Konservativ bekymring for den globale opvarmning i 60'erne
Da jeg som noget yngre skulle til at finde mit eget politisk ståsted tilbage i 60'erne, var valgmulighederne ikke så store, for mine forældre var henholdsvis venstremand og radikal, og jeg skulle markere min selvstændighed ved at vælge noget andet end dem! At kigge til de venstre for de radikale, forekom helt udelukket i landsbyuniverset.
Men da de konservative ovenikøbet var de eneste på det tidspunkt, som var begyndt at tale om at beskytte miljøet, og de oveni på det tidspunkt stadig udgjorde grundstammen i Danmarks Naturfredningsforening, var de bestemt også et tiltrækkende valg for en dreng, som var bekymret over den hastige nedbrydning af naturen og kulturarven.
Den unge konservative profil Knud Bro ytrede endda bekymring for den globale opvarmning, som man dog dengang kaldte for "varmeforureningen".
Den Kristelige Gymnasiastbevægelse --> SF
Senere påvirkning af stærkt venstreorienterede, "ungdomsoprørske" elementer i Den Kristelige Gymnasiastbevægelse, direkte importeret til den jyske hede fra Århus Universitet, fik dog skællene til at falde fra mine øjne og mig til at indse, at den konservative bekymring for miljøet var ren fernis over en politik, som først og fremmest havde til formål at jævne vejen og fjerne flest mulige forhindringer for erhvervslivet, de konservative kærnevælgere. Dette er også tydeligvis er den nuværende regerings politik, selvom der er kommet lidt klarere miljøprofil i fernissen med indskiftningen af Conny Hedegaard i stedet for Hans Christian Schmidt, som ikke gjorde noget som helst for at skjule sin ærlige mening om "naturen, det billige skidt".
Socialdemokratisk og radikal disrespekt for kulturarven
Men, hvad angår hastig nedbrydning af kulturarven, kan socialdemokrater og radikale nu også være godt med. Når man ser på Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam fremfærd i København, er det tydeligt, at de mener det alvorligt, når de siger, at for dem er "intet helligt". Lad os få brækket al det gamle skidt ned, og få bygget nogle skyskrabere i stedet, synes mottoet at være hele vejen rundt. Borgerinddragelse og byplanlægning er også forældrede begreber i deres lærebog. Næ, lad os nu invitere fremsynede investorer til nogle lukkede møder og høre, hvilke gode idéer de har til spektakulære byggerier, tegnet af internationalt kendte arkitekter. Først bebygger vi Bryghusgrunden, så fortsætter vi med Vandværksgrunden og Tivoli. Og lad os endelig få nogle flere idéer på bordet fra driftige og visionære investorer. Tænk, hvor spektakulært der kan bygges på Rådhuspladsen, Christiansborg Ridebane, Christiansborg Slotsplads, Kgs. Nytorv. Ja, og hvis vi fylder Søerne og hele havnen op, så kan der både bygges motorveje og endnu flere spektakulære byggerier her.
Men så er det vist, at der er par stykker, som får lyst til at mane til eftertanke, ja til lidt KONSERVATIV forsigtighed i omgangen med den kulturarv, som vi jo netop har arvet.
Pas på vores arv - støt Det Konservative Venstre!
Tidligere har vi haft Det Radikale Venstre og Det Nye Venstre. Det er nu på tide, at vi på venstrefløjen markerer os som Det Konservative Venstre! Som en kritisk kraft, der vil arbejde for at bevare, konservere, både den natur og den kultur vi har arvet, inden de "progressive" erstatter Københavns Rådhus med et nyt kontordomicil for kapitalstærke fonde, og inden endnu flere lavtliggende øer - og lande - bliver opslugt af havet som følge af den globale opvarmning!
PS: Én af de "studenteroprørere", som beærede vores lokale afdeling af den kristelige studenterbevægelse på Grindsted Gymnasium med et besøg, var såmænd
Niels Ole Finneman, som dengang var én af de fremmeste bekæmpere af professorvældet.