Som marketing- og kommunikationsansvarlig i Scan·Jour er jeg så heldig at arbejde med to fagområder, der interesserer mig meget. Virksomhedens kommunikation er en vigtig del af det optimale marketingmix, og området har derfor høj prioritet. At det så oven i købet er sjovt at skrive både sælgende, seriøse og anderledes tekster gør ikke den del af mit arbejde mindre interessant... En stor del af Scan·Jours kommunikation er kundemagsasinet evident. Det er fantastisk at være en del af processen fra start til slut, finde ideer, interviewe, researche, skrive, deltage i layoutet osv. Når jeg ikke skriver tekster eller laver andet kommunikationsrelateret arbejde, prøver jeg på andre måde at brande Scan·Jour og servicere vores kunder. Jeg har en energisk tilgang til både mit arbejde og min fritid, som jeg bruger på sport, venner samt at læse og rejse.