Jacob Rasmussen


Jacob Rasmussen

Jacob Rasmussen

Karma: 270 (?)

Forfatter:

5


artikler

19


indlæg

Endelig alene (Ello unboxing)
Hvis der er to ting, der er eftertragtede blandt kommunikationseliten disse dage, er det iPhone 6 og et Ello-invite. Så hvad skal man gøre – forlade sin plads i køen foran Apple-butikken og lægge sig i kø foran Ello-butikken i stedet?
 
Lad os se på det. Hvad kan det, og er det dit næste Facebook eller Twitter?
 
De korte svar er ”ikke ret meget” og ”nej”.
 
Men hvis du ikke køber den konklusion på stående fod, så lad os gå igennem Ello.
 
Først skal man jo inviteres. Det sker ved, at nogen, der allerede er på Ello finder dig værdig til at bruge en af sine 5 invitationer på dig. Det er efterhånden en klassisk marketing gimmick for at skabe lidt hype og en følelse af eksklusivitet omkring et nyt produkt.
 
Smart i 2012. Sooooo 2012 i 2014.
 
 
 
 
Jeg fik den! OhMyGod OhMyGod OhMyGod OhMyGod!!!!! Jeg fik den! Jeg er på Ello!!
 
Oprettelsen går let og smertefrit. Indtast e-mail. Vælg brugernavn. Vælg adgangskode. Kun det allermest nødvendige, og så er du i gang.
 
Spørgsmålet er, hvad du er i gang med.
 
 
 

Ingen datahøst = ingen data

Data er godt. Data virker. Kimen  til Ellos fiasko – eller i hvert fald netværkets manglende mulighed for at blive andet og mere end et nichenetværk for hippe Occupy-aktivister og datafobiske sølvpapirshatte – ligger først og fremmest i selve det, som er netværkets fundament. 
 
Respekt for dit privatliv. Ingen datahøst
 
Et netværk kræver…tja, at der er nogen at netværke med. Når man opretter sig på Ello, har man 1 ven, og det er den, der har inviteret en. Det er jo ikke noget stort problem i sig selv – hvis man opretter en profil på Facebook har man 0, så på den måde er Ello jo umiddelbart foran.
 
Men processen med at skaffe sig venner på Ello viser svagheden i konceptet med ikke at høste data. Ello ved ingenting. Og Ello sætter en ære i ikke at vide noget.
 
Derfor skal man ikke oplyse sit navn, hvilken by, man kommer fra, hvor man har gået i skole, hvor man arbejder eller nogen af de andre ting, som f.eks. Facebook bruger til at finde andre mennesker, man burde have en chance for at kende.
 
Det kunne man have løst på en række måder. En af dem kunne være at man som bruger kunne give Ello lov til at søge igennem ens mailkontakter for at finde andre, der er på Ello.
 
En anden ville være den simple mulighed at søge på andre brugeres navne. Men den indbyggede søgefunktion søger kun på brugernavne, hvilket betyder, at man kun kan blive venner med brugere, hvis brugernavne, man allerede kender – eller….det kan man så heller ikke altid.
 
Efter at have stået ved siden af en kollega, sådan helt gammeldags og fysisk og forgæves forsøgt at finde hinandens brugernavne, har vi måttet erkende, at Ello bare ikke synes, vi skal være venner.
 
Alene sådan en oplevelse ville være nok til at få de fleste mennesker til at give op – med mindre man da virkelig er interesseret.
 
Andre muligheder for at danne netværk, kunne være muligheden for at søge efter samtaler eller hashtags som på Twitter. Men heller ikke denne mulighed har Ello. 
 
Spørgsmålet er så, hvad man går glip af. Mange brugere synes drevet af hypen mere end noget andet, og antallet af brugere med 0 posts er overvældende.
 

Simpelt er ikke nødvendigvis lettere

Ello roser sig af at være ”simple, beautiful and ad-free”. At det fri for annoncer er hævet over enhver diskussion. Om det er smukt er en smagssag.
 
At det er simpelt er vel også ret åbenlyst. Men at noget ser simpelt ud, gør det ikke nødvendigvis lettere at bruge. Som UX-specialist tager jeg mit til hovedet over helt banale usability-fejl.
 
 
Så enkelt - og så kedeligt - er det.
 
Den mest åbenlyse er manglen på tekst (som vi alle er gode til at afkode) og den udstrakte brug af symboler og ikoner (der kræver væsentlig mere af os).
 
Et eksempel er oversigten over venner. Hver ven er udelukkende repræsenteret med et avatarbillede. Altså hvis de har valgt at lægge et billede op. Ellers bliver du mødt af en række glade, anonyme Ello-smileys.
 
Og det er nok lige til at holde styr på, hvis man som undertegnede er begrænset til to venner, men pænt irriterende, hvis man har mere end 10 og skal holde musen over hver enkelt for at se, hvem der er hvem.
 
Og det var så nærmest det. Set fra et brugerperspektiv byder Ello i enhver henseende på en ringere oplevelse end de netværk, de kunne gå hen og erstatte. I essensen er vi meget tæt på følelsen af en nyhedsgruppe, hvis der ellers er nogen, der kan huske de glade Usenet.dk-dage.
 
Og det er den brugeroplevelse, der mere end noget andet dræber Ello. For meget besvær og for meget ståhej til at produktet på nogen måde kan leve op til det.
 

Vi ER produktet – og det har vi det fint med

Hvad taler så for Ello? Ikke meget. Ja, det er reklamefrit. Ja, det høster ikke vores data. ”You are not the product”, som Ello så smukt formulerer det. Og det er jo fint, for billederne af vores børn skal jo ikke pludselig bruges til at sælge cornflakes og alt det dér. Eneste problem: 98% af os er i virkeligheden ligeglade. 
 
Bevares – fra tid til anden protesterer vi spagfærdigt over at Facebook tjener penge på at bruge vores data til at vise os relevante reklamer i stedet for irrelevante. Men oftere udbryder vi ”hvorfor i alverden viser de mig den reklame?”, når vi ser en reklame, der åbenlyst er ramt ved siden af vores køn, alder, interesser og bopæl. 
 
For vi har for længst vænnet os til, at det er det, Facebook, Google og alle de andre gør, og vi accepterer det, fordi vi vurderer, at den samlede deal er til vores fordel. 
 

Sølvpapirshatte og Occupy-hipsters

Det er lidt ligesom med Coca-cola. Det er ondt, det er kapitalistisk, der er imperialistisk, det er skatteunddragende, og det er amerikansk. Problemet er bare, at det også smager skidegodt.
 
Og på samme måde vil kun den hårde Occupy-kerne og de mest registreringsangste sølvpapirshatte vil gide tage konsekvensen, sætte handling bag ordene og forsage Facebook og Twitter for i stedet at nyde stilheden på Ello.
 
Så hvis du skal vælge – så hold din plads i køen foran Applebutikken. Men gå efter 6’eren. For 6 Plus er altså bare lige en tand i overkanten.
 
 

Giv din stemme

7 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 3. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.