Katrine Pedersen


Katrine Pedersen

Katrine Pedersen

Karma: 233 (?)

Forfatter:

22


artikler

6


indlæg

Engang var pausen gratis - nu kan den købes som App...og lidt om Mark Zuckerberg's Nytårsforsæt!
                         
For nogle år siden skrev jeg et essay og en analyse af et fremtidigt scenarie: Den slidte biblioteksbog som det ultimative statussymbol i en tid hvor pausen, refleksion og indsigt er blevet en mangelvare. Måske Mark Zuckerberg's Nytårsforsæt: READ MORE BOOKS betyder, at vi er nået dertil:
 
UNPLUG OG FLASH DIN SLIDTE BIBLIOTEKSBOG!!
Engang var pausen en helt naturlig og gratis del af hverdagen. Når vi glanede ud ad togets vindue og lod tankerne passere, mens landskabet susede forbi, eller når vi ventede på bussen, en ven, eller på at det blev vores tur i køen. Vi ventede, vi kedede os, gabte, trillede tommelfingre, søgte tidsfordriv i en bog eller faldt i snak med hinanden.
Men med globaliseringen og den ny teknologis muligheder eksisterer de små hverdagspauser for mange ikke længere. Forskere har længe undersøgt, hvordan det påvirker identitetsdannelsen, og den måde vi interagerer med hinanden på. Allerede i 00erne beskrev Jason L. Frand i The Information Age Mindset, hvordan den virtuelle verden har fået tålmodigheden til at skrumpe; der er ikke tid til forsinkelser i en 24/7 x 365-virkelighed. I det digitale univers er der umiddelbar adgang og respons, og med tiden har vi vænnet os til tempoet og er blevet mindre tolerante over for forsinkelser og pauser.
I et økonomisk perspektiv er tid blevet en altafgørende faktor i kampen om at være først og bedst på et foranderligt marked. Tiden fra idé til produktion er blevet kortere, og det betyder et boom af ikke bare nye produkter og hjemmesider, men også af forretningsformer. Tempoet for, hvor hurtigt en virksomhed kan omstille sig og producere, er blevet parametre for succes. Den amerikanske forsker og forfatter James Gleick anvender »accelerations- samfundet« som betegnelse for denne tilstand: Et samfund, hvor alle kæmper om at optimere og opruste med yderligere vækst for øje. Her opleves
en uplanlagt pause som et styrt på vej til mål. Samtidig prikker accelerationssamfundet til det menneskelige begær efter at være først med det nyeste. En drivkraft, der var livsvigtig for os, da vi løb rundt på stepperne på jagt efter føde. I dag ligger byttet på hylden i en Applebutik, og jagtinstinktet er i stedet tunet ind på erhvervelsen af det nyeste nye.
I 1969 indførte Christopher Booker i sin bog Neophiliacs begrebet »neofili«. En neofil er en person, der er besat af at være først. Han eller hun er karakteriseret ved en rastløs søgen efter nyhedsværdi og en fornægtelse af det gamle (se i øvrigt Ideer den 13. april). Neofili har gennem historien været koblet til subkulturer. En insisteren på at være imod og på forkant med det etablerede; at bryde med normen og sætte nye dagsordener. Som The New Hacker’s Dictionary understreger i beskrivelsen af begrebet: »Egenskaben at begejstres og glædes over det nye. Udbredt blandt hackere, science fiction-fans og medlemmer af adskillige andre forbundne subkulturer, der er på forkant med udviklingen, herunder den proteknologiske Whole Earth-gren af økologibe-vægelsen, rumaktivister, mange medlemmer af Mensa og den nyhedenske undergrund.«
I dag er neofilisme ikke kun til stede som subkulturelle gruppers oprør, den er blevet en markedstilstand, man ikke kan undvige. Det er den energi, der driver accelerationssamfundet, den energi vi bygger vores ideer om vækst, fremdrift og innovation på. Og man kan i forlængelse heraf tale om en slags corporate-neofili: Producenter konkurrerer om at være først på markedet, fordi forbrugerens valg af produkt baserer sig på erfaringen om, at teknologien konstant er i udvikling, og at dagens produkt kan mere end gårsdagens.
For det enkelte menneske betyder det en evindelig kamp for ikke at falde ved siden af. Vi spejler os i det ideelle effektivitets-jeg og dyrker det ikke kun i karrieren, men også i venskabet, familielivet og i vores drømme. I sin bog CrazyBusy beskriver tidligere professor ved Harvard Medical School og forfatter Edward M. Hallowell, hvordan det at have »sindssygt travlt« er blevet et ideal. Når vi har travlt, signalerer vi, at vi kan kapere det tempo, den digitale revolution har sat. Og for at være med skal hvert sekund udnyttes bedst, mest og helst så cool som muligt. De sociale medier omfavner individets angst for at være udenfor og begær efter succes ved at tilbyde muligheden for at skræddersy den mest optimale version af os selv. Et socialt medie som Facebook giver oplevelse af kontrol over identitetsskabelsen. Man føler kontrol og oplever anerkendelse, når vennerne klikker »Synes godt om« eller skriver kommentarer til en statusopdatering. I en tid, hvor alting handler om »survival of the coolest«, er behovet for selviscenesættelse og bekræftelse fra gruppen mere udtalt end nogensinde før.
MEN noget tyder på, at boblen er ved at sprænge. Ifølge Edward M. Hallowell fordi den menneskelige hjerne simpelthen koger over: Der er grænser for, hvor meget vi kan accelerere og effektivisere. »En eller anden tændte for kogepladen i midten af 1990erne. Vi er ikke helt kogt endnu, men vi mærker heden. Inden det hele koger over, ville det være en god ide at hoppe af.« Hvilken følelse giver det at være først med det nyeste? Og hvad betyder det, at vi har knyttet os emotionelt til cyberspace; at vi tyer til vores Smartphones for at få et underholdnings-eller nyhedsfix, hver gang hverdagens pauser opstår? Det er nogle af de spørgsmål, som accelerations-samfundets individer begynder at stille sig selv.
I undergrundskulturen har opgøret med accelerations-samfundet rumlet længe. Modkultur er subkulturelle gruppers opgør med forbrugerismen. Hvor modkultur tidligere var funderet i et marxistisk oprør mod det kapitalistiske klassesamfund, tager den anno 2012 afsæt i markedets opskruede tempo og de konsekvenser, det har for mennesket. Det er paradoksalt nok ofte i modkulturen, at man kan få øje på forbrugertrends og markedsforandringer, længe før de absorberes af industrien. Fænomener som digital detox, digital udrensning eller selvrenselse opstod som en modkulturel kritik allerede i 1990erne. Adbusters.org, der siden 1980erne har eksisteret som den største modkulturelle platform, stod bag den første digital detox-kampagne: »Hvad er det ved vores teknologi, som er så afhængighedsskabende? Vi hader at indrømme det, men vi er afhængige af den digitale verden. Hvad enten vi sms’er, spiller, downloader eller e-mailer, bliver så stor en del af vores tid brugt i den virtuelle verden. Heldigvis er det let at slukke. Brug en uge på at skære så meget som muligt ned på den digitale stimulation. Målet er ikke at ruge over faren ved de elektroniske sager, men at reflektere over os selv.« 
Som det sker med andre trends og forandringer, der fødes af modkulturen og optages af markedet, kan man nu købe produkter såsom digital detox-luksusferier, hvor kunden betaler for at lære at finde balancen mellem at været til stede i nuet og at være online. Og app'en Digital Vacay, der hjælper den data-afhængige til at holde pause – uden at netsurfe. Siden digitaliseringen i 90erne skruede op for informationsstrømmen, har fænomener som Simple- og Slow Living været eksempler på produkter, der sælger kvalitetstid. Men hvor det tidligere var mad, sundhed og kroppen, der var i fokus, er det i dag ikke sukker eller hvedemel, der er synderne, men det digitale univers. I 00erne var koncepter som
»Kernesund familie« bundet op på en enteneller-mentalitet: hvedemel eller spelt; komælk eller soyamælk. Digital Detox-bølgen er knap så kategorisk og naiv. Den imødekommer behovet for at være en del af et fællesskab: Det digitale univers er ikke et onde, men et At unplugge kræver et bevidst valg og en aktiv stillingtagen. Deri ligger en magt, og den synes at komme til at udgøre en ny social status. Hvis man konstant opdaterer sin status på Facebook, afspejler det for unpluggerne i bedste fald, at man er til fals for en tidsrøver og i værste fald svaghed: Man giver ikke plads til refleksion og ligger under for en overfladisk trang til anerkendelse og bekræftelse. Så hvis vi skal se digital detox-trenden som forløber for en ny æra, kan vi måske om kort tid opleve, at det slet ikke er cool at flashe sit digitale udstyr, men meget hipt at sidde i bussen med en godt slidt biblioteksbog.
 
læs mere på www.loopland.dk/blog

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Allround Communicator

Frist: 5. november

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00

Kommunikations- og programchef

Frist: 10. november kl. 22.00
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.