Jeg har mine rødder i Vestjylland, hvor jeg er født og opvokset, hvilket nok afspejles i min ret jordnære personlighed. Jeg har fra helt ung været interesseret i design, og har altid nydt at udfolde mig kreativt enten i form af tegning/maling eller gymnastik, som jeg har dyrket i 17 år. Min fritid går med at besøge udstillinger, biografture, læse bøger samt hygge med venner, men også med at søge ny og spændende grafisk inspiration, der efter min mening kan findes overalt, bare man har øjne og ører åbne. Jeg ser det som et stort privilegium at have min hobby som arbejde.
Her kan læses mere samt findes eksempler på mit arbejde:
www.helenedalgaard.dk