Lene Christoffersen
kaj nielsen
Bergsøe 4
Bjarne Jensen
Bente Holm Bredmose
Thomas Skovgaard Pedesen
E.M. Rasmussen
Rikke Levin Andreasen
Anne Knudsen
Christina Lykkegaard
Simone Zeitler Pehn
Katrine Lundgreen
Jesper Holm
Bjarke Guldand Andersen
Morten Ranum
Søren Secher
Poul Madsen
Ulla Bechsgaard
Anders Fredsø Olsen
Ania Stoltz-Andersen
Gitte Larsen
Carsten Andreasen
Marie Starup
Preben Buhl
Albert Cassell
Anne-Mette Kjærbye Jakobsen
Janne Wind
Janne Wind
Founder af OpenUp - sjælen synger
Cand. Musicae
Tlf. 31211766
Karma: 2 (?)
Oprettet på K Forum: mandag 31. december 2007

Janne Wind har været den kompetente og sikre guide ved utallige gospelworkshops, se­minarer, team­buil­dingkurser og koncerter i både ind- og udland gennem de sidste 10 år. Hun er en erfaren og anerkendt so­list og underviser og et velkendt og respekteret navn på den danske gospel- og korscene.

"Janne Wind er en yderst engageret og troværdig sanger, der med overskud og naturlig autoritet formidler sin musik. Hun har et stort stemmemateriale og viser vokalteknisk overskud".
Hanne Boel (maj 2006)

Janne Wind er uddannet sanger fra det Rytmiske Musik­kon­ser­vatorium i Køben­havn, blandt andet undervist af det danske gospelikon Etta Cameron. Derudover er Janne Wind bachelor i Mu­sik­videnskab og engelsk fra Køben­havns Universitet. Hun er mangeårig leder og underviser af en række kor og en­sem­bler, blandt andet det succesfulde kor Sound of Gospel, der har optrådt over hele Danmark, i Lon­don og San Francisco, vundet korkonkurrencer samt medvirket på pladeindspilninger og TV. Hun er ofte selv solist ved Sound of Gospels koncerter og workshops, samt med gospelgruppen Praises, som hun star­te­de i 2001. Janne Wind har med  Praises og Sound of Gospel sunget flere hundrede koncerter i ind og ud­land. Alene i Illum på Strøget har hun sunget over 100 koncerter de sidste 4 år både solo med pianist samt med alle korene og grupperne. Derudover er Janne Wind stifter og korleder af børne og ung­domskorene Spread the Word, der i dag tæller mere end 70 begejstrede unge sangere i alderen 10-21 år.

”Det var en FANTASTISK koncert! I synger med stor, stor over­be­visning og energi. I når helt ned bagest i salen og I udstråler en glæde for sangen og musikken, som er så tyde­lig at mærke for os, som lytter på. Når jeg har siddet (og stået) i halvanden time med gåse­hud på armene og til tider tårer i øjenkrogene ... ja, så er det vist i virkelig­heden det bedste ud­tryk for, at jeg op­levede noget, som var ud over det sæd­van­lige”. Uddrag fra mail fra en publikum efter Sound of Gospel julekoncert (december 2007)

Janne er i sin undervisning kendt for at få hver enkelt sanger til at føle sig set og modtaget og for at flytte energien, så alle bliver glade, høje og forløste. Hun anvender med humor og overskud en række skæve øvelser og teknikker, der gør indlæring ligetil og får det bedste frem i alle.

”Deltagerne brød gang på gang ud i jubel over, hvordan det lykkedes at få sangene til at swinge, og man måtte tage sig selv i at rocke med, løfte armene og istemme med kåde jubelråb og spontane klap og improvisationer”.  Artikel fra DFFE’s interne magasin om Janne Winds teambuildingarbejde (oktober 2007)

2007 har været et stort og spændende år for Janne Winds arbejde med sang og gospel, og hun har her sidst på året valgt at tage et stort skridt i håbet om at nå endnu flere mennesker med sin sang og undervisning og har skabt firmaet ”OpenUp – sjælen synger”, der skal lave workshops og koncerter, teambuilding og seminarer og gøre en forskel for mennesker, der gerne vil synge sig sundere, friere og gladere og forløse deres største og smukkeste potentiale gennem krop og stemme. I OpenUp arbejdes der udfra, at den enkelte sanger uanset niveau og erfaring føler sig set, hørt og mødt med sin egen stemme i centrum, i samarbejde og i et trygt og kærligt rum for at skabe bedre jordforbindelse, glimt i stemmen og power på performancen.

 
”Tak for et helt forrygende arrangement. Alle nød syngeriet. Hvor var du god”. Liselotte Christensen, Business Danmark (maj 2007).

 2007 er også året, hvor Janne Wind har konceptudviklet begrebet ’Gospel-terapi’, der nu videreudvikles og anvendes i OpenUp og første gang blev præsenteret da hun var kursusleder på højskoleugen GospelGør­Glad. Det er ikke første gang hun underviser på højskole. Helt tilbage i 1999 un­der­viste hun i sang, kor og stomp på Danes WorldWides Danske sommerskole i tre år. De seneste tre år har hun udover Haslev under­vist fast på Gospelseminaret SommerGospel i to til tre uger hver sommer. Endelig har hun været vokal­coach for stjer­nerne på opsætningen ’Forelsket i København’, ligesom hun i 2005 havde det musikalske ansvar for 600 med­virkende solister og korsangere ved Kulturhavns opsætning af ’Den Lille Havfrue’.

Jeg har samarbejdet med Janne Wind under Kulturhavns opsætning af mine musicals "Den lille hav­frue" i 2005 og "Forelsket i København" i 2007. Jeg har oplevet hende som en korleder og vokal­coach med en helt særlig evne til at arbejde med såvel større grupper som med hovedrollerne. Janne Wind er en ildsjæl og inspirerende partner at arbejde sammen med”. Bent Fabricius-Bjerre  (Efterår 2007)

Janne Wind har gennem årene coachet og støttet også en lang række sangere i mere personlig udvikling af stemme og performance. Blandt andet har hun igennem en 7 årig periode arbejdet med Brian Risberg, der i dag, under navnet Bryan Rice, er en anerkendt popsanger ikke bare i Danmark.

 “Through the last 7 years Janne has taught me a lot of the things that I use today, as a professional singer & songwriter. Jannes integrity and insight in my personality and musical skills, helped me reach the position that I have today in Danish music business”. Bryan Rice (efteråret 2007)

 


Interesser

Erfaring

Siden 2007, Founder, vokalcoach og teambuilder

OpenUp - sjælen synger

Siden 2005, Korleder

Spread the Word

2005 - 2007, Founder, vokalcoach og teambuilder

Wind&Voicing

Siden 1998, Korleder

Sound of Gospel

Uddannelse
Rytmisk Musikkonservatorium, Københavns Universitet
Gæstebog (0)
Du skal være logget ind for at kunne skrive i gæstebogen.
envejslinks til Janne (2)
Thomas Ulrik Larsen
Christian Hildebrandt