Jeg er en kommunikationsforgabt kommunikatør med en kandidatuddannelse i International Virksomhedskommunikation. I efteråret 2008 afsluttede jeg det trygge liv som studerende med karakteren 12 for et speciale, hvor jeg undersøgte, hvordan corporate storytelling kan anvendes i formidlingen af en virksomheds employer brand.
For et par år siden startede jeg egen virksomhed, og det har givet mig mulighed for at omsætte studiets teorier til praksis. Det kan i øvrigt klart anbefales andre, som ønsker mere hands-on erfaring ved siden af studiet.
Siden jeg i efteråret 2008 stod på den anden side af rustborgens døre, har jeg fortsat arbejdet som konsulent i min egen virksomhed.
I efteråret 2007 udforskede jeg branchen nærmere under et 4 måneders praktikophold på et århusiansk PR- og kommunikationsbureau.
Mine faglige interesser spænder bredt inden for både intern og ekstern kommunikation. Jeg er for nylig indtrådt i en bestyrelse, hvor jeg bl.a. får lov til at tænke tanker om organisationsudvikling. Det er også et område, jeg gerne vil snuse mere til.
Du kan i øvrigt læse mere om min virksomhed på www.kreakomm.dk