tage en ekstra fadøl med fra baren, fordi hun nu står 2 meter længere fremme i kødranden. Det tager nemlig kun 15 sekunder at skænke en øl.

At få lavet en skidedyr kop hipsterkaffe tager minimum 3 minutter. Hvis du skal have drip, så er vi måske oppe på 7. Og mellem 8 og 9.30 er det sådan, at enhver, der går ind på deres lokale kaffebar, nøje vurderer køen: Kan jeg både nå en kaffe og nå at møde til tiden? Det er det store #firstworldproblem der jongleres mange gange i minuttet rundt om i hovedstaden.

Så nej, mine kære kolleger, som jeg ellers vil gå gennem ild og vand for: Jeg bestiller ikke til dig, når du kommer ind bagest i køen. Du kan heller ikke hoppe køen over og komme op til mig, uanset hvor få du synes der i køen. For det gælder for os alle – hvert minut tæller!

(Det du skal gøre er meget simpelt. Sæt dig ved vinduet, fang mit blik og nik konspiratorisk. Så ved jeg at du har sms’et din bestilling til mig, og jeg kan lade som om jeg selvfølgelig hele tiden havde tænkt mig at bestille to cowboy-latte med croissant-chasers, to-go)

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Pressechef

Frist: 2. januar

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 3. januar

Kommunikationschef

Frist: 5. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.