Bo Linneberg
Piet Rongsted
Christine Andersen
David Stray Jørgensen
Per Dalsjø
Tom Nørregaard Andersen
Gunhild Hune
Harold Wormser
Rasmus Møller-Nielsen
Kristoffer Van
Christina Ann Sydow
Carsten Broberg
Peter Askov
Marianne Fuglsang Welling
David Troels Garby
Mie Elmkvist Jensen
Sidsel Galatius
Mark Sinclair Fleeton
Per Fischer
Magnus Gary
Helene Susanne Apelt
Erica Pedersen
Diana Hoffmann
Søren Holritzer
Sune Nielsen
Rasmus Bøje
Jytte Koch Littau
Jytte Koch Littau
Initiator, retorisk rådgiver
Cand. mag. - Københavns Universitet
Tlf. +45 3630 4640 / +45 3090 4640
Karma: 184 (?)
Oprettet på K Forum: tirsdag 13. februar 2007
onsdag d. 5. november 2008
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

Hvor er I henne, mænd?

Nu sidder jeg for andet år i træk og sukker over at mændene bare ikke gider interessere sig for deres koner, kærester, søstre, døtre, mødre og kolleger. Og disses karriere...

At få diversitet i (top)ledelsen i landets virksomheder handler jo om de kvinder, I elsker. Det handler om jeres eget familieliv og arbejdsliv.

Så hvorfor er det, at hver gang talen falder på kvinder og ledelse og ligestilling, så er de fleste mænd ude af døren?

Hvorfor er næsten alle ligestillingsordførerne kvinder?
Og hvorfor er de fleste ligestillingskonsulenter kvinder?

Hvornår holder ligestilling op med at være en kvindesag og bliver en menneskesag, en samfundssag?

Ja, undskyld - jeg spørger bare...

 

Folk, der anbefaler 'Hvor er I henne, mænd?'

Der er ingen, der har anbefalet 'Hvor er I henne, mænd?' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (107)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her

Af: / onsdag 5. november 2008

Hej Jytte

Jeg tror ikke, at vi kan kaste skylden over på mændene, når det kommer til at besidde topposter i erhvervslivet.

Handler det mon ikke om, at mænd bare er bedre til at fortælle om de ting de kan, som var de skabt til det, også selvom de måske ikke lige kan det 100% på fingernespidserne? Og kvinder... er bare for beskedende?

Jeg synes nu også, at jeg har set mænd i toppositioner med lys i øjene når de talte om deres koner, kærester, søstre osv... så den der "gider ikke interessere" sætning kan jeg ikke helt tilslutte mig.

Husk, bag en hver stærk mand står en kvinde ;-)

Hilsen Vibeke
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / torsdag 6. november 2008

Hej Vibeke

 ja, men det er ikke dét, jeg mener... Jeg mener, at mænd er fraværende i hele debatten om ligestilling og i hele debatten om hvordan vi får en 50-50 balance eller måske snarere en balance, der afspejler rekrutteringsgrundlaget. Det er sådan se det samme som DJØF siger i deres nye rapport. Samme DJØF melder i øvrigt ud, at de - efter deres nye undersøgelse - går ind for at der skal indføres en kvoteringsordning i DK efter norsk model. Interessant at det kommer fra jurister og økonomer... Du kan evt. se deres konklusioner på rapporten på http://www.saud.dk...

vh
Jytte

Af: / fredag 7. november 2008

Hej igen Jytte

Ok, jeg kunne ikke lige se ud fra dit blogindlæg, at det var en bestemt undersøgelse fra DJØF du have i tankerne... fred være det.

Jeg har været inde og se i rapporten og kan ikke umiddelbart se "at mændene er ude af døren".

I bund og grund, så ved jeg heller ikke helt, om jeg synes om, at de skal tale vores sag.

Voksene skal tale børnenes sag. De yngre skal tale de ældres sag. Mennesket skal tale dyrenes sag. Det er altid dem som er strækere, der skal tale de mindre stærkes sag. Ville det ikke være lidt af en faliterklæring hvis vi beder mændene tale vores sag?

For at være helt ærlig, så tror jeg altid det er de dygtigste som får et job - og ikke så meget om det er en mand eller kvinde.

Hilsen Vibeke
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / lørdag 8. november 2008

Ja, det var så ikke lige det, som DJØFs undersøgelse viste - desværre.

Hvorfor ser du det egentlig som en "kvindesag"? Det er da en menneskesag at få en balance i tingene. Det er til børnenes bedste, til mændenes bedste, kvindernes, virksomhedernes og samfundets...
Tror du, de sorte i sin tid kunne være løst fra slaveriet uden hvide fortalere? Og uden at hvide lovgav om det?
Tror du, at kvinderne i sin tid havde fået stemmeret uden at mændene lovgav om det?
Tror du - helt ærligt - at der er ligestilling i det danske samfund? Lige løn for lige arbejde? Lige respekt for lige arbejdsindsats? Osv... hvis ja, så prøv lige at nærlæse ikke kun DJØFs rapport, men også andre tidligere undersøgelser... det er overhovedet ikke sjov læsning - for menneskeheden.

vh
Jytte

Af: / lørdag 8. november 2008


Hej Jytte

Du stiller nogle rigtige gode spørgsmål, som jeg har lidt svært ved at svare på, fordi jeg tilsyneladende ikke har gennemtænkt emnet i lige så høj grad som du har. Jeg sætter utrolig stor pris på din feedback.

Grunden til, at jeg ikke har tænkt så dybt over det, er nok fordi jeg aldrig selv har følt mig køndiskrimineret. Og ja, jeg synes der er lige respekt for lige arbejdsindsats. Lige løn for lige arbejde… den er lidt sværere, jeg er sikker på, at der kan hives en del statistikker frem, som fortæller, at kvinder får mindre i løn end mændene, men jeg tror ikke på, at det er pga. deres køn. Jeg tror det er fordi, at kvinderne ikke er gode til at gå ind til en samtale og sige hvad det de kan og hvad de er værd. Hvis du ikke er enig i dette synspunkt, så sig gerne til.

Jeg er selv i IT branchen, er det er almindelig med en fordeling på 75% mænd og 25% kvinder og jeg kan ikke mindes en eneste gang, at der ikke er blevet lyttede til kvinderne eller anden nedværdigende holdning mod os – snarere tværtimod.

Hilsen Vibeke

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 9. november 2008

Hej Vibeke

Jeg vil bestemt give dig ret i, at kvinder ikke er lige så gode til at sælge sig selv, som mænd er. Kvinder stiller højere krav til sig selv end mænd gør. Hvorfor er det mon sådan?
Men man kan jo også spørge, hvorfor det skal være nødvendigt at kunne sælge sig selv hard core overfor chefer, der trods alt kender én - hvorfor man ikke bliver vurderet objektivt på kvaliteten af ens arbejde i stedet for hvor god man er til at føre sig frem? Hvorfor dem, der er bedst til at presse chefen, er vinderne i lønracet?
Har I så også en fordeling på 75 % mandlige ledere og 25 % kvindelige ledere hos jer?

:-) Jytte

Af: / tirsdag 11. november 2008

Hej Jytte

Jeg vil svare på det nemmeste spørgsmål først: Ja, vi har også en god fordeling af mænd/kvinder blandt vores ledere/topledere. Og kvinder bliver opfordret til at søge lederstillinger. (i hvert fald der hvor jeg er, jeg ved ikke hvordan det er i andre IT virksomheder).

Jeg har svært ved at sige, hvorfor kvinder stillere højere krav til dig selv end mænd, for det synes jeg ikke de har nogen grund til at gøre. Kvinder skal lære at sende ”den pæne pige” hjem, hun har ikke noget at gøre på arbejdsmarked.

I rigtig mange stillinger, synes jeg det er ok, at man kan/skal sælge sig selv overfor sin chef, for det fortæller meget om det syn man har på sig selv og ens selvværd. Sidder man i en udadvendt stilling med meget kontakt til andre mennesker (kunder), så tror jeg det er vigtigt, at de grundlæggende personlighedsværdier/selvopfattelsesværdier er på plads og at man ikke er typen som krybber langs væggen.

Jeg ved ikke om man kan ”presse” sin chef til en højre løn, men jeg tror det er vigtigt, at se sig selv som en varer der har en pris – ganske som når du gå i Netto, ingen forskel. Du har noget know-how, nogle værdier, nogle unikke egenskaber, noget specialviden også prisen. Det skal være dig fint for, at sætte denne pris, men det skal også være chefen frit for, om han vil betale for det.

Det er mit indtryk, at mange kvinder går på arbejdet med deres følelser. Jeg har veninder som kunne få 10-15 tusind mere i løn om måneden, men som ikke vil skrifte job, fordi de er glade for deres kollegaer, deres chef, deres firmaordninger, deres arbejdstider, arbejdsvilkår osv osv. Jeg vil ikke sige, at de er ligeglade med lønnen, men det er ikke det, som fylder mest i forhold til deres arbejdsdag, det er trygheden og det velkendte der tæller højere. Og hvis de er glade for det, så synes jeg det er ok. Nu ved jeg ikke hvordan det er inden for andre brancher end IT branchen, men hvis vi vil have et ordentligt lønhop, så er der kun en vej og det er skifte arbejdsplads – altså vinke farvel til det trygge og velkendte. Sådan er vilkårene – for både mænd og kvinder. Der er kvinder som får lige så gode lønhop som mænd, det handler mere om temperament og hvilken type man er, end om køn, hvis du spørger mig.

Ha’ en fortsat god aften.
Hilsen Vibeke
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 13. november 2008

 
Hmm... måske findes ligestillingsproblematikken slet ikke. Måske har vi den fordeling vi ønsker - sådan inderst inde. Måske gider kvinder slet ikke toplede - sådan for alvor.

Jeg opfatter ikke mit køn som et handicap. Og at jeg er dårlig til at lønforhandle ser jeg ikke som et kvindeligt gen men derimod et personlighedstræk jeg kan ændre på - hvis jeg gider. For hvis jeg gør det - og får 10.000 mere om måneden, så forventes der jo også for 10.000 mere ansvar. For 10.000 færre syge- og barnsygedage etc. (hvorfor har kvinder iøvrigt så mange flere egne sygedage end mænd?!)
 
Jeg gider personligt slet ingenting hvis jeg kommer ind på en kvote oprettet til mig fordi jeg er et bestemt køn. Af præcis samme årsager som jeg ikke synes at Obama skulle stemmes ind pga af hans hudfarve. Eller på trods af.

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / onsdag 19. november 2008

Hej Vibeke og Isabella


Ja, jeg skulle jo lige have afviklet den nordiske konference i mandags, så der var ikke rigtig tid til at kommentere lige op til. Udover at panelet var forrygende, så var publikum det også - jeg har sjældent være ude for en mere intens debat - og resultatet var faktisk at der var flere der gik ind for kvoter efter konferencen end før (det blev målt ved håndsoprækning).

Det er rigtigt, at lønhop oftest sker i forbindelse med jobskifte og at kvinder givetvis jobshopper mindre end mænd...


Isabella, jeg håber virkelig ikke at du for alvor tror at der er ligestilling i DK... Men ellers skulle du læse DJØFs rapport. Den siger bl.a. at der er præcis lige så mange kvinder som mænd, der ønsker at blive topledere. Og der er lige så mange mænd som kvinder, der IKKE ønsker det. Så snart de har sendt den færdige pdf-fil til mig bliver den lagt ud på SAUDs hjemmeside til fri download... Ellers er det jo lidt pudsigt, at mange åbenbart tror at en kvoteordning vil gøre at ukvalificerede kvinder vil erstatte kvalificerede mænd... I så fald forudsætter man jo, at der  ikke findes kvalificerede kvinder, samt at alle de mænd, der i dag sidder i bestyrelser er kvalificerede... Og så kan man jo lige lure lidt på kvalifikationerne i f.eks. Roskilde Banks krakkede bestyrelse...
:-) Jytte

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 19. november 2008

Hej igen,

Jeg mener absolut ikke at vi har ligestilling i DK hvis der med det begreb menes lige mange af hvert køn.

Men jeg fabulerer over om vi måske allerede har den ligestilling som vi ønsker... Altså om kvinderne virkelig ønsker de toplederposter. Et er jo at ønske - noget andet er jo at ville levere det der ønskes for at nå målet. Jeg vil da feks gerne have en førsteplads i New York Marathon hvis jeg kunne få den forærende, men jeg gider ikke træne det det koster for måske at kunne nå det mål...

Hvorfor er der feks kun 25% kvinder af alle iværksættere? Der er man jo ikke i "mændenes vold", der starter man jo "bare" selv - og høster selv. Men man står også selv til ansvar. Måske er det det vi egentlig ikke gider - sådan når alt kommer til alt?

Iøvrigt mener jeg ikke at kvoteordning vil erstatte kvalificerede mænd - jeg siger at JEG ikke ønsker at blive ansat pga hverken mit køn, alder, race, religion, seksuelle observans eller andet ligegyldigt. Men alene på mine kvalifikationer, tak...

Og mht Roskilde Bank handler det nok ikke så meget om køn... Man kan altid finde horible præstationer - også begået af kvinder. F.eks i diverse skolebestyrelser - der er det dem der kan bruge 4 timer på at diskutere sig frem til om fastelavnsboller til skolefesten skal være med eller uden syltetøj! :)



Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / onsdag 19. november 2008

 Ligestilling definerer jeg kort som lige muligheder for alle samt lige løn for lige arbejde.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at kvinder i den fødedygtige alder har en langt større arbejdsløshed end mænd i samme alder - og at de decideret bliver fravalgt af små virksomheder, der ikke har råd til at miste en ressource i en barselsperiode.
Iflg. DJØFs rapport er kvinderne parate til at yde det, der kræves - og i øvrigt er mændene ikke så villige til ekstreme arbejdstider, som de var engang.


Mht. iværksættere så bliver der glædeligvis flere og flere kvinder - og kvinderne har en langt højere gennemførelsesprocent end mændene - nok fordi deres forretningsplan generelt er mere gennemtænkt.
At tro at man ville blive valgt udelukkende på sit køn er forkert - selvfølgelig vil man blive valgt i skarp konkurrence med andre ligeså kvalificerede. Fint nok at nogle kvinder ikke vil være med på de vilkår - der er masser, der gerne vil - bl.a. Rigmor Zobel...
Mit eksempel med Roskilde Bank var såmænd blot ment som at der altså findes ukvalificerede mandlige bestyrelsesmedlemmer. Nordisk Fjer kunne være et andet eksempel...
Skolebestyrelser kan du ikke bruge som eksempel - mig bekendt er det ulønnet og desuden vanskeligt overhovedet at få nogen til at gå ind i dem... og det er næppe erhvervslivets topledere eller aspiranter til det, der holder til der...
:-) Jytte

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 19. november 2008


Dine problemstillinger og sætninger er jo alment kendte. Jeg synes at det eneste interessante i det emne er hypotesen:

Tænk nu hvis grunden til den manglende ligestilling - som du ser det - rent faktisk skyldes at vi ikke gider gøre det der skal til, når alt kommer til alt...



Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / onsdag 19. november 2008

Ja, det er jo dit tankepostulat, men undersøgelser siger altså noget andet, hvilket ikke udelukker at du og kvinder i netop din omgangskreds ikke gider... I øvrigt var der engang, hvor jeg havde samme holdning som dig - og i øvrigt også troede, at vi havde ligestilling i DK... bare ærgerligt at det åbenbart var en vildfarelse :-( - for fem år siden ville jeg heller ikke have troet, at jeg ville komme til at gå ind for kvotering - ligesom det var meget interessant hvor meget debatten rykkede i mandags... :-)
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 19. november 2008

Mit tankepostulat er der så vidt jeg ved ikke talrige undersøgelser på.

Efter at have stiftet bekendtskab med flere kvindelige topledere - og set hvad det koster - så er mine "nye tanker" opstået... Alting har en pris, også en karriere.

Jeg har det lidt svært med offer-vinklen. At det er de onde mænd der holder kvinderne fra fadet. Jeg tror på at de fleste vil ansætte den bedst kvalificerede og mest ydende - og dette er ikke ment som den der sidder på kontoret til kl 22 - men ydende som i, hvad der kommer på bundlinien.

Og så tror jeg iøvrigt ikke på at kvinder kan skæres over en kam. Hverken positivt eller negativt.






Lene Damtoft

Af: Lene Damtoft / onsdag 19. november 2008

- uden at have læst alle kommentarerne og således forholde mig dybere til dialogen, så kan jeg jo se, at det også (kun) er kvinder, som kommenterer her.... så touché Jytte, hvor er I henne, mænd? ;/
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / torsdag 20. november 2008

Selvfølgelig har alting sin pris - det er enhver topleder, mand som kvinde, også klar over.
Hvem siger at det udelukkende er "onde mænd der holder kvinder fra fadet"? Når kvinder på linje med mænd vurderer mænds arbejde som bedre end kvinders arbejde, hvor er det så lige at vi er henne? Så vil en bedre kvalificeret kvinde automatisk blive vurderet ringere end en mindre kvalificeret mand - medmindre han virkelig ER dybt ukvalificeret.

Efter at kvinder fik valgret i 1915 - efter 10 ganges nedstemning og efter 25 års hård kamp, hvor flere prominente og proaktive mænd var med i spidsen, så gik det sandelig ikke bedre end - jeg citerer: "Kvinderne brugte ikke deres nyvundne stemmeret til at stemme deres kønsfæller massivt ind i Rigsdagen. Kun 4 kvindelige folketingsmedlemmer og 5 landstingsmedlemmer kom ind ved det første valg i 1918 efter grundlovsændringen.
Først ved valget i 1971 kom kvinderepræsentationen i Folketinget op på over 10%."


Hverken mænd eller kvinder kan skæres over en kam - undersøgelser går jo på statistik - et samlet billede, hvor der naturligvis er nogle, der stikker i den anden retning.


Kære Lene - Lige præcis! Hvor er de proaktive mænd, der kan se, at dette er en samfundssag, som også vedkommer dem henne? :-(

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 20. november 2008

Og ja en topleder kender prisen. Men da er de jo så allerede nået i mål. De stifter bekendtskab med prisen allerede på vej op af karrierestigen. Og  præcis derfor er vi mange kvinder der VÆLGER at blive på mellemlederstadiet.

...Kvinderne brugte ikke deres nyvundne stemmeret til at stemme deres kønsfæller massivt ind i Rigsdagen...

Jamen for filan da - har du overvejet at vælgerne måske bare ikke fandt dem egnede? Går da ud fra at der også var adskillige mænd der ikke blev valgt ind. Hvad er det for en besynderlig diskriminerende tilgang - at fordi man har fået stemmeret - eller en toplederpost - så skal man bruge den på at stemme på - eller ansætte - andre af samme køn? Ens køn er ikke en kvalifikation!

Måske findes svaret på mænds manglende lyst til at deltage i debatten netop i den tilgang...

Måske synes de (også) at vi bare skulle tage en tudekiks og se at komme i ind i karrierekampen...

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / torsdag 20. november 2008

LIGE PRÆCIS - heller ikke kvinder finder kvinder velegnede. Det er jo åbenbart realiteterne, ikke?

Nej, kvinder stopper på mellemlederstadiet, fordi de ikke ved, hvor meget nemmere det er at være topleder - de tror at det er meget hårdere og at det vil gå endnu mere ud over børnene. Faktisk er det modsat.

Jeg synes, at du skriver ud fra et meget overfladisk grundlag uden hold i realiteter.


OG lad være med at misforstå mig - jeg synes ikke, at køn er en kvalifikation som sådan - heller ikke for mænd!

Faktisk er det præcis holdninger som dine - givet på et overfladisk, følelesesmæssigt grundlag, der holder debatten nede på et tudekiksniveau, som du kalder det. Fordi den får lov til at køre på følelser og ikke realiteter.

Har du overvejet, at det kunne være dig, der har en diskriminerende tilgang, netop fordi du udtaler dig på et overfladisk grundlag - uden at have styr på realiteterne. På den måde bliver det jo bare fordommenes holdeplads. Har du f.eks. på et eneste tidspunkt prøvet at tjekke om der var realiteter bag mine påstande?
Og så synes jeg, du skulle lade være med at lægge mig falske påstande i munden - jeg har intet sagt om at man skal vælge sit eget køn - derimod den BEDST EGNEDE, MEST KVALIFICEREDE.

Lad os nu få debatten op på et niveau, der er styret af realiteter. Foreløbig har du kun haft et argument: Kvinder gider ikke - og det holder ikke - generelt.

Mænd må gerne blande sig - tak ;-)



 


 

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 20. november 2008

LIGE PRÆCIS - heller ikke kvinder finder kvinder velegnede. Det er jo åbenbart realiteterne, ikke?

Vil du så lige uddybe hvad du mener med denne, når du et par linier længere nede skriver at du heller ikke mener at køn er kvalifikation i sig selv.

Til resten:

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at der er hold i dine påstande... De er jo som skrevet tidligere, almen viden. Jeg er fuldt ud klar over at mange kvinder rigtig gerne vil have en toplederpost. Og det er det der kan aflæses i statistikker - det at ville... Der hvor vi er uenige, er grunden til at der ikke findes flere kvinder i toppen. Mit postulat er at vi ikke gider gøre det der skal til... dit er at selv om vi gider og gør, så må vi ikke være med...

Så jeg diskuterer ikke realiteterne - de er jo indiskutable - men prøver at filosofere over grunden til realiteterne.



Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / torsdag 20. november 2008

Gerne- et skriftligt arbejde forfattet af John Hansen bliver kvalitetsmæssigt vurderet højere end hvis selvsamme arbejde er forfattet af Jette Hansen. Hvis der kun står J. Hansen på, bliver det vurderet lavere end når der står John, men højere end når der står Jette... Denne undersøgelse er lavet flere gange, og med samme nedslående resultat.
Før man begyndte at lade musikere, der søger om optagelse i et orkester, spille bag en skærm, så man ikke kan se, hvem de er, blev der ansat ufatteligt få kvinder - nu er det fifty-fifty, for de bliver ikke længere ansat på køn, men på kvalifikationer...
Dette er desværre realiteter. Så hvad er grunden til det? At kvinderne ikke gider? Spillede de dårligere dengang man kunne se dem? Og hvordan så lige med det skriftlige arbejde? Dette er sikkert også grunden til at der er så få kvindelige professorer i fht. mandlige...
Det, der er det rigtig slemme er, at kvinderne vurderede præcis som mændene. Mænds arbejde som godt, kvinders arbejde som mindre godt - det samme arbejde, blot med forskelligt kønspecifikt navn på.
Så hvad er grunden til det?

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / fredag 21. november 2008

Godmorgen :)

Jeg kender ikke til de nævnte undersøgelser. Hvis det er sådan må vi jo diskutere hvorfor det er sådan. Hvorfor synes vi alle - også kvinder selv - at kvinder leverer dårligere resultater end mænd? Er det vores erfaring? Altså har vi mødt inkompetente kvinder gennem vores liv, lige fra vores mor over pædagoger, lærere etc som gør at vi tillægger andre kvinder det samme? Det er jo de færreste af os der vokser op sammen med Rigmor Zobel feks...

Men mit emne handler om at have en krævende toplederstilling/karriere med det ansvar der der følger med. Om vi virkelig reelt gider det...


Mikkel Jørnvil Nielsen

Af: Mikkel Jørnvil Nielsen / fredag 21. november 2008

Hej, er der nogle friske piger på linien?

For at rette bare minimalt op på kønsbalancen i denne tråd - ikke mindst når overskriften er, som den er - så må jeg jo hellere melde ind med et pip. Jeg hedder Mikkel og jeg er en mand.

Problemet er så, at jeg nok ikke har noget decideret unikt at bidrage med. Ingen provo-meldinger eller nyskabende forslag. Bare et pip.

Jeg må indrømme, at jeg sjældent involverer mig meget i kvinde-debatten. Jeg finder den anstrengende at involvere mig i, fordi jeg personligt er så bedøvende ligeglad med, om mine chefer er mænd eller kvinder. Jeg har haft utrolig dårlige kvindelige chefer og rigtig gode kvindelige chefer. Ditto med mænd. Jeg har svært ved at påstå, at kvindelige chefer har sit fokus på en slags ting og mænd et andet. I min verden er det en skrøne - og jeg har engang læst i en undersøgelse, at kvindelige chefer i høj grad udøver ledelse på samme måde som mænd.

Rent resultatmæssigt virker det også til, at det ikke kan påvises, at kønsmæssigt ligeværdige ledelsesgrupper skaber bedre resultater end ellers. Det er konklusionen i Norge, hvor de som bekendt er gået ret vidt i deres bestræbelser på at få flere kvinder i bestyrelser og ledelser.

Er jeg tilhænger af kvoter? Nej - jeg tror, det er en bjørnetjeneste. Ville kvoter sætte skub i ligestillingen? Ja, sikkert.

I medielandskabet synes jeg, at der - trods den skæve fordeling - er mange stærke kvinder. Det efterlyses, at flere kvindelige ledere blander sig - men det er de samme, man hele tiden ser og hører, utvivlsomt med Stine Bosse i front. En årsag kunne være, at mange af de stærke kvindelige ledere ikke vil være "kvinde-ledere" - de vil bare være ledere.

Således et pip fra en mand.
Dancho Dikov

Af: Dancho Dikov / søndag 23. november 2008


Hej Jytte,


Hvem har egentlig sagt, at en lederstilling er det højeste man kan opnå i livet?


Måske er de kvinder der ikke stræber efter lederstillinger bare klogere?


Det samme gælder vel også mænd!


Så er der alligevel ligestilling, når det kommer til stykket. Det er bare spørgsmål om succeskriterier.


 

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 23. november 2008

Godmorgen Isabella, Mikkel og Dancho :-)


Statistisk set burde vi jo have mødt lige så mange inkompentente mænd i vores barndom, men børn omgås jo i høj grad primært kvinder i deres barndom. I vuggestuen, børnehaven og skolen... på universitetet er der vist lige så mange mandlige undervisere som kvinder... jeg har ingen statistik... Har børn fraværende fædre, så har de ingen mandlige rollemodeller, hvorfor disse kan blive "ophøjet" og "idealiseret" og dermed blive betragtet som "ufejlbarlige" - ja, det er blot en lille søndagmorgen-tese, dog der kunne være noget i det, men langt fra det hele....

Og et stort velkommen til dig, Mikkel - rart at høre fra en mand... :-) Men Nina Smith m.fl. konkluderer noget helt andet i sin rapport "Til gavn for bundlinjen", hvor hun netop påpeger at det modsatte af din påstand. I Norge er konklusionen, at det har været positivt med flere kvinder i bestyrelsen, omend det er for tidligt at måle effekten rigtigt. Men meningsmåling i bestyrelserne siger at 45 % synes at det har fungeret Meget bra og 32 % siger Ganske bra, 20 % svarer Hverken eller og 2 % dårligt - ingen svarer Meget dårligt. (Tallene er fra en rapport i år om styrerommene i Norges 400 største virksomheder). Og ja, jeg kan godt se at der mangler 1 % for at nå de 100, men den % ved jeg ikke hvor er blevet af...

Så hvor har du dine konklusioner fra? Jeg citerer dig: Rent resultatmæssigt virker det også til, at det ikke kan påvises, at kønsmæssigt ligeværdige ledelsesgrupper skaber bedre resultater end ellers. Det er konklusionen i Norge, hvor de som bekendt er gået ret vidt i deres bestræbelser på at få flere kvinder i bestyrelser og ledelser.

Til Dancho
Om en lederstilling er det højeste man kan opnå i livet eller ej er ikke temaet.
Du kan jo ikke konkludere, at fordi alle, der ikke ønsker en lederstilling ikke får en, så har vi ligestilling. Det er lidt som den berømte: Mor Karen kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve - ergo er Mor Karen en sten. :-/


 




 


 

Dancho Dikov

Af: Dancho Dikov / søndag 23. november 2008

 

Citat:


”Om en lederstilling er det højeste man kan opnå i livet eller ej er ikke temaet.”


 


Nej, men det er åbenbart kriteriet. Og det er præcist det, jeg stiller spørgsmålstegn ved.


 


Har f. eks. den der malede ”Mona Lisa”, den der komponerede ”Symfoni Nr. 9 (Choral)”, den der formulerede ”Evolutions teorien”, den/de der opdagede ”DNA”, den der skabte ”Sagrada Familia” osv. levet deres liv forgaves?


Ifølge dit succeskriterium har de ikke nået deres mål – og det, på trods af de var mænd ;-)


 


Mål, ønsker, drømme, ambitioner …………. er ikke standard størrelser/person-neutrale og det er det første man skal erkende – især når man diskuterer ligestilling. Jeg har heller ikke opnået det jeg drømmer om (det er ikke mange penge) men jeg forsøger ikke at tørre skylden af på det modsatte køn, eller en anden etnisk gruppe, eller hvad der ellers kan være af identitets attributter.


 


Hilsner Dancho

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 23. november 2008

Ja Dancho - kriteriet her er jo netop, at en lederstilling ØNSKES. Period.
Lad nu være med at forplumre diskussionen ved at drage alt muligt irrelevant med ind.
Da Vinci, Beethoven nåede begge deres mål - og begge var anerkendte i samtiden indenfor hver deres felt. Andre værdifulde komponister, malere, forskere nåede ikke at få anerkendelse, mens de levede - nåede de deres mål? At levere et arbejde, som kun en selv og måske en lille snæver kreds omkring en kan se værdien af. Et arbejde som ingen vil betale for eller kun med håndører, som man ikke kan forsørge sig selv af - er det at nå sit mål? Det geniale arbejde til trods... Men det er en helt anden diskussion, som bør over i en anden tråd...
Mikkel Jørnvil Nielsen

Af: Mikkel Jørnvil Nielsen / søndag 23. november 2008

Hej Jytte. Jeg skrev om resultater - bundlinien - og der mener jeg bestemt, at have læst, at der ikke kunne påvises egentlige resultater fra Norge. Hvilket du vel også bekræfter i dit svar. At de involverede så mener, at det har fungerert gået meget godt eller godt, jamen det er jo skønt; men det er jo en helt anden sag. Det var blot en konstatering - og det er vel heller ikke et must, at en ligeværdig bestyrelse skaber bedre resultater end den ikke-ligeværdige.
Kristian Hertoft

Af: Kristian Hertoft / søndag 23. november 2008

Guys, I har helt misforstået det. Det Jytte fisker efter, er indrømmelsen af, at der sidder en flok mænd i et bestyrelseslokale og vedtager – kun mænd.

Jeg vil gerne være den første til at stå frem.

Jeg diskriminerer Kvinder.


Godt så. Så er hånden stukket i hvepsereden. Fælden var sat op, og jeg vader naivt og voldsomt rundt i den. Jeg kaster mig frådende over osten på pinden.

D
et er åbenbart svært at forstå, hvorfor man(d) ikke ønsker at deltage i dette herlige debat-oplæg.

De sidste par årtier har vist, at nogle feminister skal man bare holde sig fra at diskutere med. Det er nytteløst. Deres menneskesyn er dialektisk-materialistisk. Og kun det.

De vil ikke godtage argumenter fra de tre andre typiske retninger at se på mennesket på:



  • Det udelukker argumenter, som er baseret på menneskets medførte indre anlæg.

  • Det udelukker argumenter om menneskets frie vilje.

  • Det udelukker, at tingene er 'som de er'.

Der skal absolut være et komplot. En eller anden udefinerbar masse, som sender diskurser rundt til de manipulerede puppets. Vi er dukker. Hjernevasket fra vi er små.

Det er præmissen. Har du accepteret den, kan du få lov at diskutere. Så er vi på bølgelængde. Så taler vi samme sprog.

Dertil kommer vreden, hvis præmissen ikke accepteres. Kinderne blusser op. Stemmen hæves, bliver skinger. Det er ikke den måde, de fleste har lyst til at debattere face-to-face.

Skal dit standpunkt accepteres (ganske kortvarigt) af en rigtig feminist i en samtale - skal du buldre løs som en sindssyg (apropos!). Farvel og tobak! Altid en fornøjelse at hjælpe med forståelsen.

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 23. november 2008

I Norge er det endnu for tidligt at se resultaterne. Det er jo først sket her i år 2008... Hvor mange bestyrelsesmøder tror du måske, der er holdt? ;-) Og man kan jo ikke måle den slags på så kort tid. Men jeg ved at der bliver fulgt op på det med en undersøgelse om 2 år.

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 23. november 2008

Hej Kristian

Velkommen i debatten... omend dit indlæg nok blot var et enligt statement. Måske skulle vi holde stereotyperne lidt ude? Eller i samme åndedrag vil du måske også hævde, at der heller ikke findes racister - at koncentrationslejrene aldrig eksisterede - at en påstand om dette kun er et plot?

Jeg fisker ikke efter nogen som helst indrømmelser om noget som helst, men jeg fisker i høj grad efter en forholden sig til realiteterne - og i allerhøjeste grad efter holdninger og forslag til løsningsmodeller.

Også løsningsmodeller, som tilsyneladende går i en helt anden retning. Hvordan får vi f.eks. flere mænd i børnehaverne, så børnene ikke skal vokse op med så lidt mandlig kontakt? Her kunne en kvoteordning sandelig også være tiltrængt. Problemet er jo at der er så mange ting, der hænger sammen - og dermed også skal løses samlet...
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / søndag 23. november 2008

Hej Jytte,

Nu er mændene så kommet... Og alligevel virker det ikke som om du har lyst til at diskutere andre muligheder end dem du har på tapetet. Så bliver det jo ikke en debat, men udelukkende en monolog.

Jeg vil dog gerne høre mere om kvoterne i børnehaverne. Betyder det at du også mener at der finder en diskriminering sted i pædagogfaget, bare med omvendt køn? Eller mener du at man skal tvinge mænd til børnehaverne/vuggestuerne?


Af: / søndag 23. november 2008

Helt ærligt Jytte, hvad er for noget at skrive til Dancho Dikov, at han forplumre diskussionen ved at drage alt muligt irrelevant med ind fordi han stiller sprøgsmålstegn ved om kvinder overhoved ønsker at besidde topposterne? Når du oven i købet lidt længere ned hævder, at vi skal have flere mandlige pædagoger, er det ikke også at forplumre diskussionen...?


Og hvad er det dog for nogle ord, du ligger i munden på Kristian Hertoft: "Vil du måske også hævde... at koncentrationslejrene aldrig eksisterede?"


Hvad med lige at ligge en kold klud på panden et øjeblik og lade os holde os til emnet?


Tak for kaffe!

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / mandag 24. november 2008

 kære Isabella og Vibeke


Mine kriterier for hele debatten er faktisk at kvinder ønsker at være ledere på lige fod med mænd - det viser bl.a. Djøfs undersøgelse. På trods af dette er forholdet stadig omkring 96%- 4%. Derfor går jeg ikke ind i diskussionen: Kvinder ønsker ikke at være ledere. Hvis dette skulle være udgangspunktet, så er der ingen grund til debat, for så er alting jo præcis som det skal være og som nogle af jer her muligvis mener, at kvinder generelt ønsker, at det skal være. Jeg er uenig i den holdning. Og jeg ville gerne se om nogle her havde nogle løsningsmodeller...


Mht. Kristian spørger jeg såmænd blot om hvor han ellers mener at se komplotter? Jeg lægger ikke ord i munden på ham - det er et spørgsmål. Men jeg har muligvis misforstået den del af hans indlæg, der gik på komplotter. Han mente vist at det er os andre, der ser komplotter overalt - ja, men dog...Men fred da være med hans stereotype opfattelse af kvinder - feminister eller ej...

Mennesker er også produkter af deres opvækst, og engang i mellem kan man diskturere hvor fri den fri vilje er, for den er hængt op på så meget andet også..


Mht. Dancho så går det irrelevante udelukkende på, at han bringer Da Vinci og Beethoven m.fl. på banen og spørger, om de ikke nåede deres mål fordi de valgte at blive henholdsvis maler m.m. og komponist i stedet for ledere - undskyld mig - jeg synes stadig, at det er irrelevant ift. emnet.

Jeg synes meget kort, at hvis virksomheden/børnehaven whatever er underrepræsenteret af et bestemt køn, så bør dette køn have fortrinsret til stillingen, såfremt ansøgerne er lige kvalificerede.
Og ja, jeg synes det ville være godt, hvis drengene fik nogle mandlige rollemodeller i børnehaven og pigerne med for den sags skyld... desværre har alle de sager om pædofili skræmt rigtig mange mænd væk fra jobbet - forståeligt nok, men øv...

:-) Jytte

Lene Damtoft

Af: Lene Damtoft / mandag 24. november 2008

hmm... noget af det, der altid trætter mig i diskussioner om ligestilling ér faktisk, at det ofte ender i mudderkastning fremfor i konstruktive dialoger om, hvad vi gerne vil, hvordan og hvorfor (man kan så indvende, at jeg netop med den sætning har bidraget til mudderkastningen, sorry :)).

Men det interessante er, efter min overbevisning, at se på forudsætningerne og mulighederne for ligestilling - det indebærer ikke nødvendigvis at alle kvinder pr. def. er interesserede i lederjobs eller at alle mænd pr. def. bør være pædagoger.

Derfor syns jeg det kunne være spændende at høre, Kristian, hvordan du konkret diskriminerer kvinder - og i samme åndedrag, hvornår og hvad der skal til, for at du ikke gør det (bare som et eksempel, nu du selv nævner det)? Det spændende er, for mig at se, at ved at tale om det konkrete, får man ofte øje på nye muligheder, nye veje og nye løsninger. Lad os da tale om dét! Men mangfoldigheden længe leve - for både mænd og kvinder.

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / mandag 24. november 2008

Det synes jeg ikke, du gør, Lene, tværtimod, og jeg kunne ikke være mere enig med dig :-) Så tak for dit indlæg :-)

Af: / mandag 24. november 2008

Jeg synes det kunne være rigtigt rart, om vi kunne se den rapport/undersøgelse fra Djøf, som du henviser til. Det kunne også være en god ide, om vi fik defineret om denne diskussion kun går på Djøf's medlemmer eller om det glæder alle fagrupper?


Handler dette emne sig om kvinder i lederposter eller handler det om, at vi skal have bedre fordeling af mænd og kvinder i alle faggrupper? Nu har vi talt om lederposterne og pædagogerne, hvad med skrældemændene (m/k), håndværkerne etc.? Er vi ikke bare nød til at erkende, at der er faggrupper, som er mere mandebaseret og faggrupper som er mere kvindebasseret? Skal vi med lov og magt påtvinge kvinderne ind i lederposterne, ind som håndværkere osv.?

Tilbage til Djøf's undersøgelse/rapport: Hvor mange har deltaget? Procenter af kvinder vs. procenter af mænd? Hvordan er spørgsmålene udformet? Hvilken aldersgruppe har de adspurgte? Jeg savner at se nogle tal, grafer og lagkager, så denne diskussion kan blive mere konkret og til emnet, og ikke som den meget rigtigt er nu, nemlig muddderkastning.

Hvis man er i tvivl om hvada afsenderen mener (her tænker jeg på Kristians "komplotter"), så spørg ind til emnet. Lad vær med at drage tvivl om hans holdning til hvorvidt koncentrationslejrene har eksisterede eller ej - det er i mine øjne bare for LAVT!!

Hilsen Vibeke

Nick Rasmussen

Af: Nick Rasmussen / mandag 24. november 2008

Hej Allesammen

Helt uden akademisk uddannelse eller en titel udtalt på engelsk, vover jeg nu alligevel pelsen og kommer med mit indlæg til debatten. :-P


Jeg tror som Kristian Hertoft, at vi skal tilbage til rødderne for at finde svarene. Enten det, eller osse skal man bare læse denne debat ....!!! 

Helt uden at være chauvanist på nogen måde, tror jeg mænd er hurtigere og mere kyniske beslutningstagere end kvinder er, dermed ikke sagt at de er bedre bedre beslutningstagere, blot at det tit i erhvervslivet kræves at der bliver taget en hurtig beslutning. Kvinder ser ofte på de "bløde" værdier inden de træffer deres beslutning, hvilket i nogle tilfælde ville forplumre en beslutningsproces. 

På samme grundlag tror jeg ikke vi skal have for mange mænd ind i børnehaverne, der tror jeg det er godt at snakke om tingene.... længe... lidt lissom her, der med ikke sagt at det er en børnehave. ;o)


Hilsen Nick

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / tirsdag 25. november 2008

Hej Nick
Generelt vil jeg give dig ret i din første del med def. af mænd og kvinders handlemåde... Men netop mange af disse for hurtige beslutninger er netop skyld i handlinger, der skader virksomheden, hvor det ville have været en fordel at tingene lige var vendt en ekstra grundig gang. Her har en ligelig blanding af køn nok en stor fordel for virksomheden i og med at kombinationen af kvindernes grundighed og mændenes iver efter handling tilsammen kan skabe den "perfekte syntese". Dette er faktisk den primære grund til at ligelighed i ledelsen giver sortere tal på bundlinjen...
På samme grundlag mener jeg også at det ville være godt at få flere mænd i børnehaverne så børnene oplever et positivt samspil (og modspil) hos deres rollemodeller...

Til Vibeke... jeg har regner med at modtage DJØFrapporten som en pdf-fil i løbet af eftermiddagen, hvor jeg så vil lægge den ud her - senest i aften...
Jeg drager ikke tvivl om Kristians holdninger til noget som helst - udover hans stereotype definition af de såkaldte "feminister". Du overfortolker spørgsmålene...

Back to work - det skal jo også passes :-)
Lene Damtoft

Af: Lene Damtoft / tirsdag 25. november 2008

 Se, det var jo da ét konkret bud på diskrimination, Nick :)

- Diskrimination baseret på antagelser om, at 1.) "mænd er hurtigere og mere kyniske beslutningstagere end kvinder" og 2). "det tit i erhvervslivet kræves at der bliver taget en hurtig beslutning" og 3). at "kvinder ser ofte på de "bløde" værdier inden de træffer deres beslutning, samt 4). hvilket i nogle tilfælde ville forplumre en beslutningsproces".

Alle 4 antagelser kan man bryde op og diskutere - ér mænd hurtigere og mere kyniske? Tjaeh, jeg kender kvinder, om hvem man ville kunne sige det samme. Skal beslutninger i erhvervslivet ofte træffes hurtigt? Tjoeh, både og - hastighed og beslutningskompetence er ikke nødvendigvis logiske følgesvende, ligesom ikke alle beslutninger i erhvervslivet nødvendigvis "skal" træffes hurtigt - tværtimod.... og sådan kan man jo blive ved.

For mig at se ligger der en stor værdi i at udfordre de antagelser og forudfattede holdninger, som ligger til grund for vores handlinger (her i forbindelse med diskrimination). De baserer sig ofte på stereotyper - og det hæmmer efter min bedste overbevisning både mænds og kvinders udfoldelse. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man taler med afsæt i en fordom, så kan det ofte hjælpe lidt at vende tingene på hovedet - altså, kunne det i princippet være omvendt? Og hvilke nye veje åbner det så op for...
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / tirsdag 25. november 2008

Interessant diskussion - og allerede inficeret med de sædvanlige anklager om bitterfisset-hed og feministerne-vil-bare-ha-mænd-ned-med-nakken (suk). Så kommer vi jo ingen vegne. Hverken op til topposterne eller hjem til køkkenet.

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om kvinder overhovedet gider topposterne eller de krævende jobs. Om de gider yde det ekstra, den ekstra løn fordrer. Det kender jeg da nogle, der ikke gør. Men omvendt vil jeg osse vædde (og æde) min gamle hat på, at mænds højere løn i en del tilfælde ikke UDELUKKENDE er betinget af, at de yder noget ekstra. Måske er de bare bedre til at sælge sig selv. Måske er de bare bedre til at sætte pris sig selv.

Det er (desværre) stadig sådan, at flere kvinder end mænd dimitterer med UG fra Flinkeskolen - hvad årsagen så end er. Det betyder bestemt ikke, at de er uden ambitioner om at klatre op ad karrierestigen. Eksamensbeviset fra Flinkeskolen er bare ret u-brugbart på en stor del af den stige.

Jeg ved ikke, hvad løsningen er. Tanken om kvoter tiltaler heller ikke mig - jeg vil da ansættes for mine kvalifikationer, ikke fordi det er synd for mig. Men det ville være dejligt, hvis flere kvinder lidt tidligere i livet lærte at værdsætte sig selv. Hvordan sørger man lige for det?
Torben Cederholm Krogh

Af: Torben Cederholm Krogh / tirsdag 25. november 2008

#Jytte. Mennesker er også produkter af deres opvækst, skriver du et sted undervejs, og det er vist uomgængeligt sandt. Vi bliver - stadig - socialiseret til forskellige roller, og "Old Boys Network" ansætter vist også stadig nogle, de kender (læs: mænd) til de ansvarsfulde poster rundt omkring, så så langt har du da en pointe.
Noget andet er, at kvinder da også - stadig - er på vej. I min verden er der mange kvindelige ledere, ok, fortsat flest på mellemleder-niveau, men sgu også i toppen. Og der bliver nok flere med tiden, ligesom der bliver flere med indvandrer-navne på fremtrædende poster.
Diskrimination - ja, tjah.. Jeg har pt. en kvindelig chef og har haft en kvindelig topchef før. Men der er også noget om, at nogle gange træffer man et valg.
Min kæreste er højt uddannet i ledelse og har været leder, men foretrækker pt. at være mere for hendes datter end et lederjob kunne give plads til. Respekt for det! Den holdning er vist også ved at blive mere udbredt til den mandlige del af befolkningen, der traditionelt har set sig selv som "breadwinners" i familien.
Men altså, det er et valg - og det valg træffer flere kvinder nok, fordi de har mere respekt for familien/børnene end vi mænd traditionelt har.
Men det kan læres. Og det skal nok komme også.
Læste lige i går at Demi Moore (GI Jane osv.) valgte sine børn frem for karrieren efter skilsmissen fra Bruce Willis. Typisk, tænker jeg.
Du spurgte også for lææænge siden, hvorfor ligestillings-ordførere altid er kvinder. Klart - fordi det er et "blødt" område og derfor "noget for kvinder". Men jeg ser ikke nogen grund til, at en mand ikke kunne have den kasket på! Så du/I må bare skubbe til de politiske partier!
Om det her indlæg så kaster noget nyt ind i debatten tvivler jeg på. Men det giver da lidt plusser på kønskvoteringen! ;-)
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / tirsdag 25. november 2008

Bare en tanke, men...
 
Hvordan tror I egentlig, en mandlig ligestillingsordfører ville blive modtaget? Af medierne, politikerne, vælgerne.

Ville han blive mødt med mistanke om troværdighed, anklager om at være ulv i forklæde eller hvad? Jeg har en mistanke om, at det ikke er jordens nemmeste rolle at indtage som mand, fordi ligestillings-debatten i høj grad handler om kvinder. Og er defineret af kvinder.

Hvad ville der ske, hvis en mandlig ligestillingsforekæmper begyndte at råbe op om ligeret til fædre ved skilsmisser, værnepligt for begge køn (hvis vi stadig har værnepligt...) og sådan. Interessant tanke!
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / tirsdag 25. november 2008

Signe: Måske prissætter kvinder sig ud fra mere end løn. Måske tæller gode kolleger, et godt hold etc mere for os end for mænd? Det ville i så fald være en anden vinkel end flinkeskolen, og som måske er værd at overveje.

Men hvad er grunden til at der skal være absolut totalitær ligestilling på køn? Gør kvinder ting så meget anderledes end mænd, at det er en kvalifikation i sig selv?

Og til jer mødre som har døtre, det er jer den hænger på. Drop det evige lyserøde prinsesseglimmerglansbillede som pigebørn i dag får stoppet ned i halsen overalt. Frem med Pippi i stedet. Og fremfor alt, lev selv sådan!

Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / tirsdag 25. november 2008

Isabella: Jo, jeg tror da, at kolleger, holdånd etc. tæller for mange kvinder - men det behøver vel ikke at betyde, at man går på kompromis med prissætningen af sit eget arbejde? Men enig med dig i, at der kan være værdier, som medvirker til valg af job, som ikke nødvendigvis udspringer af flinkeskolen. Og det er da både fair og forståeligt. Jeg synes ikke selv, at karriere er det endegyldige succesmål - nødvendigvis.

Men, jeg synes - på basis af min egen, meget subjektive observationsevne - at kvinder ofte er gode til at forklare ujævnheden bort: "Ja, godt nok er lønnen ikke ret god, men så er kollegerne enormt søde, og vi har det enormt hyggeligt, og det er altså osse vigtigt." Og gu' er det så. Det er bare ikke nogen undskyldning for ikke at få løn som fortjent. You can have your cake AND eat it - tror jeg i hvert fald i mange tilfælde. Det er mænd (måske?) bedre til at gå mere efter.

Totalitær ligestilling er vel ikke emnet her? Jeg læser i hvert fald ikke nogen sige, at kønnene skal være absolut lige.

Og til det med mødrene - det var osse min tanke. Jeg synes bare, jeg hører rundt omkring, at selvom mødrene med store anstrengelser prøver at komme uden om prinsessekjolen, så vil ungen sgu alligevel ha den på.
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / tirsdag 25. november 2008

Jeg tror mere på 'lev selv som du prædiker' modellen. Den er der så rigtig mange kvinder, inkl. mig selv, der er utroligt inkonsekvente til at gøre.
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / tirsdag 25. november 2008

Her er et link til rapporten http://www.saud.dk/DJOEF-rapport.pdf

Uha nej, fri os fra totalitær ligestilling... men lige værd og lige respekt og lige påskønnelse er yderst velkomment...
Jeg kan godt synes, at det er lidt træls, at ligestilling netop bliver betragtet som en kvindeting... Er ligestilling ikke en fordel for begge køn? Personligt ville jeg aldrig anse en mand, der arbejder med ligestilling som en "ulv i fåreklæder" - tværtimod...
Måske er det hele definitionen af lederkvalifikationerne, der skal redefineres?
Christine Lind Ditlevsen

Af: Christine Lind Ditlevsen / tirsdag 25. november 2008

Kære alle

Uha, en spændende tråd, jeg lige faldt over her. Og godt udtryk dér Signe: "ulv i forklæde" HA!

Jeg har gennem lang tid beskæftiget mig både privat, professionelt og politisk med ligestillingsproblematikken, og man kan lissom dele holdningsfronterne op i 4:

1. Dem, der mener det er en gang fis, at ligestilling er kvindekamp og at kvinder allerede én gang har brændt deres bh'er af og nu fandme må stoppe klynkeriet. Altså morfar-tilgangen.
2. Dem, der synes, at ligestilling handler om undertrykkelsen af de feminine værdier i samfundet. Dem, der mener, at man fordi man er kvinde, er en god og attraktiv arbejdskraft, leder eller whatever. Altså den kønnede tilgang.
3. Dem, der mener, at tallene taler for sig selv. Vi er alle sammen på samme arbejdsmarked, vi bebor det samme samfund, og som sådan skal vi da selvfølgelig have samme muligheder. Så skal der ikke være op til 18% forskel på løn givet for samme stykke arbejde.
Det kræver a) lige lang barsel (så den 25-årige nyuddannede fyr og den 32-årige erfarne kvinde har lige stor tiltrækningskraft b) lige løn og c) at personerne, der befinder sig i de første to grupper lukker munden og lader være med at sværte en grunddemokratisk diskussion til med fordomme, kønspræferencer og idealiserede tilgange (man kan sgu da godt fyre en dovenlars, selvom man går i strutskørt)!
Christine Lind Ditlevsen

Af: Christine Lind Ditlevsen / tirsdag 25. november 2008

Den 4. gruppe, som jeg glemte, er selvfølgelig dem, der mener ligestilling er godt og vigtigt, ja selvfølgelig skal kvinder have det samme i løn og sidde med i boardet. I princippet.
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / onsdag 26. november 2008

Ha, ha, Christine - velkommen i debatten ;-)... mht. gruppe 4... er det så kun i princippet, men ikke i praksis? Jeg var ellers lige ved at melde mig ind i både gruppe 3 og 4...

Faktisk kan jeg sagtens se Pippi iført BÅDE strutskørt og med to forskelligt farvede strømper på, og naturligvis en fiks lille tiara på hovedet ;-) 
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 26. november 2008

Signe:

Ja, prinsessekjolen er blevet et hit. Og mod hits kæmper selv mødre forgæves... Især når vi jo samtidig synes at det er åh så nuttet når de små tumler rundt i tyl og blonder. Det er det også, men det kunne være dejligt hvis de så samtidig gad svinge et sværd og tæmme en hest. Istedet for at stå og vente på at lille Malte i rustning og sværd gør det for dem. Til gengæld er det godt for Malte. Han slipper for at skulle på et Find-din-indre-mand kursus hos Carl Mar som voksen. Som så mange fra min generation, der er vokset op med et forsøg på at gøre kønnene unisex. Og hvordan skal Malte som voksen forstå at kvinder både kan svinge sværd og tæmme heste når han aldrig har set det?

Christine:

Der er vel ingen der kan være uenige med gruppe 4. Principielt.

Det interessante er jo så, hvorfor det ikke fungerer sådan. I praksis. 

Og så er vi vel egentlig tilbage ved start... Ved det vigtige - hvorfor?
Allan Nyhus

Af: Allan Nyhus / onsdag 26. november 2008

Hvis jeg var ligestillingsordfører ville jeg have følgende mærkesager: 

- Belyse årsagerne til, at så procentvis mange flere kvinder stadig får tildelt forældremyndigheden i forbindelse med skilsmisser
- Arbejde for at værnepligten også gjaldt for kvinder
- Undersøge hvorfor mænd har en højere selvmordsrate end kvinder og samtidig undersøge hvorfor flere mænd er hhv. hjemløse og alkoholikere end kvinder
- Undersøge hvorfor mænd ikke får lignende tilbud i sundhedssystemet som kvinder gør? Eks. bliver kvinder tilbudt screening af forskellige slags, men det er ikke tilfældet for mænd og de kropsbetingede sygdomme de kan pådrage sig
- Undersøge hvorfor størstedelen af de kvindelige medlemmer i HK stemmer nej til overenskomst der giver mere barsel til mænd
- Undersøge om mænds måske manglede tilstedeværelse i hjemmet bunder i arbejdsiver/ønske om højere løn eller om kvinden stadig i så høj grad definerer og bestemmer over hjemmefronten at manden i stedet vælger at begrave sig i arbejde fordi han her føler større succes? 
- Jeg ville sætte fokus på, hvorfor så procentvis mange flere unge mænd/drenge end piger fravælger ungdomsuddannelser og evt. koble det til om vore skolesystem levner plads til drenges måde at lære på 

Så det er bestemt ikke forkert at kønnene ikke er lige, mændene er nemlig også bagud/tilsidesat på mange områder. 

Må jeg iøvrigt også anføre, at ligestillingsudfordringen anser jeg også som et problem der blive mindre som generationerne skifter. Den nuværende "ledelseselite" i DK er rundet af vores forældres generation (jeg er 31) hvor der jo bare er flere mænd med højere uddannelse, relevant joberfaring m.v. Min i min egen generation er det anderledes, bl.a. vil mange flere kvinder om få år have højere uddannelser end mænd, ikke at det i sig selv giver flere lederposter, men det er bestemt ikke en hindring. 

Jeg vil også gerne minde om, at de kvindelige partiledere tilsammen sidder på flertallet i Folketinget, ligesom vi ikke må glemme hvem der reelt bestemmer hvad vores statsminister hedder........  

Jytte: Jeg synes det er relevant, men jeg er lidt ked af, at du slynger om dig med referencer fra diverse undersøgelser uden helt konkret at henvise til hvor oplysningerne kommer fra. Du skriver bl.a. at mænds arbejde generelt bliver vurderet højere end kvinders, af både mænd og kvinder, men som nævnt er kvinderne i front på uddannelsesinstitutionerne med UG kryds og slange, så det er åbenbart ikke i alle forummer din påstand gælder? 

Nu er linket til DJØF undersøgelsen så kommet, men husk på at det kun dækker DJØF medlemmer og dermed ikke siger så meget om andre grupper, eks. kommunikationsfolk (et fag hvor kvinder formentlig er overrepræsenteret, hvorfor mændene måske heller deltager så aktivt på i denne tråd......vi er sgu ikke så mange....:-)

Omkring løn: Helt ærligt, tror i selv på, at en chef (som måske får provision af overskuddet eller er bundet af et budget) af egen fri vilje giver mere i løn til kromosom X eller Y, hvis det ene eller andet kromosom ikke har bedt om det/argumenteret for det? Hvis jeg var chef ville jeg sgu da ikke automatisk give mere i løn andet end den allerede aftalte bonusordning/procentvise stigning. Ud af busken, længere er den ikke (men ligeløn skal selvfølgelig stadig sikres via overenskomster m.v.)

Iøvrigt, min datter er tre år, vil kun have kjole på, går konstant og putter sine dukker - og hverken min bedre halvdel eller jeg har prædiket pige ting overfor hende, der er både biler og dukker på hendes værelse - men hun får jo altså også andre påvirkninger end kun os. Jeg er forresten røvtræt af, at når man køber børnetøj, så er det enten blot eller lyserødt man kan vælge imellem.....

Og ja, det er måske en kliche, men jeg gider normalt ikke deltage i denne slags debatter, for der er altid nogen der smider mandschauvinistkortet, næsten ligemeget hvad man(d) skriver, but prove me wrong! 
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Goddag.

NU kunne jeg ikke holde kæft længere. Det er ellers flere måneder siden jeg har skrevet her på K-forum.

Mit navn er Gunnar og jeg arbejder halvtids i en børnehave.
(Jo det er sandt! - og jeg nyder det.)

Jytte Koch Littau spørger: Hvor er I henne, mænd?
Christine Lind Ditlevsen deler ligestillingsproblemets stillingtagen op i 4 typer.

Problemet er bare følgende:

Jeg får KVALME. Jeg får det fysisk dårligt og får hjertebanken, når jeg læser denne debat.
Jytte, jeg vil opfordre dig til at læse dine egne kommentarer. Du er virkelig provokerende efter min mening. Du sætter mænd på plads på stribe, uden nogensinde at overveje dine egne antagelser. Jeg kan godt forstå du ikke har så let ved at lokke mænd til at deltage i den debat DU VIL.
Du starter ellers godt nok - i dit indlæg. For du stiller nogle relevante spørgsmål, som burde diskuteres her i tråden. Hvorfor er alle ligestillingsordførere kvinder? (og hvilken virkning mon det kan have på ligestillingsdebatten?)

De fire typer som Jytte nævner tager ALLE fejl. Det er nemlig klart en KVINDEsynsvinkel der er anlagt.

Det antages som en selvfølge at ligestilling handler om at kvinder er undertrykt (af mænd) og at mænd har noget værdifuldt som kvinder ikke har, og som FAR (lovgiverne) skal give dem.

Det er bare ikke tilfældet.
Det er mænd der er det undertrykte køn.
Det er de fordi de slår sig selv ihjel i jagten på en succes, der intet er værd. Og de opdager det først når det er for sent. Der er mange flere kvinder der har fattet det og som derfor finder bedre værdier i deres liv. Men de hånes så af deres "ligestillingssøstre".

Det store spørgsmål i ligestillingen er IKKE hvordan vi får flere lederkvinder. Der er rigeligt med lederkvinder, ligesom der er ALT for mange ledermænd.

Det store ligestillingsproblem er ganske rigtigt i børneinstitutionerne - hvor man ikke ser så mange mænd.
Det lille antal mænd i børneinstitutionerne er en mangelsituation, der kommer til at præge de børn resten af livet.
Det har jeg kunnet konstarere siden i sommer hvor jeg lod mig provokere til at tage et job i en integreret institution.
KORS I RØVEN HVOR ER DER MANGEL PÅ MÆND!

Men det er ikke engang det største problem. Det største problem i institutionerne - både der hvor jeg arbejder og der hvor mine børn har gået - er den totale dominans fra dem jeg ville kalde "de kollektivt orienterede". Det er den type af mennesker der sørger for at VI ALLE SKAL GÅ I TAKT OG VÆRE ENS. Vi skal være slaver af regler - så vores individuelle ansvar for os selv og andre ikke skal belaste os - og vi kan henvise til regler. Derfor må ungerne ikke spise deres pålægschokolademad først, men skal spise spegepølsen før (i øvrigt uden at overveje at pålægschokoladen kun vejer 4 gram mens spegepølsen vejer mellem 20 og 30 gram hvoraf halvdelen er fedt).

Men nu løber jeg tilsyneladende af sporet, så tilbage igen.
Andre vil gerne have regler og lovgivning om hvordan vi sikrer at KVINDER får ligestilling.

Jeg kan ærlig talt ikke tage den slags alvorligt - når mænd dør af stress før de når pensionsalderen - fordi de lever usundt, jagter luftkasteller og ikke kan finde ud af at sige fra i tide.
For så er det altså mændenes ligestilling vi bør gøre noget ved - og ikke forkælede akademikerkvinders navlepillende ønsker om at få en eller anden slags "succes" som ledere.

Men kunne man forestille sig en mand som ligestillingsminister?

Jeg går tilbage til ungerne og ser om ikke jeg kan hjælpe nogle få børn med, at få et nogenlunde forhold til mænd.

Svaret på  er: Vi får flere mænd med i ligestillingsdebatten når mænds ligestillingsproblemer begynder at blive taget alvorligt. Men vi får først rigtig mange mænd med, når mænd begynder at tage sig selv alvorligt - i stedet for bare højtideligt. Kvinderne kan desværre - uanset hvor gerne de ellers ville - ikke få mændene med i den debat. Det er op til mændene.

Og endnu engang: Det handler ikke om lederstillinger. Magtens mænd har ingen magt. Det er magten der har dem. De forsvinder i forvaltningen af de økonomiske og politiske systemers indre logik og kommer aldrig til at vise sig selv som mennesker. Derfor er det aldeles uinteressant at søge mod "magtens tinder".


PS: Der er stor forskel på institutioner mht prinsesseting. I min yngste datters børnehave er der meget af det - hvor vi som forældre decideret er blevet bedt om at give vores datter nogle prinsessekjoler fordi det var vigtigt for pigerne (hvor mon de har det fra?). I den børnehave hvor jeg arbejder nu, har jeg endu til gode at se en prinsessekjole.

PPS: Pippi er efter min mening suverænt den bedste superhelt - også for mænd.

PPPS: Jeg er aldrig blevet taget alvorligt når JEG råbte op om mænds ligestilling - værnepligt, sundhed, fædrerettigheder mv. Det er nærmest lidt latterligt, men jeg kan altså ikke se at jeg tager fejl.

PPPPS: Nej jeg kommer ikke til K-bar da jeg skal passe børn mens min kone er i Paris på forretningsrejse.

:-)
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Allan! Tak fordi du gad. Det glæder mig virkelig.
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 26. november 2008

Tak Gunnar. Allermest fordi du er der hvor det batter. I børnehaven!
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / onsdag 26. november 2008

Allan: Ja det var sådan nogle problemstillinger, jeg tænkte på ifht. mandlige ligestillingsforekæmpere.

Det er jo ikke, fordi mænd per automatik har frit valg på alle hylder - men de har måske stadig lidt mere frit valg end kvinderne oppe på lederhylden. Til gengæld tror jeg osse, kvinderne kommer efter det. De er kommet efter så mange ting i de sidste 30 år, så de skal sgu nok erobre leder-taburetterne osse.

Gunnar: Jeg ved ikke rigtigt, om jeg er enig med dig i, at mændene har det SÅ hårdt. Eller at karrierekvinderne partout revser hjemmekvinderne (det er den gamle traver om, at kvinde er kvinde værst, som jeg h-a-d-e-r). Men der er da noget om snakken, og mænd og kvinder prioriterer åbenlyst stadig ret forskelligt i deres liv, sådan lidt generaliserende anskuet.



Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / onsdag 26. november 2008

I sidste ende er (mange) mænds tendens til 'jeg må løse det her selv' nok behæftet med flere blindgyder end (mange) kvinders tendens til 'hvem har ansvaret? Jeg må klage, nogen må gøre noget!'. Jeg mener, hvem falder mest igennem ved sygdom, på uddannelserne, ved skilsmisser... det er ikke kvinderne.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Signe - det synes jeg er en god frisk synsvinkel: De generelle forskelle på kønnenes "copingstrategier" har forskellige uheldige slagsider, og mændenes kommer til kort.
Jeg tror du har ret.

Når jeg beskriver hvor HÅRDT mænd har det, så er det jo provokeret af den kvalmende automatik hvormed ligestillingsspørgsmålet næsten altid gøres til et spørgsmål om kvinders ligestilling. Så længe kvinder lever længere end mænd er der da et ret alvorligt problem - hvis man mener ligestilling handler om "lige mange af hver". Der er ikke så mange mænd på 100 år.

Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / onsdag 26. november 2008

Gunnar: Det er jo ikke nyt... tænk på alle enkemændene, der går i hundene og ikke kan koge et æg. Mens enkefruerne blomstrer op og går til gymnastik og hvad-har-vi. Baseret på ren vulgærempiri synes jeg osse, jeg har mødt flere kvinder, der ville komme fint ud af evt. tomgangsforhold, mens mændene tit er lidt rådvilde i samme situation. Kvinder er ikke så uhjulpne, men ofte utrænede på de traditionelle mande-domæner som magt og indflydelse.
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / onsdag 26. november 2008

Kvinder (igen, utroligt vulgærempirisk betragtet) har så til gengæld en slagside, der handler om, at de ikke altid tror nok på deres egen evne og deres egne muligheder for at påvirke forskellige situationer, det være sig de hjemlige diskussioner om underbuksevask eller forhandlinger ude i den virkelige verden.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

De "vulgærempiristiske" kvinder er jo også igennem mindst 30 år blevet trænet i at erobre nyt territorie og i at se sig om efter nye muligheder.
Den evne har mændene ikke trænet i samme grad. De vinder gradvis ind på familieområdet, men det er jo ikke noget der er stor bølgegang om.
De har til gengæld trænet i resignation og i at afgive privilegier. Vel egentlig alt for meget.

Jeg har i øvrigt endelig fået mig et herreværelse.

Måske er det ikke nyt - men det er frisk at du ikke beskriver det i "offer-bøddel" termer. Det giver lidt luft til en regulær diskussion.

Mænd bryder sig nok ikke så meget om at vove sig ind i en diskussion hvor de pr. definition er skurken.
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / onsdag 26. november 2008

Jaja, men så må mændene jo hanke op i kuglerne og lade være med at acceptere rollen som skurk ;-)

Men du har da ret i (tror jeg), at man skal kende goderne ved at kræve privilegier på hjemmefronten - ellers kræver man dem vel ikke. Hvorhenne lærer drengene, at det er trælst at beskæftige sig med fx børn og pasning af dem? For nu at tage et eksempel - der er jo osse en del opgaver på hjemmefronten, som ingen rigtig er interesserede i, men som ofte ender hos kvinderne.
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / onsdag 26. november 2008

Vulgærempiri er forresten slang for 'det jeg selv har set eller hørt'.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Jeg kom i øvrigt til at tænke på en undersøgelse vedr. rekruttering af medarbejdere på universitetet, som viste nogle klare tendenser.

http://pub.uvm.dk/1998/kvinderogmaend/bs-kap1.htm kan man så læse at :

  • Ved de adjunktansættelser i 1995-96, hvor der var kvalificerede
    ansøgere af begge køn, opnåede kvinderne 51 %
    af stillingerne. I lektorkategorien var andelen 54 %, i professorkategorien
    kun 27 %.
  • Af samtlige kvindelige ansøgere til professor-, lektor-
    og adjunktstillingerne i 1995-96 fik 26 % den stilling de
    søgte. Af de mandlige ansøgere fik 21 % den
    søgte stilling.
  • Af de kvindelige ansøgere, der blev bedømt kvalificerede,
    fik 53 % den stilling de søgte. Af de kvalificerede
    mænd fik 35 % den søgte stilling.
  • Af samtlige 763 professor-, lektor- og adjunktansættelser
    i 1995-96 opnåede kvinderne 27 %. Den lave kvindeandel
    i den samlede nyrekruttering er først og fremmest en konsekvens
    af, at kvinderne kun søgte en mindre del (49 %) af
    stillingerne.
  • Ved godt halvdelen (51 %) af alle professor-, lektor-
    og adjunktansættelser i 1995-96 var der ingen kvindelige
    ansøgere. Andelen af stillinger uden mandlige ansøgere
    var 11 %.
Ifølge en sådan statistik må vi sige at kvinder er overrepræsenteret på universiteterne - uagtet at der er færre kvinder end mænd ansat.

Sommetider er der bare ikke kvalificerede ansøgere af begge køn.

Mon det har ændret sig meget?
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Drengene lærer i børnehaven at det er meget meget træls at være pædagog. Man skal nemlig hele tiden skælde ud på de drenge (og piger) der har det sjovt.
;-)


Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Og så læste jeg et sted jeg ikke kan finde igen (men jeg har fundet http://www.thaindian.com/newsportal/india-news/snoop-dogg-advises-obama-to-learn-to-bake-for-a-happy-family_100120891.html), at Snoop Dog har dette gode råd til Obama: Lær at bage kage!



Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / onsdag 26. november 2008

Du har mange gode points, Signe - og det har du såmænd også Gunnar... dog vil jeg ikke rigtigt acceptere din % vise undersøgelse uden et antal også, for hvis der nu kun er 2 kvindelige ansøgere og 300 mandlige til 30 stillinger og de 29 går til mænd og 1 til en kvinde, så er vi oppe på en succesrate for kvinder på 50 % mens den ser slem ud for mænd med knap 10 % (har endnu ikke haft tid til at tjekke dit link :-(). Derudover klages der faktisk over at der er meget få kvindelige professorer i dag - i netop DJØFs rapport er der en undersøgelse over skriftligt arbejdes vurdering af både mænd og kvinder - se tabel 1 på side 18...

Klart nok at mænd også har deres at trækkes med i ligestillingsdebatten, og netop derfor er det jo vigtigt at den ikke bliver defineret entydigt af kvinder. Det er vigtig at mændene er med, så vi kan få en nuanceret debat med input til nogle holdbare løsningsmodeller. Og nu er I her - super ;-)...
Når det er vigtigt at få en balance i virksomhedernes topledelser og bestyrelser er det faktisk også fordi erhvervslivet påvirker hele samfundet og politikerne rigtig meget. Udover alle de øvrige argumenter, der er nævnt tidligere... Nu hvor vi ynder at sammenligne os med vore skandinaviske broderlande, så er der faktisk en tilbagegang i antallet af kvindelige topledere (adm. dir.) i Sverige - fra i forvejen at være meget få procent... :-( og jeg tror at vi kan vente den samme tilbagegang herhjemme i de kommende år, hvis ikke der bliver arbejdet på sagen...

Ja, Pippi er en suveræn "rollemodel", men hvad med Superman... den helt almindelige fyr, der bare kan noget, når det "stikker" ham... han er da også en god rollemodel som "samfundsfrelser", "menneskeredder" eller hvad man nu kan kalde ham... Tarzan med for den sags skyld ;-)

Kunne man ikke være lidt antipædagog overfor børnene en gang i mellem - udfordre deres syn på hvad man kan og ikke kan/må og ikke må, og på den måde lade dem overtage pædagogrollen for en kort bemærkning... udfordre dem til lidt selvstændig tænkning i stedet for at følge flokken... (men det gør I måske allerede)...
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Man behøver ikke opfordre børn til selvstændig tænkning. Det kan de godt selv.
Men en del af "kernen" af pædagogernes selvopfattelse har at gøre med hvad "man" gør og skal. Sidde pænt, være stille, spise pænt, ikke slå, ikke risikere at komme til skade, lægge tøj "på plads" osv. De tror det er pædagogik og opdragelse.
I min verden er al den slags ret ligegyldigt og røver den tid man har til at være sammen med børnene om DERES oplevelse af sig selv og verden. At lytte til børn og at iagttage dem, kan være meget berigende.
Det er det jeg mener når jeg siger at der er en overrepræsentation af "kollektivt orienterede" mennesker i børnehaverne. Det er i virkeligheden ikke så meget et spørgsmål om kvinder og mænd - ikke direkte i hvert fald. Men der er for mange af den type af kvinder, der ikke har så mange personlige ambitioner, retter ind efter fællesskabet, går op i hvad der er "pænt" og trives bedst med orden og regler.
Hvis man rekrutterer en hel masse mænd der har det på samme måde, så opnår man intet.
Det der mangler i institutionerne er i virkeligheden plads til vildskab, fandenivoldskhed, sjov, rod, impulsivitet, personlig stillingtagen, ansvarlighed og faktisk også OMSORG!
Der er REGLER for det hele, og stiltiende overenskomster om hvad der er rigtigt og forkert - og dette sidste bliver ikke diskuteret.
Der er - som et resultat af en opfattet mangel på ressourcer - sket et fald i rummeligheden. Der er plads til alle - hvis de opfører sig "pænt". Hvis ikke - så skal de kanøfles, og det ved pædagogerne godt hvordan man gør.
Jeg overvejer hvordan/hvorvidt jeg skal gå ud med disse iagttagelser. Jeg synes det er alvorligt.

Efter min mening dæmoniserer man (i nogle institutioner) den type af drenge - og også piger - der IKKE passer ind i den kollektive selvopfattelse, og som oplever verden med udgangspunkt i deres egne behov, ønsker og følelser.
De mangler ikke hverken sociale egenskaber, empati eller noget andet, men de kan altså ikke "spise pænt" og de protesterer på alle mulige sunde - men irriterende - måder, når de voksne ruller alle deres tåbelige regler ud og konstant retter på ungerne.

Der er tale om en værdikamp - intet mindre.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Lad os da håbe at flere kvinder får mod på at søge en professorstilling.
http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/495/518 var der i perioden 1995-1997 722 kvalificerede mandlige ansøgninger til professorstillinger. Heraf blev de 183 ansat. I samme periode var der 63 kvindelige ansøgere og de 23 blev ansat.
Der var 7% kvindelige professorer i 1997.
Der var næsten præcis 8% af ansøgerne til stillingerne der var kvinder.
Der var næsten præcis 9% af stillingerne der blev besat med en kvinde.


Tja...

Statistik er taknemmelig. Og den kan bruges på mange måder.

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 26. november 2008


Se nu begynder det jo at blive rigtig interessant...
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / onsdag 26. november 2008

Altså ikke statistikken, men Gunnars indlæg ovenover...

Men Gunnar; mener du at det er dem der nægter at lade sig tilpasse, som "løber med sejren" eller i al fald mulighederne senere i livet?

Christine Lind Ditlevsen

Af: Christine Lind Ditlevsen / onsdag 26. november 2008

Hej Gunnar

Jeg citerer dig lige: "De fire typer som Jytte nævner tager ALLE fejl. Det er nemlig klart en KVINDEsynsvinkel der er anlagt."
Jeg går ud fra du mener de 4 typer, jeg nævnte - og som du har læst som Fanden læser Biblen. Jeg agiterer jo netop for at man hiver kønnetheden ud af diskussionen og bare laver lighed for alle. Lige løn, lige barsel - så kommer meget af det andet af sig selv. Der er meget, der tyder på, at du forveksler "lige" med "ens". Jeg har ikke nogen holdning til om vi skal være ens, det må folk sgu selv ligge og rode med, men jeg synes samfundet, arbejdspladserne og familierne skylder sig selv og hinanden at give alle sine deltagere lige muligheder.
Jeg citerer igen:

"Det antages som en selvfølge at ligestilling handler om at kvinder er undertrykt (af mænd) og at mænd har noget værdifuldt som kvinder ikke har, og som FAR (lovgiverne) skal give dem."

Nej. Du tager muligvis udgangspunkt i min type 1 og 2, som jeg mener er lige forkert på den. Type 1 mener kvinder, der taler ligestilling er hystader, type 2 mener, at det kvindelige og det feminine er noget meget unikt og værdifuldt og kommer på den måde til at starte en valuering af kønnen a la: Hvem er bedst?
Jeg mener, at du Gunnar tilhører den sidste kategori med modsat fortegn. Det hanler ikke om hvis værdier, hvis livsstil eller hvis valg, der er bedst - det handler om at give alle lige muligheder. Det har muligvis den fantastiske bieffekt, at vi blever mere opmærksomme på, at vi kan gøre tingene på mange forskellige fede måder - men den tid, den glæde. Det er mig en gåde, hvorfor man vil blande alt muligt værdibaseret halløj ind i denne diskussion. Det er jo soleklart: Hvis man ikke giver alle lige muligheder, skaber man en pseudominoritet - og hvis man behandler nogen som en minoritet begynder de at opføre sig som én.

Sidste citat:
"Det er mænd der er det undertrykte køn.
Det er de fordi de slår sig selv ihjel i jagten på en succes, der intet er værd."

Mænd er muligvis undertrykte, men de er i hvert fald ikke underprioriterede på muligheder. Hvad de jager efter må de som tidligere sagt selv ligge og rode med.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Christine - du har ret. Jeg læser dig som fanden læser biblen. For det første det med navnet, og for det andet det med det kvindecentriske. Det er nemlig kun mulighed 1,2 og 4 der er formuleret kvindecentrisk.
Jeg får kvalmen af, at man stort set altid definerer MÆND som "det andet køn" i ligestillingssammenhænge, hvilket du igen gør i din seneste kommentar hvor du mener at jeg er type 4 med modsat fortegn.
Jeg er ikke noget "med modsat fortegn", ligesom jeg heller ikke er "kejthåndet" - men derimod "venstrehåndet" - hvilken hverken er mere forkert eller rigtigt end at være "højrehåndet - men dog alligevel har forskellige ubekvemme konsekvenser i dagligdagen, da samfundet er indrettet på de 88% der er højrehåndede.
Jeg må egentlig tilstå at jeg ikke sigtede efter dig - men udelukkende på formuleringen af typerne. Det trætter mig nemlig at man næsten konsekvent ser ligestilling med udgangspunkt i kvindens situation.

Jeg er helt enig i, at både mænd og kvinder selv må ligge og rode med hvad de jager efter. Hvis de jager efter toplederstillinger, så lad dem dog det. Men forskån os for mere ynk og klynk om at det er synd for det ene eller det andet køn, at man ikke vil give dem særbehandling.

Hvad angår det værdibaserede, så blander jeg det ind i debatten fordi det i mine øjne ofte er værdierne der er forskellige - og det bliver så hæftet på en "kønsetiket" fordi det er så let. Det gør man jo også når man siger at man vil have flere kvinder i bestyrelserne fordi de har andre værdier end mændene. Jamen så skal man da sige at man vil have mennesker med andre værdier ind i bestyrelserne. Ellers får man da bare kvinder ind - der deler værdier med de mænd der sidder i forvejen.

Men undskyld hvis jeg gjorde dig uret.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / onsdag 26. november 2008

Isabella. Jeg ved ikke hvem der "løber med sejren". Men jeg ved at jeg gerne vil give alle 100% af de meget unge mennesker vi har i børnehaven og vuggestuen - mulighed for at udvikle sig som sig selv, i stedet for at tvinge de sidste 10% til at være noget de ikke er og aldrig vil blive tilfredse med.
Engang skal de lære at sidde stille - og det skal nok også lykkes for de fleste. Men man behøver ikke at gøre hver eneste dag i børnehaven til et helvede for dem, bare fordi nogle pædagoger mener det er vigtigt at de "sidder pænt" på en stol.
Måske er stolen også for lav - måske er det sundt at bevæge sig på stolen. Når vi bliver halvgamle opdager vi jo at vi får stor røv og slappe mavemuskler når vi sidder for meget. Måske ungerne ved det allerede.
Man tænker ikke sådan i børnehaven. Man tænker at børnene skal "indrette sig".
(Jeg tror vi skal tage lige netop denne diskussion op et andet sted. Den forstyrrer ligestillingsdebatten).
Stig Seberg

Af: Stig Seberg / onsdag 26. november 2008

Hej alle debattører.
Måske er det blevet sagt før i dialogerne, så med fare for at gentage nogle, mener jeg, at ægte ledelse handler om mennesker og menneskelighed. Uanset hudfarve, køn, kulturel baggrund, så findes de bedste ledere efter min mening blandt dem, der forkuserer på menneskelige kompetencer. En god leder kendetegnes på sin adfærd som rollemodel for den kultur der bærer virksomhedens nutid og fremtid. En god leder rummer diversiteten iblandt mennesker og evner at tage vare på virksomheden som en organisme, der er afhængig af alle sine celler.
Med hensyn til om kvinder (eller mænd) bør gå efter topposter, så mener jeg, at succes og lykke er uafhængig af karrierelivet. I en kommende artikel om at være ambitiøs (magasinet Psykologi), lægger jeg navn til en minitest, hvori læserne opfordres til at vurdere, på hvilke områder i livet, de opfatter sig selv ambitiøse. Karriere i erhvervslivet er blot et sted. Jeg valgte i 2004 at blive selvstændig, for at få mere balance i mit eget liv. Hvad er vigtigt for dig? Når du vælger efter dine egne værdier, kan debatten måske tage en drejning til det livet egentlig handler om? Jeg oplever, at "bøtten" m.h.t. valg af topledere er ved at vende, således at ægte ledere vælges eller fravælges nedefra, idet medarbejdere bla. sorterer i forhold til deres lederes image. Det er en herlig tid vi har, for den skaber plads til menneskeligheden, som i sidste ende skaber de bedste arbejdspladser. Når der er mennesker ved roret, tages der menneskelige beslutninger, og nye virksomhedsformer gror frem med plads til livsfasepolitikker og rummelighed.
Henrik Dissing

Af: Henrik Dissing / onsdag 26. november 2008

Det er vist svært at føje så meget nyt til denne debat, men jeg kan nu alligevel ikke dy mig for at komme med en bemærkning.

Jeg er mand OG pædagog.

Gunnar har nogle interessante holdninger om pædagogik og pædagoger som jeg deler langt hen ad vejen, men jeg skal prøve at holde mig til ligestillingen.
Når man som mandlig pædagog søger stillinger, er man næsten altid sikker på positiv særbehandling.
Især småbørnsinstitutioner har kronisk mangel på mænd.
Der kan godt argumenteres for, at selve det at være mand, er en kvalifikation i sig selv.
Men det betyder samtidig, at f.eks. jeg må finde mig i, ikke at være helt sikker på, om jeg er ansat fordi ledelsen vurderede mig til at være en faglig kompetent pædagog, eller 'blot' fordi de manglede mænd.
Og mine faglige ambitioner har ikke noget at gøre med at være 'en god mand', men at være en god pædagog.
Den positive særbehandling - som da trods alt heldigvis ikke endnu er blevet til en kvoteordning! - er for mig at se at gøre nar af min faglighed.
Jeg forstår ikke, at mange kvinder åbenbart gerne vil ansættes fordi de er kvinder, og ikke fordi de er fagligt kompetente?
Jeg har aldrig hørt eller læst om en eneste ansættelse, hvor der var 2 eller flere nøjagtig lige kompetente ansøgere. Der er altid forskel. Hvis en kvinde f.eks. repræsenterer nogle værdier/holdninger man gerne vil 'have fingre i', så skal hun selvfølgelig ansættes - fordi hun så dermed er bedre kvalificeret, og ikke fordi hun er kvinde.
En anden ulempe - for mig i alt fald - ved at være ansat bl.a. i kraft af mit køn (om det så er mere eller mindre 'officielt') er de forventninger det fører med sig. Der er ikke mange mænd i den børnehave hvor jeg er pædagog (en sidegevinst ved dette er den nærtstående julefrokost: 5 mænd og 50 kvinder!!! ;o), og dermed bliver det min opgave at repræsentere mandekønnet. Det er de forventninger kollegaer og - især - forældre møder mig med. Så er mit 'problem' at finde ud af, om jeg vil forsøge at spille med, og dermed også forsøge at påtage mig den rolle, som mit køn formodes at skulle spille.
Og det vil jeg ikke. Jeg vil ikke være 'manden i huset'. Jeg er pædagog.
Jeg vil ikke have min anerkendelse hængt op på, om jeg lever op til en diffus opfattelse af en 'mandlig rollemodel'. Jeg vil anerkendes - eller det modsatte - på basis af min faglighed.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / torsdag 27. november 2008

Henrik og Marcelo. Det er en fornøjelse at læse jer. Nu er der mænd nok på linjen til, at vi kan være med til at sætte dagsordenen.

(jo - damerne troede også jeg skulle være den der satte søm i væggen, da jeg startede i sommer. Men det er heldigvis ikke sket)
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 27. november 2008

 


... drikker morgenkaffe med et opslået kForum og forundres endnu engang over de skønne mænd der findes ...

Sikke en forskel i indlæg. Mænd skriver om bløde værdier, og tager stilling til hele verden - og deres eget nære liv. Kvinderne skriver om statistikker og facts (eller cirka-facts) og om hvad der er rigtigt og forkert at mene.

Er kønsverden vendt på hovedet. Eller er her bare besøg af personlighedsmodpoler?

PS: Søm skal slås i af den der er den bedste til det.


Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / torsdag 27. november 2008

Det er en rigtig god debat, som jeg desværre ikke har tid til at deltage i lige nu... fordi jeg skal arbejde.
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 27. november 2008

 


Signe: Du er kvinde - og den slags kan multitaske!

:)

Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / torsdag 27. november 2008

Jeg kom til at lege fredag i går, så i dag er ikke en god dag til multitasking. Men ellers!
Brian Ravn Galsgaard

Af: Brian Ravn Galsgaard / torsdag 27. november 2008

Dette vil - muligvis - af nogle blive opfattet som en provokation:

Lige så mange kvinder som vil være mænd - det svarer de ja til.

Men er de også blevet spurgt om de vil ofre det, det koster. Betale prisen? Det tror jeg ikke.

De piger jeg kender, der svarer ja på spørgsmål nummer to - de når deres mål i lige så høj grad som mænd. Det er i hvert fald min påstand.

De når hverken deres mål fordi de er kvinder eller på trods af, at de er kvinder. Men fordi de er de bedste i det ansøgerfelt, der er til det job de søger. Se dét er ligestilling...

På spørgsmålet om, hvorfor mændene ikke kaster sig helhjertet ind i kampen for flere kvindelige ledere, kan jeg af gode grunde kun svare for mig selv. Og svaret er ganske enkelt: Det interesserer mig ikke.

Det interesserer mig ikke om chefen er M eller K. Det der betyder noget for mig er, at chefen har de kvalifikationer der skal til. Evnerne til at lede og motivere, visionerne og de faglige kompetencer der kræves. Om vedkommende så står eller sidder når der tisses - det er altså sekundært...

HVIS vi antager, at alle chefstillinger bliver besat af inkompetente mænd på bekostning af kompetente kvinder - så er der et problem. Ingen tvivl om det. Men jeg tvivler oprigtigt på at det er tilfældet. For de der ansætter ledere, plejer altså at være pænt fokuserede på bundlinje resultater. Så der kan være god logik i at lade den bedste mand M/K vinde...

Mvh. Brian Ravn Galsgaard - godt gift med en kvindelig leder :-)
Jacob Trier

Af: Jacob Trier / torsdag 27. november 2008

Et lille indspark til debatten fra Berlingske Business:

Mænd knokler ekstra uden overtidsbetaling:
http://www.business.dk/article/20081126/karriere/711260108/

Så længe vi stadig har forskellige kønsmæssige roller i forhold til arbejdsliv og familieliv, vil kvinderne sandsynligvis halte bagefter. Så længe det primært er mor, der henter ungerne og tager barnets første sygedag, vil far klare sig bedre på jobbet.

Problemstillingen forklarer måske også, hvorfor så få mænd engagerer sig aktivt i ligestillingsdebatten. For hvis vi vil støtte vores koner/kærester/veninder, så indebærer det jo også, at vi selv tager større ansvar på hjemmefronten og dermed skader vores egne karrieremuligheder.

Holdninger og familiemønstre rykker sig hele tiden, men så længe der er mænd, der synes det er mere interessant at arbejde end at passe børn og købe ind, så bliver kampen for ligestilling i høj grad gjort til en kamp der først og fremmes skal udkæmpes inden for hjemmets fire vægge.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / torsdag 27. november 2008

Isabella. Alle kan lære at slå søm i. Men man skal da have lyst til det.

Ligestilling handler i første omgang om bevidsthed om ens egen situation. Først når man er bevidst om den, kan man handle og tage sin "skæbne" i egen hånd.
Den der ikke forstår sig selv og sin situation, er dømt til at lade sig lede af andre.
Derfor er det slet ikke "kampen" indenfor hjemmets fire vægge - om børnepasning og lignende, der er det mest centrale, men bevidstgørelsen af mennesker.
Og I må meget undskylde. Men jeg ser altså noget mere både personlig og kønsmæssig bevidsthed blandt kvinder end blandt mænd. Så kvinderne er oftest bedre i stand til, at blive "herrer" i deres eget liv, end mændene er.
Og det er derfor jeg mener mænds ligestilling er det mest presserende problem vi har på den front.
Mange mænd fortsætter på autopilot ud ad det spor de bliver sat på. Måske af deres maskuline forbilleder, måske af deres mødre, måske af deres kvinder.
De går for eksempel karrierevejen, fordi det afføder beundring, respekt og status. Men de mister sig selv undervejs, og det er så usundt at de bliver syge og dør.

Jeg ved godt jeg forenkler tingene meget. Jeg anerkender fuldt ud at kvinder også har deres ligestillingsproblemer. Men ærlig talt, så har der været fokus på disse i flere generationer. Faktisk så meget, at mange mennesker automatisk sætter lighedstegn mellem ligestilling og forbedring af kvinders vilkår.
Jeg synes det er trist at mænd ikke ser det fattige i deres egne muligheder. De fleste mænd befinder sig på det sted hvor mange kvinder befandt sig før første verdenskrig, hvor selv kvinder argumenterede for at kvinders stemmeret ville være en ulykke, og at kvinder ikke var egnet til at lede landet. De fleste mennesker ved nu, at det er noget vrøvl.

Men selvom mænd bliver taget imod med kyshånd på vores institutioner, så er det jo stadig ikke en naturlig ting med en mand i en børnehave.
Og de fleste mænd kan slet ikke forestille sig selv sådan et sted. Det er jo ikke maskulint - eller sådan noget. Det giver heller ikke nogen penge og det giver ingen status.
Og det er trist. For det er sgu en fattig selvopfattelse.

PS: Jeg synes ærlig talt at Superman er en kedelig og uinteressant type, der umuligt kan være en rollemodel. Batman som er kompleks og mørk og faktisk ikke har rigtige superkræfter, er da en noget mere interessant figur.
Men Pippi har humor og overskud, og det gør hende til et langt bedre forbillede.
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 27. november 2008

Gunnar: Men hvem skal hvis ingen har lyst?

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 27. november 2008

Iøvrigt aldeles enig omkring Superman vs Batman. Og hvad blev der egentlig af Fantomet?

Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / torsdag 27. november 2008

Nævnte forresten denne diskussion for min ældste søn på 22 - for lige at høre hans mening om sagen. Han siger at han ingen problemer vil ha med at have en kvindelig chef overhovedet. Men at en kvindelig overordnet i militæret duer ikke, det samme gør en kvindelig betjent ikke. Mest siger han, fordi de bliver meget dumme og overdrevent hævdende af at få den slags autoritet. Mænd i de stillinger er langt mere loose.

Tja...



Allan Nyhus

Af: Allan Nyhus / fredag 28. november 2008

Her et ydmygt forsøg på at putte lidt kommunikation ind i denne debat. Som 4. års studerende på RUC stod jeg og en studiekammerat (kvinde) fadder til et lille projekt om mediernes fremstilling af den moderne mand/far. Vi fandt bl.a. ud af, at der eksisterer flere modsatrettede billeder/diskurser i medierne, når de behandler den moderne mand/far. I nogle tilfælde i de samme medier på samme dag.

Jeg har oploadet projektet http://www.kommunikationsforum.dk/Profiler/ProfileFolders/Allan-Nyhus/Farmand_mellem_to_verdener.pdf til de interesserede, det er mest analysen og den efterfølgende diskussion der er kommunikationsrelevant.

Allan Nyhus

Af: Allan Nyhus / fredag 28. november 2008

NÅ, Kforum gider åbenbart ikke uploade min fil lige nu (LINKET VIRKER ALTSÅ IKKE PT), hvis du er interesseret så mailer jeg gerne - smid en mail til allan.nyhus@gmail.com hvis du er interesseret
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / lørdag 29. november 2008

Ja, Jacob - du har nogle gode points der... og egentlig er det jo "sjovt" ,at mens det giver et stort plus i karrieren for mænd at være familiefædre, giver det et stort minus for kvinder at være mødre... Og det er da klart, at det er fordi det stadig primært er mødrene, der tager børns sygedage, mest barsel mv. Mange - og ikke kun mindre -virksomheder fravælger bevidst at ansætte kvinder i den fødedygtige alder... :-(
Og Gunnar... du har jo også ret og disse ting hænger vel sammen... Mændene skal give sig selv lov til at have et mere rummeligt liv, uden at de skal føle sig som "jobfiaskoer"... Hvis mænd uden at kny tog del i det fælles afkom osv., så ville hele denne debat måske snart ophøre helt af sig selv?
I Kantega, en lille norsk virksomhed, tog den mandlige CEO faktisk et helt års barsel... og nu er han på uddannelsesorlov... Pt. er den konst. CEO en kvinde.
Det bliver spændende om de danner et twinleadership, når han kommer tilbage.

Det jeg godt kan lide ved Superman, er, at han gør alle sine gode gerninger i det skjulte - uden at nogen ved, hvem han egentlig er (ja, det gør andre også). Karakteren er måske lige anonym/kedelig nok, når han er Clark Kent, men så kan man jo bare selv digte noget mere spræl i ham, der er masser at tage fat på med hele hans fortid etc.... serien går faktisk helt tilbage til 1938...
Zorro er der meget mere "integreret" menneske og helt over - og så har han jo en helt fantastisk hest, hvilket giver et stor plus ;-)... Jeg er også stor fan af Jolly Jumper og så følger Lucky Luke med som "det tynde øl"... Åh ja... og vi har da helt glemt Robin Hood... han er da en god rollemodel - en succesfuld udstødt...
Men Pippi er selvfølgelig i særklasse - hun er bare unik... totalt uspoleret og med en max score på autenticitet :-)
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / lørdag 29. november 2008

Damn - jeg ville sgu godt have haft et stort karriereplus da det gik op for min arbejdsgiver at jeg lige tog 5 måneders barselsorlov.
Nu havde de helt bevidst undgået at ansætte kvinder i den fødedygtige alder... LOL

Der er så mange "maskuline" superhelte der kan tæve "de dumme", men når drengene vil være superhelte - og kommer op at slås, så bliver de stoppet og bliver skældt ud: "Man må ikke slå!".
Tænk hvis man sagde til pigerne, at de ikke måtte efterligne deres rollemodeller.

En anden svensk rollemodel jeg holder meget af, er Alfons Åberg. Jeg har sågar en Alfons Åberg dukke, som sad i min gamle Mercedes indtil jeg solgte den. Nu bor han på mit kontor, sammen med slaskedukkehunden og min mangefarvede frø.

Så længe mænd ikke selv kan se, at de går glip af noget af værdi - så længe får du dem ikke på banen i ligestillingsdebatten.
Så længe ligestillingsdebatten kører på at nogle bestemte kvinder med djævlens vold og magt VIL have fat i de der lederstillinger, så vil mændene fortsat tro - at disse stillinger er særlig attråværdige, og derfor noget de i hvert fald også selv skal have - og så er det jo ikke særlig interessant at hjælpe kvinderne til disse stillinger.

Den største hindring for at mænd tager ansvar for børn og husholdning er - tror jeg - at det som regel er kvinden der sætter dagsordenen og definerer hvad der skal gøres hvornår og hvordan. Dermed har hun erobret initiativet og magten og hendes man kan kun fungere som hendes "assistent". Det gider hverken mænd eller kvinder.
Som mand skal man dagligt kæmpe for at have magten til at lade opvasken stå, ungerne gå i børnehave med pletter på tøjet og uglet hår og så videre. Kvinden må så bringe det offer, at andre kvinder ser skævt til HENDE fordi hendes uduelige mand ikke kan aflevere et rent og ordentligt barn i institutionen.
Det er ikke helt let - heller ikke for kvinderne.

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / lørdag 29. november 2008

Ja, den der konkurrence om det "reneste" barn er temmelig træls for alle... og kvinderne skal også holde op med at sætte dagsordenen for hvordan tingene i hjemmet skal gøres - det vil nok være nemmere end den med hvornår, for det er vist en slet skjult hemmelighed at kvinders støvtærskel oftest er noget lavere end mænds, og mange kvinder har nok også smugtestet om "han dog ikke snart kunne se det og gå i aktion af sig selv" uden held - fordi tærsklen er megahøj hos mange mænd i forhold til kvinder (generelt). Ikke af ond vilje, det bliver bare ikke bemærket :-)


Ja, men drengene behøver vel heller ikke at slå hinanden rigtigt... I leg markerer man jo ligesom i stunts... At de bliver stoppet, når de begynder at banke hinanden for alvor er der vel ikke noget galt i?


Men hvordan får man mændene til at se, hvad de mister af værdi?

En gang imellem kan man jo få lyst til bare at sætte sig ned sammen med Strindberg og sige: Det er synd for menneskene...

Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / lørdag 29. november 2008

At lære at konfliktløse uden vold er noget drengene langsomt skal lære. De skal faktisk have lov til også at slås for alvor.
Det som sker hvis man konstant griber ind i konflikterne når der er lidt "bøllebank" involveret - er at de ikke lærer at gennemføre konfliktløsningen, ikke lærer at beherske disse ting og når vi som voksne griber ind og skælder den dreng ud der slår, så glemmer vi også ofte at høre ham HVAD der fik ham til at slå. På den måde skaber vi nogle drenge der ikke forstår deres egen trang til at gribe til vold, og derfor heller ikke lærer at beherske den.
Samtidig får det et forhold til sig selv som ikke er sundt. De oplever at netop deres følelser og frustrationer ikke bliver respekteret - og de mister derfor tilliden til de voksne. Det er den slags drenge der bliver endnu mere voldelige, og som holder op med at tale om tingene med de voksne.

Så nej. Man skal IKKE gribe ind hver gang drengene slås for alvor.


Kristian Hertoft

Af: Kristian Hertoft / lørdag 29. november 2008


Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen af mit tidligere indlæg. Det giver mig lyst til at uddybe nogle af de ting, som blev misforstået – eller spurgt ind til. Ikke fordi jeg forventer, vi bliver enige, men måske kan andre læsere af debatten føle deres synspunkt også bliver repræsenteret.

Først og fremmest - første del af mit tidligere indlæg var holdt i en satirisk/ironisk tone. Og jeg er overrasket over, nogle forstod det anderledes.

Nogle typer vil jeg dog diskriminere: Jeg ville ofte diskriminere en ’fundamentalistisk dialektisk-materialist’.

Simpelthen fordi det er en syg indstilling til livet. Mange af dem er fulde af afsky for verden. De er også kede af det. De har ondt i sjælen.

Og hvem vil fremme det? Især hvis man selv skal gå op og ned af det til hverdag.

Derudover skrev jeg tit ud fra andres perspektiv (jf. ”der skal absolut være et komplot”) – det vil jeg gøre tydeligere i dette indlæg.

--

Så længe der kun snakkes ’ud fra miljø’ - så vil den gruppering blive set ned på af mange. Så vil de blive betragtet som ’ude af rækkevidde’.

Selvfølgelig bliver vi også påvirket af ”miljø”, men der er altså en grundlæggende uenighed om, hvor meget, hvor længe og hvordan ”miljøet” påvirker af vores 'personlighed' - eller vores 'identitet' som en dialektisk-materialist vil kalde det.

Der er noget uenighed, som stikker dybere. Det er derfor, debatten ikke bevæget sig ud af stedet de sidste mange årtier. Den kører på et overfladisk niveau.

Hvis jeg fx hiver Jung og MBTI frem:



  • 60-70 % af mændene har en præference for at være ”thinker", mens 60 -70 % af kvinderne har en præference for at være "feeler". Der er altså en grund til dannelsen af stereotyp-tænkningen.

Sådan noget er sort snak for en dialektisk-materialist. De bliver decideret aggressive, hvis man snakker 'medfødte anlæg'. Det bliver affærdiget med ”sådan noget bras”. For dem er mennesker en klump ler, der formes af vores opvækst og påvirkninger udefra. Hvis vi har indre præferencer, så er de skabt af noget udefra. Heraf opstår den lidt for bogstavelige opfattelse af klassesamfundet og lignende. Fx kan Marx blive taget frem – og folk forventes at acceptere det syn. Man er reelt lukket, selvom man agerer, som man er åben.

Det er ligesom diskussionen om Muhammed-tegningerne.

Der er for store forskelle i de bagvedliggende antagelser. Det er næsten umuligt at pådutte ét andet menneske en mening, hvis de ikke selv er med på det - viljemæssigt. (sådan en statement er også en antagelse - en dialektisk-materialisk vil have store problemer med at acceptere sådan en antagelse.)

Måske skal vi bare lade hinanden være lidt i fred. Det er der nogle, der har fundet af. Og så spørger de andre: Hvor er i henne, mænd?

Der er nogle mænd.

Mænd, der deltager på ’disse vilkår’ i ligestillingsdebat er ret bløde i det. (måske er bløde mennesker dem, der påvirkes mest af ”miljø”!) Se en fyr som Kenneth Reiniche. Han er så blød og fin som det pureste silke.

Mænd, der er kommunikationsuddannede på AAU eller RUC er generelt ret bløde i det. Vælger man som mand et humanistisk studie, så handler det om de bløde værdier. Ikke lønnen.

Resten af mændene - de gider ikke diskutere mere med jer. De mener: Alle mulighederne er der - nu er det op til den enkelte. Så fat det dog! Og har man ikke så meget med i bagagen af forskellige årsager, så få en coach.

Tag til Saudi-Arabien og lav noget arbejde der. Der har I en god sag.

Køres feminismen længere ud i Danmark - med kvoter - så er det direkte undertrykkende for andre kvinder. Så siges det - de er ikke gode nok til at få jobbet/posten på lige fod.

Men det er måske lige meget?

Overvej om denne tankegang skal fremmes:



  • Hver gang jeg ser en kvinde i en bestyrelse, så tænker jeg. ER hun der i kraft af sine faglige kvalifikationer - eller er hun der i kraft af sit køn?

Er det ønskværdigt?

--

Og hvorfor fokuseres der så hårdt på bestyrelseslokalet? Svaret skal findes i uddannelsesinstitutionerne. (det må da være et argument, der er til at forstå ;-) ) Når der analyseres tekster på uddannelserne i dansk-faget eller via dens redskaber, så er det for at afdække den bagvedliggende mening. Det ligger som en indbygget del af diskursanalysen at afdække manipulationen af "dem, højere i systemet".

Ud fra teksten, afdækker vi afsenders intentioner.

Tekst = samfund.

Der er altid nogen, der har planlagt det. Der er altid nogen højere oppe i systemet, som hiver i trådene.

Det ligger som én del af analyse-rammen!

Efterhånden som kvinderne er rigt repræsenteret alle steder leder feminister efter områder, hvor de ikke er i overtal. Man ser på statistikker. Det må være de områder, hvor de, der manipulerer os, sidder. Det er den ubevidste drivkraft.

Heldigvis er der et mønster. Lige så snart folk i de dialektisk-materialiske rammer bevæger sig udover uddannelses-systemets mure, finder de fleste ud af, at det er en fantasi-forestilling. Skyggeboksning. Mod egne skygger.

Simon Riedel

Af: Simon Riedel / lørdag 29. november 2008

Der er kun Lars Hjortshøjs ord at skrive om dette:

"Ligestilling? Vi kan for fanden da ikke begge ligge øverst"

(så vidt jeg husker)
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / søndag 30. november 2008



Tror sgu jeg er en mand...

Jytte> hvorfor skal drenge stoppes når det bliver alvor? Det er jo når det bliver alvor at tingene bliver sat på plads - både i en slåskamp og i andre af livets interessante faser. De er jo ikke pr defination psykopater fordi de slås. De ved godt hver især når det er nok, uden at nogen ender på skadestuen nødvendigvis. Når den ene "giver op" stopper den anden. Og det er sjældent det ender med en blodtud. Men ja det larmer og ser voldsomt ud, og måske ryger der et par knapper i skjorten...

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 30. november 2008

Ha, ha, Simon... nej, men vi kan vel skiftes, ik'? Til stor glæde for begge køn ;-)

Kristian, når der fokuseres på bestyrelseslokalerne er det fordi, at der kan man lovgive - det kan man ikke mht. topledelsen, som faktisk er den naturlige fødekæde for bestyrelser.


Ja, der er forskelle på de to køn - det er der også hos dyrene. Og det er netop de forskelle, der skulle samles i en syntese, så vi fik bedre ledelser all-over.
Så længe mænd selv siger og fortæller om hvordan de rent faktisk holdt/holder kvinderne ude fra (top)ledelsen og så længe der stadig kun er ca. 4 % kvinder repræsenteret  - stående stille på disse % i over 10 år, så er der jo nok noget om snakken. Så længe mænd selv siger, ja, vi laver sq mange aftaler på "lokummet", ikke af ond vilje, vi har bare ikke tænkt over, at I kvinder ikke kan komme med derud, så er der jo noget om snakken, for jeg tror faktisk ikke, at mændene siger det for at gøre sig interessante - det passer jo fint med virkeligheden.

Jeg forholder mig til fakta. At spinde idéer om plots etc. er mig ligegyldigt, for det kan ikke måles og vurderes præcist, men jeg tager gerne folks ord for gode varer, hvis de afspejler virkeligheden.

Hvis det "bare" er dårlige vaner, der gør at kvinder forbliver lavt repræsenteret, så skal der gøres op med de dårlige vaner. Og når det ikke sker af sig selv igennem årtier, må der gøres noget ved det.

Hvordan man er topleder, og hvilke kvalifikationer, det kræver er pt. udelukkende defineret af mænd... krav til denne rolle bør nok revideres grundigt.

Og faktisk tager du fejl mht. hvilke mænd, der gider at diskutere dette... ceo'en, koncernchefen i f.eks.
LEGO og ISS, BEGroup gider godt og flere med dem, men der er bare endnu så få - og de har også en bundlinje at passe.

Det der er brug for er, at OGSÅ mænd sætter sig ned og kigger på fakta, så diskussionen og handlingsplanen kan tages ud fra disse i stedet for ud fra en masse personlige fordomme.

Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 30. november 2008

Isabella - for ikke at skade hinanden. Jeg mener ikke, at korporligt slagsmål er et godt konfliktløsningsværktøj. Hverken for børn eller voksne. Dyrebørn slås ikke for alvor - de slås tydeligvis i leg, hvor ingen bliver skadet. Så hvorfor skulle det være sundt for menneskebørn at slå på hinanden for alvor?
I sådanne slagsmål er der altid tabere. Hele essensen i det er jo win-loose. Hvem tager hånd om tabernes bristede selvværd? Hvis børn helt fra tidlig alder lærte at agere ud fra et win-win princip, kunne det tænkes, at vi helt kunne afskaffe politiet, for hvem ville så stjæle fra andre eller myrde andre?
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / søndag 30. november 2008

Præcis som med dyrebørn - og som jeg skriver; der er ingen der kommer til skade for alvor i en børneslåskamp...
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / søndag 30. november 2008

 


PS: mht det sidste afsnit omkring at kunne afskaffe politiet etc. For ikke at begynde at bruge ord som "vrøvl" og jøsses!" vil jeg bare henvise til ovenstående indlæg fra Kristian. Vi er vist i hver vores båd, og jeg kan ikke finde på argumenter til en dialektisk-materialist...

Marcelo Ibanez

Af: Marcelo Ibanez / søndag 30. november 2008

Hej Kristian,
Forfriskende anderledes indlæg, der laver en ny eksponering af hele debatten. Tak for det.
Det efterlader nu også et væsentligt spørgsmål ubesvaret, der har stor personlig interesse for mig.

Hvor henter du selv inspiration fra til at se forskellene og sammenhængskraften i vores kultur (herunder mande-kvinde diskussionen?)?
Er der en kreativ personlig kilde et sted - eller står du "blot" kritisk på den anden side af den dialektisk-materalistiske tilgang - og ser på skyggeboksningen og dens forsøg på afdækning af manipulation - sådan lidt fra sideringen?

Jeg er ikke ude på at få dig til at bekende skole - i et spektrum af hårde og bløde uddannelsesretninger, men mere se hvor du egentlig kommer fra, eller vil hen værdimæssigt.

Du peger jo på noget helt centralt med din beskrivelse af diskursanalysens logik, (som postmodernismens optik til at forstå manipulation og bagvedliggende magtforhold og interesser), hvilket jo,(som du rigtigt peger på) er så grundfæstet i den vestlige videnskabstraditon.

Men hvor er din kreative og positivt definerede inspiration i debatten? Er der en? - Eller er du mere klassens skarpretter?

Marcelo


  
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / søndag 30. november 2008

Jytte - nu synes jeg jo nok jeg har "kalla fakta" - i det mindste vedr. de akademiske lederstillinger.
Mine pointer er at den vigtigste ligestillingsproblematik ikke handler om kvinder i bestyrelserne.
Hvis der er et problem vedr. bestyrelserne handler det måske om værdierne i bestyrelserne, men jeg er bare ikke tilhænger af at man forsøger at "smugle" andre værdier ind - ved at tvinge en bestemt type menneske ind i bestyrelserne.

Ja der er rip rap og rup effekt i virksomhederne. Mænd finder mænd til bestyrelserne. De finder nogle de kender i forvejen. De ved nemlig at de deler værdier. En kvinde skal være "en af drengene" for at komme med. Men det skal en mand også. Du vil have nogle mennesker ind der ikke er "en af drengene". Sådan forstår jeg det i hvert fald.

I børneinstitutionerne jubler man når der kommer en mand. Men det er FORDI han er en mand, og fordi kvinderne i institutionerne forestiller sig at en mand er noget godt.
Men de jubler sgu ikke hvis det er en mand med ANDRE VÆRDIER end deres egne.

For eksempel jubler de ikke allesammen når jeg plæderer for mere kaos og friere slåskampe.
Hvis du ikke lader drengene løse deres konflikter selv - INKLUSIVE vrede slåskampe - så ødelægger du deres mulighed for at vokse fra volden som løsningsmodel. De får bare at vide at det er sådan fordi pædagogerne skælder ud hvis man slår. Og når der så ikke længere er en pædagog i nærheden - fx fordi de er gået ud af skolen - så begynder de at smadre hinanden med baseballkøller, de klatrer op på togvognene og griber fat i køreledningerne osv. De ved ikke hvad der er farligt, de kender ikke deres egne begrænsninger og der sidder en forventning i baghovedet på dem om at der kommer en bekymret dame og stopper dem.
Det dør de af.

Jeg synes vi skal have gjort noget ved lige netop det problem. Og så må bestyrelserne sgu vente.
Signe Brixtofte Nielsen

Af: Signe Brixtofte Nielsen / søndag 30. november 2008

Gunnar: Det lyder rigtigt - det må osse handle om barndommen. Nu har jeg hverken børn eller har været i daginstitution i meget lang tid, men er vi (vi som i: den dominerende opdragelsesretning) måske osse lidt bange for den der vrede, der blandt andet kan få børn til at komme op og slås?

At føle og tackle vrede har været noget af det, jeg selv skulle lære i mit voksenliv. Jeg synes ikke, jeg har lært det i barndommen. Ud over, at det har kostet en del kroner i psykologbistand og mange frustrationer, så tænker jeg, om BÅDE drenge og piger fra barnsben egentlig er syltet lidt ind i forestillingen om, at det er dårligt at blive vred (på hinanden, fx). Næh, hvis bare vi alle sammen kunne finde ud af at sidde side om side og lave perleplader eller deles om den røde spand i sandkassen... (mor blir SKUFFET, når det ikke lykkes...). Vi tror muligvis, at det med at slås er vigtigst for drenge. Det er mindst lisså vigtigt, at piger lærer at håndtere konflikter. Det er muligt, de ikke er så tilbøjelige til at tæve folk med køller eller dingle i køreledninger senere - det kommer bare til udtryk på andre måder.
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / søndag 30. november 2008

Du har ret Signe. Der er både piger og drenge der rummer den type og mængde af aggressivitet. Det er flest drenge, men der er selvfølgelig også piger. Jeg antager bare at vi allesammen godt ved at det med køn er en "tendens".

Og jeg mener egentlig vi skal lære os selv og hinanden at håndtere vores følelsesliv HELT UD I EKSTREMERNE. Der er næsten ikke noget bedre end et menneske man kan skændes rigtig højlydt med - for fem minutter efter at være gode venner igen. Det RENSER LUFTEN!
Børn der bliver lagt låg på får aldrig rigtig renset luften.

En helt anden ting Jytte. Hvis du ønsker mændene ind i
ligestillingsdebatten, så bør du nok ikke lave himmelvendte øjne og
patronisere når der kommer indlæg, som ikke lige svarer til dine
forventninger. Jeg kan garantere dig, at der vil være holdninger og
meninger du ikke engang sympatiserer med.


Faktisk viser din reaktion mig, at du nok er for
vant til en ganske bestemt dagsorden og nogle ganske bestemte
grundantagelser i ligestillingsdebatten. Og det er lige præcis det som
holder mænd væk fra den.

At drenge slår hinanden er helt naturligt og ganske udmærket. Hvis de mishandler hinanden skal det selvfølgelig stoppes.

Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / søndag 30. november 2008

Lad os lige tage den med korporlig "vold" én gang til.

Vi taler om 3-5 årige drenge - og piger - der slår på hinanden når de bliver tilstrækkelig sure og løber tør for argumenter.
Dem stopper vi endnu inden de har mærket konsekvenserne af denne adfærd.
Vi skælder også ud på den dreng vi opfatter som stærk og aggressiv. Måske han er typen der ikke græder, måske han er typen der også er næsvis og aggressiv overfor de voksne.
Jeg har oplevet med flere af de drenge - som var nogle små hårde negle, at hvis man fik overbevist dem om, at man IKKE ville skælde dem ud, men bare gerne høre HVORFOR de slog så meget, og HVAD der efter deres opfattelse var sket forud, så kunne de efterhånden løse op og fortælle hvordan de oplevede situationen. Det nuancerede hele konflikten og gav et HELT andet billede af relationerne mellem børnene og de indbyrdes magtforhold.
I øvrigt har jeg set et par af dem begynde at kunne græde lidt igen, og at gide at sidde og nusse. Tænk at vi har gjort dem til så skræmte små drenge, at de holdt sig helt væk fra de voksne der jo egentlig skulle hjælpe dem.

Jeg plæderer ikke for at man skal lade børn slås helt uhæmmet. Jeg plæderer for at man ikke konstant er så forskrækket over at børn slår på hinanden - at man ikke tør lade dem slås for alvor. Som voksne er vi nødt til at være ansvarlige og at turde lade børnene gå lidt for langt engang imellem. Ellers lærer ungerne intet. De kan ikke lære af at de voksne bare siger "man må ikke slå", "man må ikke klatre i træerne", "man må ikke dit og dat..."...
Vi har også den type af unger - oftest piger - der ved enhver konflikt går hen til en voksen og siger "sig "noget" til den og den, som gør sådan og sådan". De har simpelthen lært at det er de voksne der løser konflikterne. Hvordan mon de vil løse deres egne problemer når de bliver større? Hvordan mon deres selvværd ser ud?

Det giver selvværd at blive taget alvorligt, som menneske. Og børn er jo faktisk næsten mennesker.

Mange af de voksne i børnehaverne er så bange for konflikter, at de endda selv går rundt med ondt i maven over alle de interne konflikter de ikke tør tage fat i.

Det står skidt til. Lad os lave om på børnenes vilkår før vi giver kvinder særpladser i virksomhedernes bestyrelser. For det sidste er - om noget - et luksusproblem.
Isabella Stokkebro Hansen

Af: Isabella Stokkebro Hansen / søndag 30. november 2008

Og vi lærer drengene at man ikke må svare igen eller slå på piger selvom det er dem der starter - bl.a fordi de så græder. Derfor græder mange piger (børn) når noget går dem på, for så kommer der straks en voksen løbende og redder dem og skælder på drengen...

Og så kan de samme piger som voksne ikke kan forstå at drengene ikke gider lege med dem i deres bestyrelser?

:)
Jytte Koch Littau

Af: Jytte Koch Littau / søndag 30. november 2008

Ja, Gunnar, det er jo præcis det jeg mener... hvad er konflikten, hvad ligger bag den og hvordan kan den løses? Det vil i min optik give meget mere mening for begge konfliktende parter (også små børn) end at den fysisk stærkeste får lov til at tæve den fysisk svageste - med eller uden retten på sin side.
Om det skulle skabe bedre voksne at lade ungerne banke hinanden - tja... jeg tvivler. Men hvad synes de andre mandlige pædagoger her? Er de enige med dig, mon? Jeg tænker at det måske ville give lidt fredeligere unger, hvis de voksne ikke kørte rundt med deres egne indre konflikter eller havde indbyrdes konflikter kørende?
Mht. pigerne med "sig noget til den og den", så er det vel igen pædagogen, der må støtte pigen i at tage et eget ansvar for at hun får sagt fra i situationen, så hun lærer det i stedet for at prøve at få "mor/far" til at give skideballe. Det giver ikke noget selvværd at få andre til at klare ærterne hver gang.

Og nu synes jeg faktisk at du plæderer lidt for "at der er større problemer lige her hvor jeg er, så de må i første række og alt andet skal glemmes indtil de er løst"... Det kunne jo tænkes, at tingene hænger sammen på en lidt mere underfundig måde... ;-)
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / søndag 30. november 2008

Nu har jeg jo deltaget i disse diskussioner i adskillige år - også i dette forum. Jeg har netop opsøgt børnehaverne og gør noget dér FORDI jeg havde ytret mig om disse ting og ville have noget at lave som jeg fandt engagerende - mere end "sociale medier" og alle de der zombier i "grådighedens slavehær" . Så det er ikke fordi jeg ER lige i børnehaverne og ikke i bestyrelserne. Det er omvendt. Jeg er i børnehaven på grund af den måde vi opfatter køn og værdier på. Og jeg mener jeg har et andet bud på tingene - end det som oftest kommer til orde.

Jeg har godt lagt mærke til at vi nok ikke er så langt fra hinanden, som diskussionen prøver at få det til at se ud som. Men vi har forskelligt udgangspunkt, og jeg tror jeg provokerer dine grundantagelser lidt, når jeg siger at den fysisk stærke skal have lige så meget lov til at tæve den fysisk svage, som den sprogligt stærke skal have lov til at jorde den sprogligt svage. I hvert fald i børnehaven hvor børnenes selvværd opbygges og de skal lære fundamentale ting om konflikter og konfliktløsning.
Vi har simpelthen kortsluttet en proces, ved at fjerne muligheden for at gribe til vold i disse situationer. Og det skader børnenes muligheder for at udvikle sig. Det er jeg overbevist om.
Når det forhold så er fastslået, så er vi nok ikke så uenige om hvordan vi skal lytte og lade ungerne komme til orde. Men det er netop det som ikke sker, når man ser en "skurk" i enhver lille dreng der slår.
Men derfor skal han da ikke have lov til at skade de andre i processen.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook