Jørgen Christian Wind Nielsen


Jørgen Christian Wind Nielsen

Jørgen Christian Wind Nielsen

Karma: 105 (?)

Årbog 2017 fra ToRS: Små fag, store horisonter. Småfagenes danske kulturhistorie i glimt

Det er titlen på årbog nr. 7 fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, instituttet med det mærkelige akronym ToRS på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. En oversigt over de tidligere årbøger samt andre publikationer fra instituttet kan ses på hjemmesiden. Også årbog nr. 7 kan læses på hjemmesiden.

ToRS mission
” ToRS beskæftiger sig med sprog, kultur, religion og samfund, primært i verden uden for Vesteuropa og USA. Tværkulturelle kompetencer og viden om verdens mangfoldighed er af afgørende betydning i den globaliserede verden – politisk, økonomisk og kulturelt. Det er ToRS’ formål at formidle indsigt i denne mangfoldighed.”
 
Små fag, store horisonter
 
 
 
Bog og ikke rapport
Og det er en årbog med tryk på bog, til forskel fra en årsrapport. Årbogen indeholder et antal helt vildt spændende historiske artikler fra store dele af verden, og der er i den redaktionelle vinkling lagt vægt på, at artiklerne trækker linjer til, hvordan begivenheder i fortiden spiller en rolle i nutiden, hvilket gør artiklerne ekstra nærværende. Det bliver gjort klart for læseren, at verdenshistorien også er danmarkshistorie.
 
Skrækkelige nedskæringer
Mange artikler kommer også ind på de skrækkelige nedskæringer, som instituttet, dets forskning og uddannelser, aktuelt er udsat for. Dimensionering, et politisk ”framet” ord for adgangsbegrænsning, opsigelser og direkte nedlukning af uddannelser. Den måde, artiklerne relaterer til nutiden på, gør det også klart, at de aktuelle nedskæringer ikke kun er økonomisk begrundede, et spørgsmål om hvilke uddannelser der skal blomstre og hvilke der skal visne, men også politisk begrundede. Dermed bliver besparelserne ideologiske. Danmarks og danskernes historie hverken begynder eller ender ved grænsen. Verdens historie er også Danmarks historie. Mister vi adgangen til den, mister vi bevidstheden om hvem vi er og hvor vi kommer fra. Men vi mister også en masse muligheder for at spille en rolle i verden, som den udvikler sig i dag.  

Årbogens indhold
Årbogen er redigeret af Jakob Skovgaard-Petersen og Tea Sindbæk Andersen. Jakob Skovgaard-Petersen er professor på ToRS, Tea Sindbæk Andersen adjunkt.
 
Indholdet er:
• Forord • Små fag - store horisonter • Nye verdener, andre historier. Det indianske på Københavns Universitet - og hos Ib Michael • Hinsides tiderne - Oldtidens Irak i moderne dansk kunst • Huset i Kejsergade • Holbergs alt for menneskelige Muhammad • Da Politikens grundlægger gjorde Muhammad til hanrej • Elefantordener hænger man da på humanister! • Var persisk et nyttigt fag? • Tibetologien i Danmark - og tibetanske teksters eventyrlige rejse til Danmark • Jernbanebyggere og slavister - Om ungdomsbrigader i Jugoslavien, den danske venstrefløj og Balkanstudier • Mette og Murakami. Kulturel dobbeltkompetence - erhverves i Japanstudiet og er nødvendig i den omskiftelige verdenssituation • De Gule Sider.
 
De Gule Sider
De Gule Sider indeholder detaljeret information om ToRS i tal, uddannelserne, videnskabsteori på ToRS, skrevet af Thomas Brudholm, der i sit indlæg om videnskabsteori skriver: ”Vi diskuterer etik og videnskabskritik, tværfaglighed og formidling (f.eks. med ToRS’ årbog som eksempel.”) (se video her: https://video.ku.dk/ku-talk-om-videnskabsteori ), eksternt finansierede forskningsprojekter, medlemmer af aftagerpanelet, KulturKurser.dk, http://kulturkurser.dk , ph.d.-afhandlinger, aktuelle specialer, studievejledningen (med en spændende oversigt over praktiksteder), ansatte på ToRS og bøger fra ToRS.
 
Forord
I sit forord skriver institutleder Ingolf Thuesen blandt andet: ”2016 blev et af de værste år i ToRS’ historie. Dimensionering og reduktioner i bevillinger medførte, at ledelsen ikke havde andet valg end at reducere i aktiviteter og stab. Det var dybt smerteligt, fordi intet af det, som foregår på ToRS, er overflødigt. … For den viden som forskerne bygger op om fremmede kulturer og deres forskelle, er der et latent behov for i ethvert vidensbaseret samfund. Ligesom globaliseringen kan det ikke fravælges. Uvidenhed er samfundets farligste fjende. ”
Så blev vi også erindret om de falske nyheder og de alternative fakta.
 
Små fag – store horisonter
Jakob Skovgaard-Petersen og Tea Sindbæk Andersen spørger os, om tyrkisk er et småfag? Eller det er et stort fag? ”Det beskæftiger sig med de tyrkiske folkeslag, til sammen over 100 millioner mennesker, som er spredt over flere lande. Det beskæftiger sig med det moderne Tyrkiet, det næststørste NATO-medlem, en politisk sværvægter i Europas umiddelbare nabolag. … I den højere uddannelse i Danmark er der ingen tvivl: tyrkisk er et småfag og lever som sådan en truet eksistens. … Så lad os derfor fastslå, at de i hvert fald har en stor fortid: Hans Tavsens lærestol i hebraicum fra 1536 til grundlæggelsen af mange af disse fag i perioden 1850-1920, da Danmark var langt fattigere end i dag, men så det som en nødvendighed at kende til verden, i fortid og samtid.”
Her er både Luther-året og migrationen til Europa i spil.
 
Nye verdener, andre historier. Det indianske på Københavns Universitet - og hos Ib Michael
Jesper Nielsen er mesoamerikanist, ph.d. og lektor ved Indianske sprog og kulturer på ToRS. Ib Michael har læst på faget og er mest kendt som forfatter. ”Og skulle de indianske sprog og kulturers bidrag til verdenshistorien ikke være værd at beskæftige sig med? Er det ikke vigtigt at kende til et af de få områder på kloden hvor mennesket har udviklet landbrug, bysamfund, monumental arkitektur og skriftsystemer? Og er det i dag slet ikke relevant for Danmark at have viden om de indianske befolkninger, som udgør en betydelig del af flere af de store, folkerige latinamerikanske lande – og kommende vækstmarkeder, hvis vi partout skal have erhvervsmæssige argumenter med ombord?” spørger de to forfattere, og det skal vi jo. Ib Michael slutter: ”Der er en frygtelig ironi i, at de områder vesten erobrede og koloniserede, ødelagde og forandrede, nu er de samme områder vi i stigende grad negligerer og fjerner fra universiteterne”.
 
Rejsen de aldrig kom hjem fra
Ib Michael omtaler i sit indlæg ”Rejsen de aldrig kom hjem fra”
 
Hinsides tiderne – Oldtidens Irak i moderne dansk kunst
Sophus Helle har studeret assyriologi på ToRS og er nu ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet om det babylonske værk Gilgamesh, som fire danske forfattere har gendigtet: Per Nørgård, Henrik Bjelke, Naja Marie Aidt og Henrik Have. Om Naja Marie Aidt blandt andet:
”Det er netop den sorg, som Naja Marie Aidt forsøger at skildre i hendes seneste værk, ”har døden taget noget fra dig så giv det tilbage.” Værket er en elegi til Aidts søn Carl, der døde kun 25 år gammel. I et desperat forsøg på at finde en måde at beskrive sorgen over det døde barn klipper Aidt en række vidt forskellige tekster sammen: digte, dagbogsnotater, sms-samtaler, litterære citater. Og en af de tekster er netop Gilgamesh.” (Læs reportage med Naja Marie Aidt i Information her https://www.information.dk/mofo/naja-marie-aidt-sorgen-kaempe-fucking-monster-oedelaegger-alting)
Også Suzanne Brøgger, Peter Brandes og Merete Pryds Helle omtales i Sophus Helles artikel med henholdsvis ”Inanna, himlens og jordens dronning” og ”Fiske i livets flod.” (De engelske videnskabelige oversættelser af Inannas hymner og myter som Suzanne Brøggers gendigtninger er baseret på findes her http://etcsl.orinst.ox.ac.uk.)

Huset i Kejsergade
Henrik Nordbrandt er forfatter og lyriker. Han bidrager med artiklen ”Huset i Kejsergade”. I bogen ”Nissen flytter med” fortæller Henrik Nordbrandt om ni huse, han har beboet, og som har fulgt ham siden. Et af dem er den store bygning i Kejsergade ved Gråbrødre Torv, hvor de små asiatiske institutter på Københavns Universitet lå samlet. Her forfulgte Henrik Nordbrandt sin lidenskab for sprog og alfabeter med et studium af arabisk: ”I kælderen havde Forsvarets Efterretningstjeneste en hemmelig lyttecentral, der blandt andet blev afsløret, fordi den stod i telefonbogen, men mest fordi bevillingerne var sluppet op, da toilettet skulle installeres, så de hemmelige agenter måtte forrette deres nødtørft i gården”.
 
Holbergs alt for menneskelige Muhammad
Jørgen Bæk Simonsen er lektor, dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen skriver om Ludvig Holberg og Muhammad, men også om bibeloversættelse: ”Tausen blev efterfulgt af Peder Palladius (1503-1560), der blev udnævnt til teologisk professor og aktivt involveret i oversættelsen af Bibelens Gamle Testamente til dansk fra hebraisk, det sprog hovedparten af Det Gamle Testamente var skrevet på.”
Den dag i dag arbejder Bibelselskabet på at oversætte Bibelen til nudansk.
Da Politikens grundlægger gjorde Muhammad til hanrej
Jakob Skovgaard-Petersen skriver om Edvard Brandes arbejde med Muhammad: ”Faktisk virker Jyllands-Postens tegninger 110 år senere som søndagsskole-streger i sammenligning med, hvad Brandes gør med Muhammad. Og også dengang kunne ambassadører bede om en samtale med en statsminister om fremstillingen af Muhammad og muslimer”. Hele artiklen kan også læses her:
https://www.academia.edu/33157090/Da_Politikens_grundl%C3%A6gger_gjorde_Muhammad_til_hanrej. Og i Politikens kronik den 24. maj 2017: ”Da Politikens medstifter fornærmede Muhammed.”

Elefantordener hænger man da på humanister
Af Ildikó Bellér-Hann og Ejvind Slottved. Ildikó Bellér-Hann er lektor i Centralasiatiske studier på ToRS. Ejvind Slottved er mag. art. i historie. De skriver om Vilhelm Thomsen, ”.. måske nok den humanistiske videnskabsmand i nyere tid, der i højeste grad kan siges at have kastet glans over riget”. Foran Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København står seks portrætbuster. Busten til venstre nærmest Nørregade forestiller Vilhelm Thomsen:
 
Vilhelm Thomsen
 
Forfatterne til artiklen skriver: På grundlag af en sikker sproglig analyse af navnestof i de ældste kilder til russisk historie kunne Thomsen konkludere, at ”the first organisation of the Russian state was due to Scandinavians, Russ being the name by which, in ancient times, the Northmen were designated among the eastern nations; no serious criticism will ever be able to refute this fact.” Dét synspunkt tør Thomas Køhler godt udfordre. Thomas Køhler er MA i russisk og direktør for Akademisk Rejsebureau. Det gør han i Politikens kronik den 7. juli 2017: ”Blev Rusland grundlagt af en viking?” Blandt andet skriver han: ”Omvendt påkalder myten om Rurik sig naturligvis også en særlig interesse i Skandinavien, for var Ruslands grundlægger svensker, måske dansker? I Rusland ses derimod snarere en modsatrettet tendens til at nedtone vikingernes betydning”. Og videre: ”Egentlig er det nok sandere at sige, at den russiske stat og kultur opstår ved mødet mellem den slaviske, den nordiske og den kristne byzantinske kultur, der kommer til at danne en samlende kultur for det Rusland, der hermed opstår.”
Vilhelm Thomsen modtog elefantordenen i 1912.
Var persisk et nyttigt fag?
Mette Hedemann Søltoft er cand. mag. i persisk og religionsvidenskab. ”Alligevel kan man undre sig: hvorfor ville et langt fattigere Danmark, der netop var ved at træde ud af første verdenskrigs skygge, investere i oprettelsen af studiet af persisk? Måske forstod Danmark, så vel som det internationale samfund, at verden nu var kommet for at blive”. Sådan indleder Mette Hedemann Søltoft sin artikel: ”Det var før end nogen drømte om den Islamiske Republik eller tænkte i dansk eksport”. Mette Hedemann Søltoft skriver om danskerne skiftende syn på iranerne og slutter sin artikel: ”I dag er verden imidlertid blevet mindre; iranere er flygtet og flyttet til Danmark, og store danske firmaer opererer i Iran. I et Danmark, hvis bruttonationalprodukt er mange gange større, end det var i 1919, er Iran en relevant størrelse, ikke ved sin fjernhed, men ved sin nærhed”.

Tibetologien i Danmark – og tibetanske tekster eventyrlige rejse til Danmark
Trine Brox er uddannet tibetolog og lektor ved Københavns Universitet. Selv blev jeg tændt på Kina og Tibet, da jeg som barn læste, og senere som voksen genlæste Guy Boothby’s ”Doktor Nikola” fra 1899, oversat til dansk af Johannes Magnussen.
Trine Brox skriver om H.K.H. Prins Peter af Grækenland og til Danmark og hans indsats for at få tibetanske manuskripter og etnografika til Danmark. Vi kan blandt andet læse: ”Den 26. april 1951, mens Prins Peter opholdt sig i Calcutta, hvor det danske ekspeditionsskib Galathea lå forankret, ankom den et halvt ton tunge forsendelse til Kalimpong”. Ekspeditionsskibet, der omtales, er Fregatten Galathea, og ekspeditionen er Galathea II. Her bliver det igen meget nærværende. Min hustrus far, min afdøde svigerfar Harry Wind, deltog på denne ekspedition. Her er et billede af ham, og flere på linket:
 
Harry Wind, Galathea II
 
 
 
Jernbanebyggere og slavister – Om ungdomsbrigader i Jugoslavien, den danske venstrefløj og Balkanstudier
Tea Sindbæk Andersen er adjunkt ved ToRS og medredaktør på årbogen. Tea Sindbæk Andersen fortæller om de frivillige brigader, der rejste til Jugoslavien efter anden verdenskrig for at hjælpe med til at bygge 240 kilometer jernbanespor gennem Bosniens bjerge. Blandt de danske deltagere talte Gert Petersen, der senere blev formand for SF, Eigil Steffensen, der studerede slaviske sprog på Københavns Universitet, og Eigil Steffensens medstuderende Gunnar Svane. En fjerde frivillig var Poul V. Nielsen, der skrev i en kronik i Land og Folk i 1947: ”Der slog imod os et jublende brus af begejstring. Vi saa et helt folk grebet af en veritabel skabelsesekstase, hørte en nation i sang.” Tea Sindbæk Andersen slutter sin artikel: ”Forskningen indenfor Balkanstudier spænder ganske bredt, men har i de senere år koncentreret sig om sprog og sprogpolitik i det tidligere jugoslaviske område og om 20. århundredes historie, erindringspolitik, populærkultur og identitetspolitik”.
 
Mette og Murakami – Kulturel dobbeltkompetence - erhverves i Japanstudiet og er nødvendig i den omskiftelige verdenssituation
Marie Højlund Roesgaard er lektor i Japanstudier. Hun bruger ganske frækt begrebet kulturel dobbeltkompetence, nemlig viden om det fremmede lands kultur, om Danmarks kultur og viden om sprogene i begge lande. Når begrebet dobbeltkompetence anvendes i den uddannelsespolitiske debat betyder det normalt, at vi som humanister skal kunne noget andet end det vi kan.  
Marie Højlund Roesgaard skriver om det omfattende handelsmæssige og kulturelle samkvem mellem Danmark og Japan. Hun skriver blandt andet: ”Vidste du f.eks., kære læser, at Japan og Danmark allerede under Christian d. 4. havde kontakt, og at vi i 1867 fik den første diplomatiske traktat med Japan? Vi fejrer med andre ord 150års jubilæum i 2017.” Og det er jo præcist i et tidsmæssigt sammenfald med Japan-udstilling på Statens Museum for Kunst, med indgåelse af en ny handelsaftale, og med officielt besøg i Danmark fra Japan.
Marie Højlund Roesgaard bruger oversætter m.m. Mette Holm som eksempel på en katalysator for dette samarbejde.
 
Mette Holm, oversætter
 
Mette Holm er en flittig deltager i Hieronymusdagen. Her er det Hieronymusdagen 2015 (Den Internationale Oversætterdag)


”Med hensyn til netop japansksproget litteratur er vi i Danmark i den unikke situation, at vi kan få og gennem mange år har fået direkte oversættelser af japanske tekster til dansk. Dette skyldes Mette Holm, der tog sin uddannelse ved Japanstudier på Københavns Universitet og siden er blevet fast oversætter af Murakamis værker til dansk. På grund af Mettes indgående kendskab til såvel Japans kultur som det japanske sprog, får vi i Danmark førsteklasses oversættelser, der tager højde for både den japanske afsender-kultur og den danske modtagerkultur. Det er ikke blot sproglige oversættelser, men også kulturelle oversættelser, der er udarbejdet specielt med det danske publikum i tankerne.”, skriver Marie Højlund Roesgaard og fortsætter: ”Kulturel og sproglig oversættelse, og en kulturel dobbeltkompetence er ikke blot vigtig i forhold til kultur og andre produkter vi henter til Danmark fra Japan. I skrivende stund er Japan stadig verdens tredjestørste økonomi, og tal fra bl.a. Dansk Industri viser, at vores eksport til Japan er støt stigende.”
 
Sommerlæsning
Det er blevet moderne med anbefalinger til sommerlæsning, så her er én: Læs årbogen 2016 fra ToRS!
 
Jørgen Christian Wind Nielsen, juli 2017
 
Data
Små fag, store horisonter. Småfagenes danske kulturhistorie i glimt. Tværkultur nr. 7, årbog for ToRS 2016.
ISBN: 978-87-89221-27-4
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
http://tors.ku.dk/
http://www.e-pages.dk/ku/1289/?_ga=2.60542250.646726618.1499676031-65308622.1470126866
 
Hvidbog
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier har også udgivet en hvidbog om småfagene. Den findes her:
http://tors.ku.dk/nyheder/2016/tors-hvidbog-om-smaafagene/

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Allround Communicator

Frist: 5. november

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00

Kommunikations- og programchef

Frist: 10. november kl. 22.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.