De nye moralister refererer altid strategisk til den laveste fællesnævner, f.eks. børnepornografi eller illegale menneskehandlede prostituerede. På den måde kan de let opnå offentlig opbakning. Men de potentielle konsekvenser er skræmmende: alle former for seksuel serviceudveksling såvel som pornografisk (eller erotisk) materiale risikerer at blive forbudt og staten forøger sin kontrol af seksuelle udtryk og menneskeadfærd, et klassisk magtfænomen i menneskets historie. Allerede i 1976 observerede den franske sociolog Jean Baudrillard at venstrefløjen i dag har overtaget højrefløjens moral og de klassiske fordomme. Når de professionelle politikere bliver fuldendt performanceorienteret, når de handler efter meningsmålinger for at holde deres positioner for en hver pris, da bliver den gamle venstre-højre dikotomitænkning - som stadig anvendes af mange akademiske kritikere inden for de sociale videnskaber - absurd. Men implikationerne af politisk magt bliver faretruende inden for de demokratiske samfund. 
 

For at forstå den nyvictorianske anti-seksualitetspropaganda er det nødvendigt at indse, hvordan angrebet på sex er en del af en politisk differentieringsstrategi. Der er mange potentielle vælgere, og derfor ressourcer, i en anti-sexmoralisme. Den kan tilfredsstille de politisk korrekte fra venstrefløjen og de religiøse fra højrefløjen. Men det er også vigtigt at forbinde anti-sexkorstoget med økonomisk performance. Mange aktører betales i dag af staten eller EU for at producere akademisk forskning og historier der understøtter den nypuritanske propaganda, og medierne bakker alt for ofte ukritisk op. Intellektuelle der tilhører den ultra-privilegerede vidensklasse kan gennem forskellige offentlige støtteprogrammer skabe deres karrierer og opretholde en profitabel eksistens. De producerer og handler med en slags kapital som har stor værdi i en netværksbaseret vidensøkonomi: information. Ved at udveksle deres intellektuelle viden skaberde magt og tiltrækker sig økonomiske ressourcer. I anti-sexsammenhæng i forhold til Europa er denne abstrakte viden ofte baseret på en ekstremistisk akademisk teori der stammer frade såkaldte women’s study programmer fra amerikanske, engelske og i dag også svenske universiteter. For dem der tør udfordre nyvictorianismen er det vigtigt at analysere denne nye intellektuelle magt; og det bliver derfor også relevantat følge de store økonomiske ressourcer der flyder fra staten og EU med henblik på atunderstøtte den intellektuelle elites vidensprojekt og den der af følgende bureaukratisk adfærdskontrol.

Mine udvalgte anbefalinger i øjeblikket:
 
Gross, Paul R and Levitt, Norman (1994) Higher Superstition: The academic Left and its quarrels with science, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London.
Bogen er et videnskabsteoretisk opgør med den relativistiske mod-videnskab som påstår at alt er sociale konstruktioner og at rationalitet eller videnskabelighed er patriarkalske eller kapitalistiske diskurser. Forfatterne, der henholdsvis er professor i biologi og professor i matematik, undersøger den postmoderne 'science bashing' og stiller kritisk spørgsmålstegn ved mange af de anti-videnskabsattituder der i dag praktiseres af mange (heldigvis ikke alle) akademiske venstrefløjsaktører inden for socialvidenskaberne og humaniora. 

Nathanson, Paul and Young, Katherine, K (2006) Legalizing Misandry: From public shame to systemic discriminatio against men, McGill-queen's University Press, Montreal & Kingston.
Det er en murstenstyk bog der problematiserer feminismens udenomsparlementariske misandriske (mandehadende) påvirkning af jura, politik og forskning. Det er stærke sager, be warned, især hvis du skulle være mor eller far til et drengebarn.

Så er der den dæmoniserede professor fra Københavns Universitet. Selvom vi ikke er videnskabsteoretisk enig, så vil jeg igen og igen anbefale Bech, Henning (2005) Kvinder og mænd, Hans Reitzels Forlag. Køb bogen, om ikke andet så for at støtte en modig mand der tør udfordre de magtfulde akademiske feminister.

I artiklen The Return of Patriarchy argumenterer Phillip Longman for at fremtiden tilhører Patriarkatet, de konservative. Hvorfor? Fordi religiøse familier reproducerer sig langt mere end de sekulære! Her et uddrag af artiklen:

”Denne dynamik hjælper med at forklare, for eksempel, det gradvise skift i amerikansk kultur fra sekulær individualisme over mod religiøs fundamentalisme. Inden for de stater der stemte på Præsident George Bush i 2004, eksisterer der fødselsrater som er 12 procent højere end i stater der stemte på Senator John Kerry. Det kan måske også hjælpe med at forklare den stigende populære modstand mod kronjuveler som sekulær liberalisme som den Europæiske Union blandt almindelige europæere. Det viser sig at de europæere som mest sandsynligt identificere sig selv som ’verdensborgere’ også er dem der er mindst sandsynligt har børn… De store forskelle i fødselsrater mellem sekulære individualister og religiøse eller kulturelle konservative indvarsler et stort, demografisk drevet skift i moderne samfund. Som eksempel tag Frankrigs demografi. Blandt franske kvinder født i de tidlige 1960’ere, har mindre end en tredjedel tre eller flere børn. Men den iøjefaldende minoritet af franske kvinder (de fleste af dem antageligvis praktiserende Katolikker eller Muslimer) producerede mere end 50 procent af alle børn født i deres generation, groft set fordi så mange af deres samtidige fik et barn eller ingen” (egen oversættelse).

De patriarkatkritiske vestlige feminister der celebrerer den frisatte karrierekvinde som bytter moderskabets ulyksageligheder ud med arbejdslivets glæder – det ukønnede men økonomiske menneskeideal - er hermed indirekte med til at bane vejen for den fuldendte konservative mod-revolution! Som Richard Dawkins et andet sted har formuleret det, så er religiøs inficering af menneskehjerner eksempler på meget stærke memer der spreder sig vertikalt, og de er ret svære at desinficere igen. Måske er det derfor at EU og statsbureaukraterne har så travlt med at få instutionaliseret forskellige planøkonomiske kvoter for kønsadfærd, de ved godt at de har tabt spillet lige om lidt. Man må blot håbe at de radikale feminister snart formår at få mænd til at både at føde og opdrage børn, i deres optik er moderskab jo blot en social konstruktion; eller at befolkningsdemografien adlyder den Bruno Latourske relativisme, f.eks 'the Third Rule of Method', at den blot er et udtryk for forskellige aktørers 'settlements'- hvis ikke, så vil jeg have hele min kulturalistiske universiteteslærdom tilbage i skat når den religiøse-konservative mørke tidsalder slår igennem.  


And now to something completely different: WTO, EU, CAFTA og NAFTA i samarbejde med life science korporationerne,  se dokumentarudsendelsen der eksponerer den ultimative nutidsfascisme: underminering af menneskers helbred med henblik på at sælge medikamenter, evt. offentligt finansieret gennem middelklassens skatteindbetaling. Hvis der er nogen som skulle være forundret over at myndighederne i Danmark har haft så travlt med at blackliste forskellige helseprodukter, f.eks. Himalayasalt for at 'beskytte' befolkningen, så kunne denne lille udsendelse måske kaste et forklarende lys.