Hej og velkommen!
Jeg er en effektiv, ung kvinde med flair for mennesker, kommunikation og ledelse. Jo flere bolde, jeg har i luften, jo mere tvinger jeg mig selv til at udfolde mit strukturfacistiske gen - en samarbejdspartnere har givet mig øgenavnet; "boksbrydende strukturfacist". Det falder sikkert godt i hak med, at jeg søger nye og andre veje - Det er okay IKKE at følge normen, og helt OKAY at træde ved siden af.
Min store interesse ligger indenfor strategisk kommunikation og blandet med forandringskommunikationens potentiale, tjoh... Så kan vi komme langt!
Gennem mine udsendelser til Afghanistan og eksterne tilknytning til Forsvarsakademiet, har jeg opbygget en stor viden om psykologiske- og informationsoperationer. Og udover at øge min viden om kommunikationens muligheder og undersøge de fire verdens hjørner, forsøger jeg at ophæve mine egne fysiske grænser ved ekstrem sport. Kroppen er en fantastisk mekanisme, der kan klare rigtig, rigtig meget...
Jeg tror på, at fundamentet i enhver kommunikation bygger på anerkendelse og accept af de menneskelige faktorer, som influerer på såvel de scenarier og de miljøer, som kommunikationen eksisterer i.
Jeg tror på, at effektiv kommunikation afhænger af en interaktiv proces mellem såvel den individuelle interessent som det miljø, som virksomheden indgår i.
Jeg tror på, at effektiv kommunikation ikke kun sker på papiret, men også ved at investere i en udvikling af de miljøer og de mennesker, som virksomheden arbejder i og med.
“The two words “ information” and ”communication” are often used interchangeably, but they signify quite different things. Information is giving out, communication is getting through”. (Sidney J. Harris)
God kommunikativ dag!
Ann-Christina