John de Summer-Brason


John de Summer-Brason

John de Summer-Brason

Karma: 843 (?)

Forfatter:

27


artikler

25


indlæg

VW er over det værste!
Selv om VW har været ude i en emissionsmæssig shitstorm af globale dimensioner, så er det tyske verdensbrand over det værste. Og ingen har endnu draget paralleller til mærkets ophav, Verdens ondeste Mand.
 
Da den tyske ’Führer’ Adolf Hitler i sommeren 1932 på en frokostrestaurant i München tegnede den første skitse til Volkswagen, eksisterede der kun en bil for hver 50 tysker i Tyskland. Senere skulle Hitler få Dr. Ferdinand Porsche – Oberführer i SS - til at stå i spidsen for den tekniske udvikling. Men den pointe jeg vil frem til, er, at Volkswagen, der fra starten havde inkorporeret et fedt, tiltet hagekors i VW-logoet, for Hitler ikke kun var en bil – men et helt koncept.
 
Dette koncept gik kort sagt ud på at motorisere først den tyske befolkning og senere hele den ariske verden - kejser Hirohito fik sin egen VW som gave - for dermed føje bilismen til det fascistisk udtryk.
 
VW + Autobahn = verdensherredømme
At Volkswagen ikke blot var ’Vorsprung durch Technik’, men et gennemført revolutionært koncept som blev fulgt af en række bilvenlige love som Das Autobahngesetz fra 27.6.1933, ses i Hartmut Botomskis tyske dokumentarfilm ”Reichsautobahn” fra 1985. Nemlig, at det ekstremt ambitiøse transportsystem faktisk lå mestendels øde hen i årevis. Det fantastiske ved det med tiden ekstremt slagkraftige system af Volkswagen + Autobahn var ikke at det blev etableret, men at det blev etableret ind i en virkelighed, hvor folk stort set ingen biler havde. Og de få biler der var, ikke kunne klare motorvejshastigheder – uden at koge over (og bryde sammen).
 
Hitlers baby med rødt læderindtræk
Hitler var så glad for sin lille kreation, den lille boble, at hans sidste dokumenterede bilrejse - inden han gravede sig ned i Führerbunkeren - var med sin personlige VW med rødt læderindtræk til Østfronten langs Oder-floden i januar 1945.
 
Når det er grund til at sige, at Volkswagen – trods en shitstorm af historiske dimensioner og enorme bødeforlæg i sigte – er ved at ride stormen af, skyldes det det forhold, at omtrent ingen har valgt at forbinde den verserende skandale med brandets oprindelige DNA som et vehicle, skabt af verdens ondeste mand, til at erobre verdensherredømmet med!
 
Læser man de talrige vurderinger som også har befolket Kforum, så har kommentatorer som Espen Højlund, Nicolaj Taudorff, Reinhold Schultz, Finn Graversen kort sagt accepteret den framing som Volkswagen har excelleret i. Framing betegner en interaktiv proces, hvor forskellige aktører bidrager til at etablere en bestemt tolkningshorisont. I fremstillingen af en sag, en skandale betones visse aspekter, mens andre fravælges.
 
Ingen kamp om framingen af skandalen
Det jeg hæfter mig ved, er, at de mange kommentatorer til årets største bedragerisag ikke et øjeblik har bevæget sig udover framingen af VW som en seriøs, kvalitetsbetonet, verdensdominerende bilproducent.. Alle er implicit enige om, at der er snydt for mange milliarder kroner. Men ingen har den frækhed at linke denne case til det afskyelige bedrageri VW-stifteren Adolf Hitler var leveringsdygtig i.
 
Hitler var ikke blot Hitler, men som politisk leder organiserede han om nogen sin politiske bevægelse efter de principper som det konkurrenceprægede erhvervsliv dengang excellerede i. Af flere grunde var det derfor, at Hitlers nærmeste medarbejdere kaldte ham ’Der Chef’. Største bedrageri var dels udplyndringen af jøderne i 1930'erne, der ifølge historikeren Götz Aly skabte en kunstig højkonjunkturen samt 2. verdenskrigs start, hvor tyskerne fakede et polsk angreb på Stortyskland, dels en infame udryddelse af jøderne, der langt hen ad vejen blev hemmeligholdt gennem f.eks. faket interneringsidyl som fæstningsbyen Theresienstadt, der blev genstand for en propagandafilm om jødisk trivsel i tysk internat.
 
Vi elsker vore biler
At medierne har friholdt VW-fænomenet fra denne ekstreme baggrund, vidner ikke blot om en usvækket tro på det tyske tekniske genius, men også på en omsiggribende accept af den lavine af bilentusiasme den tyske Führer satte i gang med sin Autobahn-lovgivning. Hos de mange kommentatorer er der ikke skyggen af tvivl, at det er sådan det skal være. Vi elsker vore biler, det er fedt at køre sin egen bil. Men lidt diskussion, om det koncept ikke mindst Hitlers og hans antisemitiske ven Henry Ford har bidraget til, havde nu ikke skadet…
 
Jeg forventer, at sagen er ved at blive lukket med en gigantisk bøde. Selv om jeg en længere årrække har været tilknyttet Politikens Motor-redaktion omkring MC-stoffet – og deler den allestedsnærværende bilentusiasme - synes jeg nok, at det havde været på sin plads med en diskussion om VW’s gigantbedrageri ikke ligger i brandets DNA? Et brand, skabt af Verdens ondeste Mand.
 
Med VW + Autobahn-konceptets ekstreme levedygtighed in mente er det vigtige spørgsmål som ligesom ikke bliver stillet, hvordan verden kontrafaktuelt ville have set ud, hvis Hitler – der i øvrigt var vegetar, ikke-ryger og afholdsmand – havde været tilhænger af el-cykler og kollektive transportformer?
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: Snarest muligt

Thought Leader & Content Marketing Manager

Frist: 19. december

Pressesekretær

Frist: 10. januar kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.