Tilbage i 1985 etablerede jeg Museum of Holography & New Visual Medias. Vi arrangerede med stor succes udstillinger i Europa med holografikunst og nye visuelle medier. Bedst kendt blev vor udstilling Lysspor, som på halvanden måned blev set af 82.000 mennesker på Århus Kunstmuseum.
Jeg blev uddannet som grafisk designer i 1988 på California College of Arts and Crafts, og året efter på Danish Design School. Efterfølgende har jeg arbejdet som Graphic Designer for Michael Cronan Design i San Francisco. I 1990 blev jeg ansat på Landor Associates Stockholm og efterfølgende Landor Associates Paris.
I 1992 flyttede min kone, vor først fødte og jeg tilbage til København. Her etablerede jeg "Design By", der 1999 blev solgt til Scandinavian Design Group/FutureBrand (IPG). Jeg blev herefter partner i virksomheden og ansat som Strategic Creative Director.
I 2004 besluttede jeg mig for at forlade IPG sammen med mine to kollegaer og nu partnere Per Madsen (Creative Director) og Anne-Mette Højland (Account Director). Vi etablerede kort efter Scandinavian DesignLab, hvor vi fra start har oplevet en utrolig positiv udvikling for vor virksomhed, nationalt og internationalt, indenfor vor fire kerne kompetence områder: Corporate Identity / Brand Development / Packaging Design / Fashion.
Ud over mit arbejde i Scandinavian DesignLab, bruger jeg med stor interesse, min tid i bestyrelsen i Creative Circle, Creative Getto, Danish Fashion Institut (DAFI), www.graphicsinfashion.dk, VL20 og ikke mindst Holte Roklub.