Jacob Rasmussen


Jacob Rasmussen

Jacob Rasmussen

Karma: 270 (?)

Forfatter:

4


artikler

19


indlæg

Selvgodhed og sociale medier
- og hvorfor slacktivisme alligevel nogen gange gør en forskel.
 
Dagens mest delte opslag på sociale medier er uden tvivl manden, der spytter og råber ad flygtninge på broen ved Rødby. Beklager - der er ikke noget link, for manden har vist været udstillet nok nu, og de fleste har sikkert set det.
 
Blandt dagens øvrige træffere er et klip fra Radio 24/7, hvor Naser Khader mener, at det er sejt, at folk tager ned til Rødby for at hjælpe, men ikke at de flasher det på Facebook. Naser Khader krummer tæer over kendte, der poster ”flygtningeporno” på Facebook.
 
Det kunne da også minde lidt om slacktivisme – den slags aktivisme, der udøves hjemme fra sofaen, hvor det er så let at skrive en Facebook-opdatering, like, dele, kommentere – men uden sådan rigtigt at gøre noget.
 
Nu har en del af de mennesker, det handler om, nok rent faktisk gjort noget, i det de vel næppe er kørt til Sandholmlejren udelukkende for at opdatere deres Facebook-profil.
 
Men faktisk er der noget, der tyder på, at når det drejer sig om kontroversielle emner – og flygtningespørgsmålet må siges at være et sådant – så kan selve det at dele sin holdning på Facebook faktisk have en langsigtet effekt, der gavner den sag, man støtter.
 

Da bøsserne blev mainstream

Måske husker du, hvordan flere af dine venners profilbilleder på Facebook før sommerferien fik lagt et lag regnbuefarver ind over. Det skyldes en feature, som Facebook lancerede (Celebrate Pride) op til afgørelse i den amerikanske højesteret, der tvinger de amerikanske stater til at anerkende homoseksuelle ægteskaber (same sex marriage).
 
Facebooks havde kort inden lanceret en nem feature til at lægge et regnbuefilter ind over brugerens normale profilbillede, og mens den slags kan synes som en tom gestus i relation til enkeltstående kampagner, begivenheder eller aktuelle sager, så tyder Facebooks research i forbindelse med lignende features tidligere på, at "social proof" kan have en effekt i forhold til langsigtet holdningspåvirkning og i forbindelse med at udtrykke støtte til bestemte sager eller holdninger.
 
I 2013 havde Facebook en lignende kampagne, hvor man kunne udtrykke støtte til homoseksuelles rettigheder til ægteskab ved at ændre sit profilbillede.
 
Jo flere af en brugers Facebookvenner, der skiftede profilbillede, jo højere var sandsynligheden for at brugeren selv skiftede billedet, og det vel at mærke ikke i Danmark, men i USA, hvor risikoen for social fordømmelse ved anerkendelse af homoseksuelles rettigheder er betydeligt større.
 
Dermed kan vedholdende tryk på sociale medier og spredning af holdninger gennem sociale netværk have en langsigtet effekt, fordi det kan gøre en holdning mere socialt accepteret, at den optræder hyppigere og spredes gennem personlige netværk.
 
Når spredningen af budskaber når en vis volumen, både i hyppighed og i mængden af brugere, den sker igennem, kan det oven i købet have en selvforstærkende effekt, i det modstandere af budskabet (f.eks. ægteskabsrettigheder for homoseksuelle) får en opfattelse af, at deres holdning nu er en minoritetsholdning og derfor bliver mindre tilbøjelige til at give udtryk for den.
 
Sociale medier kan dermed have været medvirkende til det betydelige skred, der er sket på ganske få år i den amerikanske befolknings holdning til homoseksuelle ægteskaber. Måske. For vi ved det ikke, og de sociale medier sidder selv tungt på de data, der kunne hjælpe os med at kaste mere lys over det.

Kan speltsegmentet vejre morgenluft?

Folkestemninger kan skifte. Lige nu ser ”flygtningevennerne” ud til at have momentum og sidde på dagsordenen både på sociale medier og i de traditionelle medier, ligesom Venstre for en stund ser ud til at have flyttet Inger Støjberg om i andet geled, mens Lars Løkke har påtaget sig en lidt mere favnende, landsfaderlig rolle, hvor de simple løsninger er parkeret på sidelinjen.
 
Imens er de talrige røster, der plejer at kalde på stramninger enten tavse eller betydeligt mere forsigtige end normalt med, hvordan de formulerer sig. Selv Dansk Folkeparti har lige nu lidt svært ved at trænge igennem, og når de gør, så taler de oven i købet nu om øget hjælp i nærområderne.
 
Og for bare en uge siden så vi, hvordan en rendyrket amatørprojekt lanceret, promoveret, organiseret og kommunikeret stort set udelukkende ved hjælp af Facebook formåede at få samlet over 60 tons fornødenheder og 400.000 kr. ind til de flygtninge, der går i land på Lesbos stort set uden andet end det tøj, de går og står i. Også dette projekt blev delt som personlige statusopdateringer af de frivillige ildsjæle fra hele landet, der stod for det praktiske arbejde med indsamling, sortering og pakning og de endnu flere, der tømte skabe, skure og loftsrum.
 
Også her var der relativt få kritiske røster, for det var svært at kritisere et græsrodsprojekt, der var 100% frivilligt, ikke fik statspenge, og hvor ingen bidrag endte i lommen på griske diktatorer, korrupte lokale embedsmænd eller kornfede NGO’er – den såkaldte godhedsindustri – uden at fremstå svært uempatisk eller måske slet og ret som et dumt svin. Lidt samme karakteristik, som er blevet den spyttende mand fra Rødby til del.
 
Og det blev ikke nemmere, da billeder af druknede børn, der kunne have været vores egne, begyndte at cirkulere på samme sociale medier, hvorfra de også tog springet ind til mainstreammedierne. Igen: Alle der ønsker at se billeder af en druknet syrisk dreng har vist haft chancen, så ikke noget link.
 
Er de kendtes og vi andres udstilling af egen (selv)godhed i gang med at flytte grænser for, hvad der er socialt acceptable holdninger til flygtninge? Eller rager hele landet lige nu blot rundt i en filantropi-rus, der klinger ud i næste uge, eller når der er kommet 8.000 i stedet for 800?
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

Frist: 27. oktober

Allround Communicator

Frist: 5. november

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.