Jacob Krummes
Camilla Størup Ugilt
Lise Lausted
Sasisa Singarasah
johnny winther
Jesper Knudsen
Christel Ladegaard
klaus pedersen lund
kirstine møller pedersen
Sascha Fomsgaard
Jakob Skov
Michael Thøisen
Kim Thines
ida Prior
Michael Reiter
ann line thode
Allan Andreasen
Lotte Mønster
Trine Wagner Nielsen
Verner Leth
Christian Dan Jensen
Erik Bresler
Ulrich Wolf
Lisbeth Engbo
Morten Madsen
Jakob Rachmanski
DASK gallery ulrik jantzen michael eis
DASK gallery ulrik jantzen michael eis
Tlf. 20716141
Karma: 1 (?)

netop fået en ny flot udstilling - kom forbi Kødbyen og se fotokunst så det basker!

Oprettet på K Forum: mandag 6. oktober 2008


Hvad er DASK? 

DASK er Danmarks første editionsgalleri. Det betyder, at du hos DASK kan 

opleve originale fotokunstværker, som samtidig kan købes i begrænsede 

editioner af 1-15 eksemplarer til priser i øjenhøjde. 

 

Hvorfor hedder galleriet DASK? 

DASK er et dask til den etablerede fotokunst og til den traditionelle opfattelse 

af, hvad fotokunsten er, og hvad den kan. Og så ligger ordet DASK også bare 

godt i munden. 

 

Hvordan opstod ideen til DASK? 

DASK er inspireret af Berlins mange fotogallerier og særligt af galleriet Lumas, 

der udstiller og sælger editionskunst fra gallerier i bl.a. Berlin, Paris og Boston. 

 

Hvad vil DASK? 

DASK vil åbne danskernes og dansk erhvervslivs øjne for fotokunst og for 

mulighederne i fotokunsten – uanset om den skal hænge i hjemmet eller i 

virksomheden. Målet er at få fotokunsten ud i så mange hjem og 

virksomheder som muligt og give enhver mulighed for at få exceptionel 

fotokunst ind i hverdagen.  

 

DASK har også et mål om at blive en platform for talentfulde fotografer. Derfor 

vil DASK gøre en stor indsats for at hjælpe fotokunsten i hele Skandinavien 

frem ved aktivt at støtte og udvikle lovende fotografer gennem bl.a. 

workshops og konkurrencer. Målet er at få talenter fra hele Norden til at 

udstille i DASK og på længere sigt gøre DASK til Skandinaviens centrum for 

udstilling og salg af fotokunst. 

 

Hvad koster DASK-kunst? 

Det er vigtigt for galleriet at repræsentere fotokunsten så bredt som muligt, og 

det gælder også i forhold til prisen. I DASK skal et kunstkøb både kunne være 

et impulskøb ─  som når man køber en iPod eller et par jeans ─  men også en 

velovervejet kunstinvestering. Derfor starter priserne for DASK’s editioner 

allerede ved 1.500 kroner og forsætter op til eksklusive unikaværker, som fx 

eksempelvis godt kan koste 80.000 eller mere.  

 

DASK-billederne og -fotograferne 

DASK går ikke op i, om de udstillede fotos kommer fra etablerede navne. 

Derfor udstiller og sælger DASK fotokunst af både kendte navne og boblende 

fotografer på vej frem. Det vigtigste er, at der er talent, uanset om billederne 

så er humoristiske, elegante, grimme, eftertænksomme, spontane, farverige, 

vilde eller rolige. 

 

DASK fokuserer på, at billeder og fotografer repræsenterer fotokunsten så 

bredt som muligt. Derfor er DASK altid åben for alle genrer, der er masser af 

plads til eksperimenter, og motiverne spænder fra medister til metropoler. 

 

 

DASK er altid åbne for forslag til udstillinger, temaer og motiver og laver gerne 

originale editioner på bestilling. Det kunne fx være, hvis en virksomhed vil 

have DASK til at lave en original og unik fotografisk fortolkning af deres 

produktion til at sætte op på direktionsgangens vægge. 

 

DASK udstiller og sælger fotokunst af bl.a. Erik Refner, Linda Hansen og Paul 

Cunningham (ja, kokken). 

 

Alle DASK’s begrænsede editioner er håndsignerede af fotografen, 

nummererede, og som køber får man en skriftlig garanti for, at der ikke bliver 

fremstillet flere eksemplarer af fotoet. 

 

DASK giver mulighed for, at man kan låne kunstværket med hjem inden køb, 

så køberen er sikker på, at det er det helt rigtige køb. 

 

DASK samarbejder på nuværende tidspunkt med 17 danske og udenlandske 

fotografer, men der kommer hele tiden flere til. Ved åbningen vil DASK have 

omkring 150 værker i samlingen. 

 

DASK skifter løbende udstilling, men sigter imod at skifte hele udstillingen ca. 

seks gange om året. 

 

DASK-værkerne bliver produceret med en lamdaprintteknik, der gør det muligt 

at fremstille værker i stort set alle størrelser og formater. 

 

Hvem trækker i trådene hos DASK? 

De centrale figurer i DASK hedder Ulrik Jantzen, Michael Eis og Mette 

Romme. 

 

DASK er opfundet og ejet af Ulrik Jantzen og Michael Eis.  

 

Ulrik Jantzen er bedst kendt som den ene halvdel af fotobureauet DAS BÜRO, 

der leverer både redaktionelle og kommercielle billeder og visuel identitet til 

en række markante danske virksomheder og medier. Som fotograf har Ulrik 

vundet både internationale og danske priser og er kendt for sine markante 

holdninger til fotografiet som kunstart. 

 

Michael Eis er stor kunst- og fotoelsker, men derudover kan han bedst 

beskrives som iværksætter. Michael har en fortid i bankverdenen, men har de 

seneste 15 år primært brugt sin energi på at etablere og drive internetbutikker.  

 

Mette Romme er daglig leder i DASK. Mette har tidligere arbejdet på galleriet 

Spring i Brooklyn og er uddannet på Designskolen i Kolding. 

 

Hvor er DASK? 

DASK ligger på Flæsketorvet 24 og bliver dermed det tredje galleri i Kødbyen. 

Når du besøge DASK i Kødbyen, er der ikke kun slik til øjnene. Vi byder også 

altid vores gæster på lidt godter til munden. Børn og DASK passer fint 

 

sammen. Derfor har vi altid et digitalkamera og en bunke legetøj uden lyd, 

som børnene kan lege med, mens forældrene kigger kunst. 

 

Der er ikke plads til alle DASK-kunstværkerne på de 90 kvadratmeter i 

Kødbyen. Derfor har DASK en stor håndlavet bog stående i galleriet, hvor 

man kan bladre i hele DASK-samlingen. Bogen vil også kunne købes i en 

mindre udgave i galleriet og findes også som et gratis katalog til at tage med 

hjem. 

 

Hvornår åbner DASK? 

DASK åbner 30. oktober. 

 

Aktuelle DASK til byen 

DASK har lavet et samarbejde med kokken Paul Cunningham om at 

udsmykke hans restaurant, The Paul, i Tivoli. Udstillingen åbner ved juletid. 

 

Detaljer om DASK-fotograferne 

 

Erik Refner 

Erik Refner er en af verdens mest anerkendte fotografer. Han har vundet alle 

de store fotopriser og har bl.a. fået fem topplaceringer ved World Press Photo, 

der er fotografernes svar på Oscaruddelingen. Erik Refner har bl.a. leveret 

billeder til Time Magazine, Esquire, Newsweek, Elle, Vogue og Men’s Health. 

 

Linda Hansen 

Linda Hansen er blevet tildelt flere danske fotopriser og legater og blev bl.a. 

præmieret af Statens kunstfond for fotoserien ”Kvinder i tiden” i 2004. Linda 

Hansen har haft både solo- og gruppeudstillinger i bl.a. Danmark, Island, 

Grønland og USA. Linda Hansen er uddannet på Fatamorgana, Danmarks 

billedkunstskole for fotografi. 

 

Paul Cunningham 

Paul Cunningham er bedst kendt som kok og medejer af restauranten The 

Paul, der siden 2003 har haft en stjerne i Michelins prestigefyldte 

restaurantguide.  

 

 

 

 

 

 

 

Interesser

Erfaring

Siden 2008, gallerist

DASK Gallery

Gæstebog (0)
Du skal være logget ind for at kunne skrive i gæstebogen.
envejslinks til DASK gallery (1)
Sandra Engen