Lige siden jeg blev sådan ca. 18, er jeg regelmæssigt blevet overrumplet over hvor dårligt
venstre-
højre/
progressiv-
reaktionær/
liberal-
venstreorienteret begrebsparrene beskriver virkeligheden. Vi bruger disse til at navigere og handle i det politiske liv, og tyngdepunktet i vores forståelse er altid, at de venstreorienterede ønsker mere stat, og at liberalisterne ønsker mindre. Ud fra det enfoldige udgangspunkt, gør vi en lang række andre automatiske associationer, der slet ikke stemmer overens med politisk praksis, og som fuldstændig forvrænger vores opfattelse af hvilke interesser politikere i virkeligheden repræsenterer.
Eksempel 1:
Christianitter og bz'ere bliver normalt koblet til det progressive venstre, hvor de i virkeligheden hører til på en eller anden wild-west liberalistisk fløj. Altså dér hvor man gerne vil have frabedt sig statens indblanding, ønsker at kunne sælge sandwiches el. t-shirts på gaden uden at skulle godkendes af alskens myndigheder først, dér hvor man ønsker frit at kunne udleve sin hedonisme og klæ' sig som som man vil, og hvor man trives bedst i benhård konkurrencemiljøer uden sikkerhedsnet. Denne gruppe inkluderer kunstnere, filmfolk og musikere, der hellere vil kæmpe om de få attraktive pladser i et nådesløst rotteræs af et magtspil, end at leve en sikker og behagelig tilværelse hvor man bidrager til samfundet igennem sine skatter, køber økologiske bleer og hvad man nu komme i tanke om, der gavner fællesskabet.
Konklusion: store dele af dem vi opfatter som venstreorienterede er i virkeligheden liberalister.
Eksempel 2:
Dem der kalder sig liberalister er ofte kontrolneurotiske funktionærer hvis primære politiske drift, er at fortælle os hvordan vi bør leve, i modstrid med deres egne udsagn om hvor vigtigt det er at forsvare individets udfoldelsesmuligheder. F.eks. kalder partiet Venstre sig for et liberalistisk parti, men de er nogle af dem der har det allermest travlt med at etablere adfærdsregulerende kontrolforanstaltninger, bestemme hvem vi må gifte os med, kontrollere os igennem bureaukrati,
endeløse rækker af råd og nævn, så eksperterne kan fortælle os hvordan vi bør leve osv.
Konklusion: En stor del af dem der opfatter sig som liberalister, er næsten maoistiske i deres fascination af stat og bureaukrati.
Eksempel 3:
Som regel associerer vi venstreorienterede som forsvarere for "det menneskelige" (hvor liberalisterne forsvarer erhvervslivet) og der er det løjerligt at være vidne til den konstante defensive rygmarvsreaktion når talen falder på teknologi - der jo indøver en kolossal indflydelse på vores hverdag. Jeg bemærker det selvfølgelig især i indenfor min egen branche (kommunikationsteknologiens). Hvis noget skulle give mening, burde venstreorienterede være de første til at kaste sig over nye muligheder for at kommunikere, knytte forbindelser, skabe netværk, udveksle viden m.m. Årsagen til hele denne tankerække startede faktisk med Pernille Rosenkrantz Theill's reaktioner på diverse nye teknologier i
P1's program kaffeklubben (ja,
der hvor hun kalder Dalager for en stikker). Igen var der den helt forventelige rygmarvsreaktion, på at alt nyt anses som et farligt angreb på privatsfæren. Som om det ikke var muligt at være progressiv og vild og innovativ og legesyg og fremadstormende ml.9-4, til overenskomstsløn… Det er en attitude der er enormt udbredt i progressive kredse at teknologi som udgangspunkt er farlig, hvorefter man bare følger med et par år senere, ofte med det resultat at de forkerte kræfter har monopoliseret den, når man endelig begynder at finde dens anvendelse interessant.
Konklusion: "progressive" er ofte meget reaktionære, når det gælder teknologi.
Eksempel 4:
Landsbytosserne, der på en eller anden mystisk måde mener at forsvare Danmarks ære og stolthed, ved at ville lukke grænser ned hvor de kan finde dem, ødelægge landets internationale omdømme og nedkæmpe de kræfter og værdier der har tillid til at DK kan spille en vigtig rolle på det globale marked. Mennesker der mener, at det er en menneskeret at blive behandlet af state-of-the art lægevidenskabeligt isenkram, men som samtidig kræver at denne opfindes og udvikles i en svinestald ude på den jyske hede, ml. to portioner boghvedegrød. Mennesker der kræver uhildet adgang til verdens rejsemål, men som i øvrigt mener at folk bør blive hvor de er. Osv…
Konklusion:Nationalister varetager ikke nationens interesse, men landsbyens!
En model:
Hvad jeg vil sige med alt det her? At jeg er forvirret, og at der mangler et politisk parti til at varetage mine interesser!
Fodnoter: