Ord kan sige så meget og samtidig så uendelig lidt. Når jeg skriver Grønland, så tænker du måske på et land højt mod nord. Problemer med druk, misbrug og incest. Mens jeg har et andet billede af isbjerge, isbjørne, slædehunde, hundeslæder og eventyr. Min mors brødre var tagdækkere i Grønland og sendte nogle fantastiske smukke breve hjem til os, da jeg var en lille pige (og lige så stærk som Pippi Langstrømpe:-D ). Når min mor læste brevene, sad jeg og kiggede på billederne. Det åbnede min verden, hvor jeg besluttede at jeg skulle til Grønland engang.
Jeg kom til Søndre Strømfjord, hvor stewardessen spurgte om folk ville sidde i cockpittet. Folk slog korsets tegn. De skulle ikke nyde noget. Jeg var gået ud for at kigge på lufthavnen. Men løb tilbage: "Det vil jeg. Det vil jeg!!"
Der sad jeg så mellem to piloter på et bræt i dørkarmen i et Dash 7 fly og tænkte begejstret - nu begynder eventyret, mens vi kørte ud af banen. Slam!! Så var vi på vej i luften - sådan en Dash 7 skal ikke have meget tilløb og så lå jeg på ryggen mod døren og tænkte, hvis den ikke holder - så ligger jeg snart nede i bagagerummet. Sådan tegneserie agtige billeder af - flik flak flik flak ned igennem flyets midtergang. Ikke særlig elegant. Men døren holdt heldigvis.
Da jeg så var i luften var piloterne klar til at tale. Jeg kunne se hele syd grønland med rensdyr i flok, indlandsis, smeltevand, land, farverne hvid, brun og turkis. Det mest fantastiske jeg endnu har set. Jeg sad der i dørkarmen - yndig med åben mund og polypper.
Tænk hvis det var hverdag! I stedet for at gå på kontoret, så sad man i et Dash 7 fly og spurgte "Hvad skal du så lave i Nuuk? Hallo. Hallo - er du der?". Jeg - som ellers aldrig mangler ord - svarede stille: "Jeg skal være natportie på Hotel Hans Egede".
Så jeg tænker på Grønlands enestående natur. Fantastiske solnedgange over Godthåbsfjorden. At jeg bestemt ligner "Eddie - the eagle", når jeg ikke kan stå på ski på Lille Malene. Fjelde. Sne. Solskin, hedebølge og shorts i to graders varme. Julemandens værksted og nordlys.
Alt afhænger af øjnene, som ser og jeg er ikke færdig med at se endnu. Jeg vil klappe indlandsisen, køre med hundeslæde og opleve hvor fantastisk verden er. Det er ikke kun en udstilling, som skal bruges hver gang politikere skal se hvor store klimaproblemerne er. Hvis man kan overleve i Grønland, så kan man klare alt. Så vis respekt for det fantastiske folk, som bor i menneskenes land.
PS. Jeg kan anbefale Jørn Riel samlede værker om Grønland. Aldrig har jeg grint højere eller længere. Når jeg en dag kan skrive, som ham. Så udgiver jeg mine erindringer om Grønland.
Kærlig hilsen
Helena