Jakob Linaa Jensen


Jakob Linaa Jensen

Jakob Linaa Jensen

Karma: 52 (?)

Forfatter:

4


artikler

17


indlæg

Efter Brexit - hvordan EU-tilhængerne taber folket
Jeg er meget delt angående Brexit. Jeg er grundlæggende europæer, jeg elsker Storbritannien, og jeg havde helst set dem inde. Men jeg er også dybt skeptisk over for EU. Over for den måde, det fungerer på og ikke mindst, hvor elendigt projektet bliver kommunikeret.

Når det nu blev et nej, både i Storbritannien og for den sags skyld også i Danmark i december, skyldes det ikke, at modstanderne er fanatikere, fascister, ubegavede, tåber eller alle de andre ting, de beskyldes for af tilhængerne. Modstanderne repræsenterer lige så brede demografiske og politiske segmenter som tilhængerne. Nejet og den i det hele taget udbredte EU-skepsis, specielt i Nordvesteuropa, skyldes en generel skepsis over for den måde, EU fungerer og har udviklet sig på. Dette er Kforum, så jeg vil ikke foretage en lang analyse af EUs politiske problemer og muligheder. Derimod vil jeg fremføre et par bemærkninger om, hvor dårligt EU-projektet bliver kommunikeret af tilhængerne.

Nuvel, vi kan hurtigt blive enige om, at både tilhængere og modstandere, i Danmark, UK og andre lande fører en ofte skinger valgkamp med gensidige usande beskyldninger og massive skræmmekampagner. EU bliver meget sjældent italesat som det, det er: et fredsprojekt! Visionære europæere som Jean Monet og Robert Schuman så, at velstand og økonomisk samarbejde var kilden til at undgå fremtidige konflikter i Europa. I vores del af kontinentet bliver EU sjældent italesat som sådan. I stedet handler det om baconpriser (som i 1972), om krumme agurker, om Messerschmidts bllagsfusk, eller om "dumme" franskmænd og "korrupte" grækere. Jeg har, med en uddannelse i Europastudier og som vejleder på mange specialer om EU og politisk kommunikation gennem årene fulgt, hvordan mediedækningen af EU i f.eks. Danmark i årenes løb er blevet både mindre og langt mere populistisk og enkeltsagsorienteret. Dygtige EU-korrespondenter som Mette Fugl og Svenning Dahlgaard har undertiden beklaget sig over, hvordan deres store viden og mange vigtige historier om EU har svært ved at få spalte- og skærmplads i medierne. Man vil hellere fokusere på det nære eller på enkeltsagerne, selv om EUs gøren og laden er af største vigtighed for danskernes hverdag. 

Medierne bærer selvfølgelig en del af ansvaret for denne forvrængede dækning af EU, men det samme kan siges om både tilhængere og modstandere, der næsten altid, med undtagelse af EU-jublende politikere som Morten Østergaard og Uffe Ellemann, italesætter EU fra et snævert dansk perspektiv. Hvad kan EU gøre for OS? Ikke hvad kan vi føre for EU og Europa.
 
Jeg vil ikke nægte at begge parter i EU-debatten debatterer skingert. Men i den aktuelle situation er der alligevel grund til at fokusere mest på tilhængernes kommunikationsstrategi: ved alle afstemninger om EU, jeg kan huske, har tilhængerne truet med massive ulykker, hvis vi stemte nej. Hvem husker ikke rædselsscenarierne i tilfælde af et nej til Euroen i 2000? Som bekendt har det senere vist sig at være en stor fordel for Danmark at stå udenfor, og hvad angår EU, har det også klaret sig ganske upåvirket af, at et lille land valgte at sige nej. Måske ligger problemet netop i det sidste: at EU-systemet ikke formår at indoptage de signaler, de får fra Europas folk, men blot kører ufortrødent videre i den bureaukratiske mølle. 
 
Vælgerne husker disse skræmmekampagner og hopper ikke længere på dem. Rent kommunikatorisk er det også en rigtig dårlig strategi, at mange blandt de EU-glade eliterautomatisk kategoriserer EU-skeptikere og modstandere som fascister, kommunister, fanatikere og mindre begavede. Sådan noget avler kun modtryk. Det hjælper heller ikke ja-kampagnerne, at de mest ihærdige fortalere kommer fra priviligerede eliter, og har jobs, indkomst og omgangskreds, der radikalt adskiller dem fra den levede virkelighed ude blandt Europas folk. Helt ærligt, Cameron og Juncker har ret ringe folkelig gennemslagskraft, når de står og holder festtaler om EU, folkelighed og demokrati på deres vej ind til dyre og lukkede banketter for en lille priviligeret elite. Det er ganske enkelt utroværdig kommunikation.

EU har ikke formået, kommunikativt og politisk, at legitimere sig som et folkeligt projekt. I stedet har en elite af bureaukrater og politikere beriget sig selv og tillempet sig privilegier, som de naturligt nok er bange for at ville slippe.
 
Jeg er og bliver europæer, men hvis EU skal reddes er det ikke nok blot at ændre kommunikationsstrategi. EU er nødt til at blive reformeret tilbundsgående: tilbage til kerneværdierne og økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde. Og hvis tilhængerne vil skabe mere klangbund for EU, skal de holde op med de evindelige skræmmekampagner eller lokke med bedre eksportvilkår. De skal fortælle, hvad EU handler om: fred i Europa. Det sidste gør, jeg stadig grundlæggende er tilhænger, selv om EU bliver både forvaltet og kommunikeret ufatteligt dårligt.

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 8. december

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Student Assistant

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.