John de Summer-Brason


John de Summer-Brason

John de Summer-Brason

Karma: 843 (?)

Forfatter:

26


artikler

25


indlæg

Med DANIDA på sporet af det danske DNA
DANIDA’s Oplysningsbevilling kan være en sand øjenåbner for den professionelle kommunikatør
 
Har du også undret dig over, at massemedierne mere og mere fokuserer på nyheder i den rige del af verden. Når resten af verden bliver skildret, er det i form af dramatiske flyulykker, en pilot, der bliver brændt levende i et bur af Islamisk Stat, Boko Harams hærgen i Centralafrika eller en ukontrollabel ebolaepidemi samme sted.
 
Dan Turèll skrev på et tidspunkt om tabloidbladene ”som emmer af vold, mord og modbydelighed”. Det var dengang, hvor man kunne være sikker på at de seriøse morgenaviser og statsradiofonien løbende kompenserede for disse tilbøjeligheder. To begivenheder har imidlertid gjort, at det i dag ikke kun er frokostbladene som spekulerer ad helvede til i verdens uorden. Det ene er 9/11, der i den grad har fremkaldt den store kollektive frygt, det andet mediernes tiltagende indbyrdes konkurrence – som dårligt giver plads til alle de heldigvis mange spændende tiltag og innovationer som sker uden for den udviklede verden.
 
Heldigvis har Udenrigsministeriet for lang tid siden spottet denne udvikling. For at kompensere for den tiltagende dårlige og dårligere nyhedsdækning af ulandene, har Udenrigsministeriet gennem DANIDA-oplysningsbevillingen faktisk i mange år co-finansieret en journalistisk dækning af udviklingslandene.
 
Jeg har set verden begynde
Jeg må tilstå, at jeg gennem en tyveårig periode med stor appetit og glubskhed har søgt disse DANIDA-rejsestipendiater. For mig har det ikke blot været et professionelt værktøj til at formidle nyheder om den store vide verden – Indien, Indonesien, Kenya, Ghana – men mødet med det fremmede er helt ekstremt inspirerende.
 
”Jeg synes man ser en hel del DANIDA-projekter som aldrig bliver overskudsgivende,” hed det fra direktør Benny Nielsen, da jeg i sommers besøgte ham i byen Tema i Ghana, hvor han driver en ovenud succesrig operation med import af brugte Massey-Ferguson, Ford og John Deere-traktorer fra Danmark. Traktorerne er netop brugte, men ikke udtjente. De er blevet for små i størrelsen til danske landbrug med vokseværk, men passer udmærket til de ghanesiske landbrug.
 
Omvendt har Vagn Knudsen og FKSSlamsons investeringer i et rensningsanlæg udenfor den gamle danske kolonialhovedstad Accra så stort et potentiale, at jeg vil sige at hver en dansk bistandskrone her er velanbragt. Gennem et mekanisk/biologisk rensningsanlæg, hvor polymer lerarter forvandler en masse lort til gødning, forsøger Vagn Knudsen og Slamson at gøre op med de daglige 250 slamsugerladninger fækalier som bliver losset ud på Lavender Hill-stranden. Ghana (eller Dansk Guinea som det hed engang) er grundlæggende et frodigt, tætbevokset land med lange brede, hvide strande (og en venlig befolkning). Den megen idyl bliver imidlertid spoleret af, at en masse lort bliver ledet ud i vandet. Så grelt at de brune udledninger fra Lavender Hill faktisk er synlige på satellit-kortene på Google Earth.
 
Oplysningsbevillingen sætter fokus på global nudging
Andre steder i verden har jeg set hvordan DANIDA-kroner har hjulpet til etableringen af f.eks. Digital Age Institute i Nairobi, hvor datalogen David Svarrer har skabt et af Kenyas førende uddannelsesinstitutioner inden for IT, hvor unge helt konkret lærer at programmere C++ eller fremstille programmer ud fra gratis Open Source. Eller NKT’s lyslederkabelfabrik i Allahhabad i Indien, Larsen & Toubro fra Mumbai i Indien i deres forvandling fra almindeligt ingeniørfirma til en af verdens store IT-softwarehuse. Eller man kan nævne hele demokratiudviklingen i Indonesien i Suhartos fald, hvor jeg både har besøgt de organiserede kræfter som kæmper mod korruption, men også været hvirvlet ind i en demonstration (hvor to af deltagerne beredvilligt forklarede mig, hvordan de havde fået penge for at demonstrere!).
 
Ud fra cost-benefit-betragtninger hører man igen og igen, at navnlig DANIDA’s u-landsinvesteringer ”ikke kan svare sig”. Det er sikkert de regnskabskyndiges sang, for som kommunikatør og symbolanalytiker ser jeg en masse positive aflede effekter af det danske engagement i Afrika, i Asien, i Sydamerika.
 De to succesrige danske tiltag i Ghana – Beco Tema og FKSSlamson – er også stærkt inspirerende tiltag, også for dansk erhvervsliv. Men i en dansk kontekst er de jo først inspirerende, det øjeblik nogen skriver om det. Det er her at DANIDA’s oplysningsbevilling kommer ind. Min kronik om Beco Tema og FKSSlamson (men også den avancerede kommercielle approach som bar Ghana i danskertiden) har været bragt, versioneret og syndikaliseret i medier som Flensborg Avis, Randers Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Dagbladet Ringsted-Køge-Roskilde og Frederiksborg Amts Avis.
 
Danske medier i tiltagende grad for hjemmefødninge
Formidlingen har skiftet temmelig meget karakter siden mit internationale trip startede for tyve år siden. Hvor der i 1995 var rift om kvalitetspræget indhold omkring ulandsproblematikker med dansk deltagelse, er det nu noget vanskeligere at få formidlet stoffet. Hvor man i 1990’erne, før internettets dominans, kunne score ret pæne freelancehonorarer på en stribe illustrerede features, er det sværere i dag. Ikke blot er de traditionelle medier, takket været internettet, skrumpet betragteligt. Men der er også kommet flere freelancere. Og hvad værre er, danskerne er gået ind i en ny nationalliberal indadvendthed i modsætning til 1990’erne, hvor alle skulle på (discount)jordomrejse, lege backpacker i Sydhavet eller i det mindste besøge Thailand.
 
Derfor må der tabloidagtige træk til at formidle tingenes tilstand i udviklingslandene. I mit tilfælde ved at invokere det danske befolkningselement i Ghana. Danskerne har i almindelighed glemt, at Ghana aka Dansk Guinea har været en del af Rigsfællesskabet. Men det er ikke desto mindre tilfældet. Forfatteren Thorkild Hansen bragt i 1960’erne lys over den danske kolonialfortid med sin fremragende ”Slavernes Kyst”.
 
Mantraet for mine 7-8 versionerede artikler blev derfor et interview med efterkommerne af den danske embedsmand Wulff Joseph Wulff, der i 1842 opførte et lille herresæde tæt på Fort Christiansborg i den daværende og nuværende hovedstad. Huset står mere eller mindre urørt hen. Dog er familien, ligesom mange andre danske familier – med navne som Magnussen, Jensen, Lokke (Løkke), Richter – i mellemtiden blevet noget sort at se på. Og familieoverhovedets statement ”Ja, men jeg føler mig dog også som dansker!” var en god provokation og anslag for tekster om det danske engagement i Ghana. Hvad skal vi stille op med sorte mennesker, som hylder deres danske herkomst?
 
Hjælp-til-selvhjælp virker
Formidling fra udviklingslandene er selvsagt mere end at vise et dansk publikum markedsmuligheder. Ind i mellem sker der mirakler som efter princippet hjælp-til-selvhjælp (med DANIDA’s mellemkomst). For at tage et eksempel. 1995 besøgte jeg en række indiske IT-virksomheder med store forhåbninger om at kunne tilrette software for danske virksomheder. Jeg husker et lummert lokale hos Larsen & Toubro i Bangalore med dovne vifter svirpende i loftet, hvor unge softwareingeniører sad og arbejdede i badesandaler, i nogle tilfælde med computerne på de kasser, de var blevet sendt i. Alle utroligt håbefulde. Jeg blev beværtet. Teen smagte herligt. Følte mig som en pasha. Ti år senere besøgte jeg samme firmas corporate hovedkvarter i Mumbai, hvor det lå informationschefen meget på sinde at forklare, at Danmark ingen reel betydning har for L&T: ”I er et lille ubetydeligt marked. Danmarks indbyggertal svarer til tre af Mumbais forstæder!”
 
Jeg fik min kop te. Men ytringen faldt i tråd med, at Indien samtidig afbrød u-landssamarbejdet med Danmark under henvisning til, at de var blevet så meget rigere, at de nu kan selv. I dag spiller jeg badminton med indiske softwareingeniører i Svanemøllehallen. Hvad det glæder mig, er, at den danske u-landsstøtte har ydet en lille skærv til Indiens fornuftige integration og mellemmenneskelige udveksling i den globaliserede økonomi.
 
Danmark som rollemodel
For den fattige, hvad enten vi taler Indien, Indonesien, Kenya eller Ghana, har Danmarks tilstedeværelse som rollemodel ført til implementeringen af best practices. Man ser ofte, at annoncører i de nævnte lande henviser til EU-normer, eller mere specifik til normer i de nordiske lande, herunder Danmark.
 
Omvendt skal man heller ikke kimse af det fremmede pust som møder os danske. Danmark har siden sin grundlæggelse under Gorm den Gamle i udpræget grad været en globaliseret størrelse. Længe før at vore mellemeuropæiske naboer lærte at tælle til ti, har danskerne haft gang i avancerede handelsformer. Tænk bare på ”Trekantshandlen” med billige våben til slavejægerne i Centralafrika, slaverne til De Dansk Vestindiske øer og igen rørsukker til Flensborg og København.
 
Danmark er et af verdens stærkeste nation brands. Men også et nation brand med en historisk tilbøjelighed til at implodere. Svenske og tyske historikere undrer sig fremdeles over at Danmark så at sige forærede dem historisk danske landsdele.
 
Uden at skulle komme ind på en masse mellemregninger, er det mit synspunkt at den danske u-landsbistand er med til at fastholde Danmark på sporet som en lille åben globaliseret superøkonomi. Det er ikke for meget sagt, at Danmark er Europamestre i international handel og samarbejde. Det er siden nationens grundlæggelse nærmest blevet brandets DNA. Paradoksalt nok er der også opstået en stærk vederhæftig national liberal strømning, der på det strategiske plan modsiger det første.
Som danskere er vi i tiltagende grad splittede mellem at tjene en hulens masse penge på at handle og servicere i det fremmede og skulle bruge, måske ikke de samme fremmede, men så andre fremmede som syndebukke for alle mulige kollektive frustrationer.
 
Mellem eksplosion og implosion
Det er i dette skæringsfelt mellem eksplosion (eksporteuropamestrene) og implosion (”det er de fremmedes skyld”) at en gang formidling om verden, som den er størst og mest ladet med potentiale kan have en undergørende virkning på den undertiden satte danske offentlighed.
 
Ulandsstoffet i danske medier er i bedste fald et øjenåbnende og dermed undergørende fænomen som fastholder dansken til hans/hendes prædestinerede rolle som verdenserobrer. Det er ikke altid let at få stoffet kilet ind i den tiltagende indadvendte mediestrøm. Men det er selvsagt muligt. Og da specielt hvis man udnytter den rige indsigt i mediesociologi man som professionel kommunikatør har erhvervet sig.
 
For at slutte på det helt personlige plan, så vil de globale indsigter som en ulandsformidling bringer en, kun kunne støtte ens impact som kommunikator. For hundrede år siden kunne man nøjes med at vide noget om ingeniørkunst og økonomi, senere kom sociologien. I dag kommer en masse kommunikationsteorier. Senest har det narrative, storytellingen, eventyrmodeller vundet indpas i den moderne kommunikatørs værktøjskasse. Afrika og Asien har ur-myterne. Det fandt Karen Blixen ud af – og tjente en formue. Men lad os stoppe her.
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationspraktikant

Frist: 15. november

Studentermedhjælper

Frist: 25. oktober kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.