Jørgen Christian Wind Nielsen


Jørgen Christian Wind Nielsen

Jørgen Christian Wind Nielsen

Karma: 36 (?)

Hvad gør vi med sprog?
Hvad gør vi med sprog?
Hvad er egentlig det danske samfunds behov for fremmedsprog? Det har CBS-forskerne Mette Skovgaard Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen sat sig for at finde ud af. Deres konklusion er, at det slet ikke er så nemt at finde ud af. Ofte er det, der giver sig ud for at være samfundets behov, sær- eller sektorinteresser, en følge af politiske beslutninger i andre sammenhænge, eller et resultat af institutioners og organisationers egne eksistensbetingelser.
 
Behov er mange ting, siger de, og nogle gange, hvor et behov bliver ytret, bliver der slet ikke lyttet. Detaljerede analyser, på makro- og på mikroniveau, ville i langt højere grad end det er tilfældet nu, gøre det muligt at kortlægge samfundets egentlige behov for fremmedsprog.
 
Forskerne har ikke lavet analysen, men har set på behov og holdninger til fremmedsprog i et uddannelsespolitisk perspektiv, med fokus på centraladministrationen.
På baggrund af de indsamlede kvantitative data nås følgende resultater:

Det mest anvendte fremmedsprog i centraladministrationen er engelsk (79,5%), men 22,4% af respondenterne brugte andre fremmedsprog. Af disse brugte halvdelen (57,4%) oftest fransk og 28,6% oftest tysk.
 
Det er de samme tre sprog, respondenterne vurderer, at det fremadrettet vil være nyttigt at beherske. Engelsk (55,3%), fransk (45,5%) og tysk (30,3%) nævnes først, men i forhold til aktuel brug vinder spansk (13,7%) og kinesisk (9,2%) frem.
 
De ansatte trækker i deres arbejde på sproglige kvalifikationer, der primært er erhvervet på gymnasieniveau, og de løser opgaver af varierende sværhedsgrad. Det gælder generelt, at jo sværere opgavens karakter er, desto færre opgaver løses der på fremmedsproget, og desto oftere forekommer det respondenterne, at der kan opstå misforståelser, problemer og misforståelser.
 
Respondenterne vurderer, at de ved løsning af fremmedsproglige opgaver oftest bruger deres receptive kompetencer og her især læsekompetencen. Dette er samtidig den kompetence, de mener at beherske bedst.
 
Skrivekompetencen vurderes til at være den fremmedsproglige kompetence, de behersker dårligst. Over 30% af engelskbrugerne angiver i deres egenvurdering, at de blot skriver ”rimeligt” eller ”dårligt” på engelsk, og når det kommer til andre fremmedsprog, angiver tæt ved 70% af de berørte respondenter, at de skriver enten ”rimeligt” eller ”dårligt”.
 
Respondenterne peger på et efteruddannelsesbehov særligt for andre sprog end engelsk, men også for engelsk.
 
De kvalitative data giver blandt andet følgende synspunkter:

Kompetenceniveauet på engelsk er ofte overvurderet.
 
Behovet for sprogkompetencer er situationsafhængigt, og man burde skelne mellem generalistbehov og specialistbehov.
 
Det nordiske sprogfællesskab synes at være under pres, hvad der vurderes til ikke kun at medføre videnstab, men også tab af en fællesnordisk identitet.
 
Håndteringen af såvel sprogbrug som af sprogbehov på ledelsesniveau opleves af flere respondenter som tilfældig.
 
Sprogbrug og sprogbehov opleves som et individuelt ansvar og ikke som et strategisk og organisatorisk fokuspunkt i ministerierne.
 
Om begrundelsen for at udarbejde rapporten skriver forfatterne:

”Der findes i dag kun meget lidt viden om, hvordan fremmedsprog håndteres på det danske arbejdsmarked: Hvem bruger hvilke fremmedsprog? Til hvad? Med hvilke kvalifikationer og med hvilke resultater? Hvordan bliver fremmedsproglige kompetencer opfattet og værdsat? Hvilke sprog kan der være behov for i fremtiden? Det er disse spørgsmål, der med omdrejningspunkt i en undersøgelse af fremmedsprogsbrug og –behov i centraladministrationen er blevet belyst i rapporten, der desuden sætter resultaterne i et uddannelsespolitisk perspektiv”.
 
Danskernes erhvervsmæssige berøringsflader med udlandet vokser og bliver mere mangfoldige, i form af rejser, mundtlig kommunikation og digital kommunikation.  Behovet for at kende flere fremmedsprog vokser i takt hermed. Desværre bliver mange danskere opdraget til at tro, at engelsk er nok, selv om man lige har kunnet læse, at erhvervslivet i England efterspørger fremmedsprogskompetencer i for eksempel kinesisk, spansk og portugisisk.
 
Det er et fænomen, der skriver sig tilbage til dannelsen af nationalstaterne, at man ikke får street credit for at kunne andre sprog end dansk og senere engelsk. Nogle steder kan man ligefrem møde danskere, der er fornærmede over, at franskmænd taler fransk på tv.
 
Debatoplægget fra Mette Skovgaard Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen er derfor relevant og nyttigt. Det er helt sikkert nødvendigt at sætte fokus på behovet. Det er nemlig en kendt adfærd, at hvis man ikke slår til i en kommunikativ situation, undviger man og søger andre græsgange, hvor ens eksisterende kompetencer er tilstrækkelige. Det kan være en nyttig reaktion, bare ikke i erhvervslivet.
 
Jørgen Christian Wind Nielsen
Juni 2014
 
 

Udgivet af Institut for International Business Communication
Handelshøjskolen i København /Copenhagen Business School, 2013
Forfattere Mette Skovgaard Andersen & Lisbeth Verstraete-Hansen
Produktion CBS Communications & Marketing
ISBN: 978-87-994577-1-7
 
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.