Jørgen Christian Wind Nielsen


Jørgen Christian Wind Nielsen

Jørgen Christian Wind Nielsen

Karma: 36 (?)

Ny bog: Ti faldgruber - Oversættelse for ikke-oversættere

Kirsten Marie Øveraas har skrevet en bog, som nogle professionelle oversættere måske ville ønske var overflødig. Ti faldgruber, med undertitlen Oversættelse for ikke-oversættere. Er det et nyt angreb på de specialiserede akademiske fremmedsprogs- og oversætteruddannelser på universiteterne, som regeringen er så godt i gang med at underminere, kunne man tænke. Svaret er, at det er det ikke, og at det under alle omstændigheder er den vej, det går.
 
Bogens målgruppe
Bogens målgruppe er primært personer, der i deres arbejde oversætter udenlandske nyhedstelegrammer, pressemeddelelser, interviews, artikler, citater osv., samt andre sprogarbejdere med interesse for oversættelse. En målgruppe, der er i vækst, tilføjer jeg for egen regning. Nogle entreprenante personer har ligefrem gjort det til en forretning at hente fremmedsproget indhold hjem fra blogge, hjemmesider m.m. i udlandet for at formidle indholdet som nyheder på dansk i Danmark. I vid udstrækning kan det lade sig gøre næsten uden menneskelig intervention og helt uden respekt for ophavsretten. De høster så at sige en tekst på ét sprog og sår den samme tekst på et andet sprog. Jeg stødte på en amerikansk nyhedsblog der i sine vilkår eksplicit havde anført, hvordan man måtte genanvende deres tekster. Oversættelse af teksterne var ikke tilladt uden ejernes samtykke.
 
”Jeg er fuld af beundring for dem, der forventes at oversætte – og som gør det – uden en universitetsuddannelse i kildesproget, uden nogen særlig indføring i oversættelsesfaget, uden nogen systematisk erfaring med oversættelse og uden at have god tid til det”, skriver Kirsten Marie Øveraas i sit forord. Heldigvis tilføjer hun: ”Men jeg støder desværre jævnligt på beviser på, at det ikke altid lykkes lige godt. Og så bliver Jesus´ mor til ”jomfru Mary”, den kinesiske mur bliver til ”Den store mur i Kina” og en indianerhøvding bliver til ”en stor chef". Boligblokke bliver til ”lejlighedsbygninger”, kaserner til ”barakker” og hele sætninger til vrøvl”. (Bogens sproglige reference er engelsk til dansk, men vil kunne anvendes i relation til alle sprog, skriver forfatteren, hvilket jeg kan skrive under på).
 
”Der er i hvert fald rigtig mange, der bliver kastet ud i at oversætte som en automatisk konsekvens af deres karrierevalg inden for et helt andet fag. Det gælder masser af journalister, skribenter og kommunikatører”, fortsætter Kirsten Marie Øveraas.
 
Men alle ved jo, at journalister ikke kan fremmedsprog og ikke kan oversætte, og at oversættere ikke kan formidle journalistisk. Ingen af dem er professionelle kommunikatører. Nogle journalister af den mere traditionelle slags mener ligefrem at de er rene, det vil sige ubesmittede af dårligdomme som formidling og kommunikation. Professionelle oversættere af samme slags mener, at akademiske bachelorer og professionsbachelorer er halvstuderede røvere.
 
Dobbeltkompetencer versus specialistkompetencer
Kirsten placerer sig med sin bog midt i debatten om dobbeltkompetencer versus specialistkompetencer. Som debatten udfolder sig nu er det naturligvis en arbejdsgiverposition. Drømmescenariet er en dansk vandingeniør, der sprogligt og kulturelt gebærder sig som en brasilianer. Kan man ikke fremtrylle ham i Danmark, kan man altid importere ham. Heraf påstanden om behovet for import af højtkvalificeret, akademisk arbejdskraft fra udlandet, i stedet for at investere i uddannelse af danskerne.
 
Synspunktet er i sidste ende trivielt. Naturligvis er det mere bekvemt og lønsomt, at virksomhedens medarbejdere har så mange relevante kompetencer som muligt. Ny er debatten heller ikke, slet ikke i uddannelsessystemet. For blot at nævne SPRØK (sprog og økonomi), cand. negot., HA-kom., HA-jur., eksportingeniør og tillægsuddannelsen i journalistik eller diplomuddannelsen i kommunikation. Faktisk begyndte de videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København som kombinationsuddannelser i sprog og økonomi, inden de blev splittet op og specialiseret. Københavns Universitets aktuelle sprogsatsning bygger på det selvsamme princip. Man kan sagtens hylde princippet om dobbeltkompetencer uden at underminere specialistkompetencer.
 
En kommentar på Forbundet Kommunikation og Sprogs LinkedIn-side lyder: ”Det ville være nærliggende, at sproguddannede også har dobbeltkompetencer - dette sker jo ofte ude i virksomhederne, hvor der tillæres f.eks. stor teknisk viden om produkter, processer og andet, som jo er en forudsætning for at kunne lave kvalitetsoversættelser”.
 
Bogens indhold
Bogen er opdelt tre hoveddele: ”Sprog og oversættelse”, ”Ti faldgruber”, ”Hvad må man, når man oversætter”. ”Sprog og oversættelse” indeholder afsnittene Sprog er ikke én til én og Oversættelsesstrategier. ”Ti faldgruber” indeholder de ti faldgruber. ”Hvad må man, når man oversætter” indeholder Oversætterens loyalitet, Den gode oversættelse og Opslagsværker. Endelig er der forslag til videre læsning, litteraturliste, kildeangivelse, indeks og noter. Alt sammen meget omhyggeligt, udførligt og kortfattet.
 
I forordet ridser Kirsten Marie Øveraas problemstillingen op, beskriver målgrupper og knytter kommentarer til arbejdssituationen. Kirsten Marie Øveraas fokuserer blandt andet på at oversættelsesarbejdet skal gå hurtigt. Men mon ikke det et er grundvilkår på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Vi skal alle sammen arbejde, om ikke hurtigt, så effektivt. Matilde Nisbeth Jensen, Aarhus Universitet, anvender i sin ph.d.-afhandling udtrykket kontekstuelle restriktioner. Den konkrete situation, en oversættelse bliver til i, er naturligvis i høj grad relevant, også for kvaliteten. Den er tit ufordelagtig for oversætteren. Deadlines, dårlige obligatoriske skabeloner, beslutningstagere og korrekturlæsere med begrænset viden om oversættelse. En oversættelses kvalitet handler også om oversætternes vilkår.
 
 ”Men opfattelsen af, at det at oversætte ikke kræver nogen særlige kompetencer, ser ud til at leve i bedste velgående”, skriver Kirsten Marie Øveraas i sit forord. I forordet gør Kirsten Marie Øveraas opmærksom på, at ”gode oversættelser er vigtige”, og at ”gode oversættelser er svære at lave”.
 
Journalistisk oversættelse
Der findes mange forskellige kategorier af oversættelse. Nogle genrebestemte, hvor de mest umiddelbare og brede er litterær oversættelse, faglitterær oversættelse, billedmedieoversættelse (tv-tekstning) og fagsproglig oversættelse. Andre kategorier går på hvordan, for eksempel maskinoversættelse og maskinstøttet humanoversættelse. På internationale møder om oversættelse er det ikke ualmindeligt, at tolkning betegnes som ”mundtlig oversættelse”. Kirsten Marie Øveraas introducerer begrebet ”journalistisk oversættelse”. En simpel søgning på Google giver ingen hits, bortset fra Kirsten Marie Øveraas egen bog. Hvad er journalistisk oversættelse? ”… Den kan kaldes journalistisk oversættelse, og den omfatter som regel også et større eller mindre mål af redigering, omformulering og omskrivning. I den internationale oversættelsesforskning kaldes den ligefrem af nogle for transediting, altså en blanding af ”translation” (oversættelse) og ”editing” (redigering)”, skriver Kirsten Marie Øveraas i afsnittet. Bogen er hverken teoretisk eller videnskabelig (hvilket i denne sammenhæng er en styrke). Alligevel kunne det være spændende at få en mere præcis definition. I bogsammenhæng er det klart at det, der menes, er det journalisterne gør med teksten.
 
Første del – Sprog og oversættelse
Sprog er ikke én til én, hedder det første afsnit, og kapitlet er det, der i bogen kommer tættest på en teoretisk udredning af begrebet oversættelse. Om terminologi i afsnittet ”Eskimoernes utrolig mange ord for sne”, om synonymer og homonymer i afsnittet ”Er der flere ord på engelsk end på dansk?” Om begreber i afsnittet ”At oversætte hygge””, om konnotationer og denotationer i afsnittet ”Ords mange delbetydninger”, om oversættelse af betydning eller mening i afsnittet ”Det er ikke ord, man oversætter” og om sprog som fænomen, dynamik og udvikling og påvirkning udefra i afsnittene ”Hvad er sprog overhovedet”, ”Sproget forandrer sig”, ”En del af sproget eller en anglicisme” og endelig ”Sprog og oversættelse”.
 
Oversættelsesstrategier
Et rigtig spændende og centralt afsnit er afsnittet om oversættelsesstrategier, der introducerer begreberne mikrostrategier og makrostrategier og forklarer, hvordan de spiller sammen: ”Når man, som her, oversætter på ord-, frase- og sætningsniveau, kaldes strategierne mikrostrategier, mens makrostrategier er dem, man anlægger for den samlede tekst”, skriver Kirsten Marie Øveraas og illustrerer meget fint i bogen sammenhængen mellem de to. Kirsten Marie Øveraas bringer 12 mikrostrategier i spil, som hun har lånt fra Anne Schjoldager, Aarhus Universitet. De 12 mikrostrategier er: direkte overførsel, kalke, direkte oversættelse, indirekte oversættelse, eksplicitering, omskrivning, kondensering, tilpasning, tilføjelse, erstatning, udeladelse og ombytning. Der følger klare eksempler på brugen, og bogens del om ”Ti faldgruber” er bygget op om en systematisk anvendelse af strategierne. Et eksempel på direkte oversættelse, direkte og ordret, men stadigvæk mundret er:
 
Fourth of July > Fjerde juli
Please wait > Vent venligst
 
De sidste sider i afsnittet handler om makrostrategier, hvor frit man kan tillade sig at oversætte, om valg af makrostrategi og om oversættelse og politik. ”Makrostrategien er altså et udtryk for det overordnede mål med oversættelsen””På den måde udmønter den valgte makrostrategi sig i valget af mikrostrategier, altså i hvordan de enkelte ord og fraser bliver oversat. Det er makrostrategien, man konfererer med i baghovedet, når man overvejer, om man skal oversætte ”baked beans” til ”baked beans”, til ”bagte bønner”, til ”hvide bønner i tomatsovs”, til ”konserves” eller til ”flåede tomater”, får vi at vide.
 
Ti faldgruber
Ti faldgruber er bogens anden del. Den Danske Ordbog tilbyder to forklaringer på ordet faldgrube, en konkret og en abstrakt. ” Fordybning der er gravet for at dyr eller mennesker skal falde i den”, ”Noget der let kan få én til at begå en fejl, synonymt med fælde”. Hvert kapitel beskriver en faldgrube og gennemgår autentiske eksempler, primært fra dagspressen, hvor oversættere mere eller mindre elegant har håndteret faldgruben. I hvert tilfælde er der givet forslag til alternative oversættelser med brug af mikrostrategierne. Kapitlerne slutter med et ganske kort resumé og nogle små opgaver.
De ti faldgruber er: kulturspecifikke elementer, faste udtryk, falske venner, egennavne, rang og titler, fagsprog, stil, undersættelser, ikke-oversættelser og maskinoversættelser.
Et eksempel på en opgave i kapitlet er:
 
”trailer trash” og spotted dick”
 
*Oversæt de to begreber ved hjælp af indirekte oversættelse, eksplicitering og tilpasning. Målgruppen er læserne af et stort, dansk dagblad.
* Hvad ville være dårlige oversættelser af de to begreber, og hvorfor?
 
Faldgrube 3 er ”Falske venner”: ”Falske venner, også kaldet lumske ligheder på dansk, er ord, der ligner hinanden på engelsk og dansk, men som betyder noget forskelligt. Går man i denne faldgrube, begår man en decideret oversættelsesfejl og oversætter et ord til noget, som det slet ikke betyder”, skriver Kirsten Marie Øveraas. Der findes masser af lister over falske venner på internettet, også på mange andre sprog end engelsk. Kirsten Marie Øveraas refererer i kapitlet til Helge Schwarz (1993): False friends. Lumske ligheder. Det fik mig straks ned i kælderen for at hente mit eksemplar fra 1973, der har overlevet adskillige skybrud. Bogen har undertitlen ”Faldgruber i engelsk” og er også udgivet på Samfundslitteratur. Se illustrationen fra forsiden nedenfor.
 
 
 
 
 
 
Er der budding til budding?
Et eksempel fra bogen på en lumsk lighed er det engelske ”pudding”, som betyder ”dessert” i generel forstand, men også ”budding”.
 
Faldgrube 6 handler om fagsprog. På cand.ling.merc.-uddannelsen i oversættelse opererede vi med tre hovedkategorier: økonomisk sprog, teknisk sprog og juridisk sprog. Faldgrube 7 handler om stil med afsnittene ”Sprogets mange undersprog” og ”Hvad ville de have sagt på dansk?” kontra ”Hvordan sagde de det?”
 
Faldgrube 8 er undersættelser. ”I modsætning til de syv foregående faldgruber skal denne ikke findes i kildeteksten, men i den oversatte tekst. En undersættelse er nemlig en oversættelse, der klinger unaturligt og ikke-mundret, fordi den er oversat meget ordret”. Kirsten Marie Øveraas bruger blandt andet eksemplet ”apartment building”, der bliver oversat til ”lejlighedsbygning”. Afsnit er ”Ordret er ikke nødvendigvis korrekt”, ”Undersættelser af ord”, ”De små ord: Stedord og forholdsord” samt ”Undersættelser af grammatikken”.
 
Faldgrube 10 er maskinoversættelser. Heldigvis forfalder Kirsten Marie Øveraas ikke til lemfældig leflen for Google Translate og Bing Translator, som alle jo kender i dag. ”Man går i denne faldgrube, når man ukritisk bruger en oversættelse, der er fremstillet i et oversættelsesprogram”, skriver Kirsten Marie Øveraas. Blandt andet får vi at vide, at E-handelsfonden advarer mod, at man køber varer fra hjemmesider, der er tydeligt maskinoversat, fordi det ofte er tegn på svindel.
Maskinoversættelse har sine begrænsninger, tilføjer jeg. Men de store erhvervsrettede systemer, der anvendes i den merkantile del af oversætterbranchen, kan mere end man tror.
 
En øvelse i maskinoversættelse lyder:
”The rain in Spain stays mainly in the plain”
 
*Oversæt sætningen til dansk. Tag højde for at sætningen er et citat fra musicalen “My Fair Lady”.
*Oversæt sætningen til dansk med en maskinoversættelsesprogram, fx Google Translate eller Bing Translator.
*Hvad er forskellen på de to oversættelser og hvorfor?
 
Tredje del handler om loyalitet over for teksten og om loyalitet over for opdragsgiveren. Herefter følger afsnit om ”Den gode oversættelse”, om opslagsværker, om litteraturhenvisninger og kilder.
 
 
 
 
Kirsten Marie Øveraas er cand.mag. i engelsk, tidligere ekstern lektor i oversættelsesteori ved Københavns Universitet og oversætter fra svensk, norsk og engelsk til dansk. Og som det fremgår af læsningen, en sprogprofessionel på allerhøjeste niveau. Kombineret med hendes formidlingsevne og et stramt struktureret indhold er bogen let tilgængelig og absolut læseværdig. Heldigvis er det ikke en af den slags bøger, der forfalder til ”ti unikke løsningsmodeller”, som det alt for ofte ses i kommunikationsbranchen og som primært har til formål at markedsføre eller brande afsendervirksomheden. Kirsten Marie Øveraas har det klare, professionelle overblik. Derfor har bogen rent faktisk potentiale til at højne og kvalificere oversættelsesarbejdet for ikke-oversættere, uden at dekvalificere de professionelle oversætteres arbejde.
 
I forlængelse af den tilsigtede målgruppe mener jeg, at bogen også vil være relevant at anvende også i forbindelse med fremmedsprogs- og oversættelsesstart i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.
 
Og når vi er færdige med at kridte vores egen professionelle bane op, kan bogen bidrage med bud på hvordan forskellige faggrupper kan berige og supplere hinanden. Sammen er vi bedst!
 
Til bogen er knyttet et website, der også indeholder løsningsforslag til opgaverne:
http://tifaldgruber.dk/loesninger/
 
Jørgen Christian Wind Nielsen
Konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog. Translatør i spansk.
 
 
 
 
10 faldgruber – Oversættelse for ikke-oversættere
Samfundslitteratur, 1884 sider, 1. udgave, ISBN: 978-87-593-1964-2
 
 
Bogen udkommer den 14. november og kan eventuelt forudbestilles her: http://www.saxo.com/dk/ti-faldgruber_kirsten-marie-oeveraas_paperback_9788759319642
 
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.