Siden jeg blev kandidat i 2005 har jeg - på nær nogle måneder, hvor jeg rejse rundt i verden - arbejdet i Mogens Dahl Koncertsal. Her har jeg været med fra virksomheden startede, og har været med til at opbygge stort set alt fra salgs- og markedsføringsstrategi til kundeportefølje, hjemmeside, kundenyhedsbrev og meget mere. I det daglige har jeg stået for afviklingen af over 100 årlige arrangementer for virksomheder og har taget del i afviklingen af husets koncerter og foredrag. I praksis har jeg endvidere har ansvaret for vores 25-30 tilknyttede medarbejdere, stået for kontakten til alle kunder og leverandører samt varetaget de fleste af de daglige administrative opgaver.
Virksomheden er i efteråret 07 blevet så stor, at mine arbejdsopgaver er blevet mere fokuserede på udelukkende salg, kommunikation og PR, da en anden medarbejdere har overtaget mine opgaver med den praktiske afvikling af vores arrangementer. Således kan jeg nu "nøjes" med at arbejde 37-40 timer om ugen :-) Hvilket er meget rart, eftersom jeg er nybagt far.
I min sparsomme fritid har jeg siden 2001 arbejdet frivilligt for Roskilde Festival, Orange Scene. Fra 05 som ressourceperson med forskellige kommunikations og dokumentationsopgaver, og fra 07 som kommunikationsansvarlig for Orange Scene. Blandt andet redigere jeg siden www.orangesecene.dk - et slags intranet for de over 800 medarbejdere ved Orange Scene.
Personligt har jeg et enormt engagement og drive, og interessere mig MEGET for politik, samfundsforhold, medier og journalistik og emner som demokrati, arbejdsmarkedet og organisationers ageren i samfundet. Jeg har desuden specifik viden om netop organisationer i det jeg har speciale i organisationskommunikation.