Kommunikér det her!
Professor i formel filosofi, redaktør
Videnskabsministeriet
Ordet "kommunikation" kommer fra "communicacion" og fandt sin plads i det franske sprog i det 14. århundrede. Det er afledt af det latinske "communicationem” (nom. communicatio), som igen har sit etymologiske udgangspunkt i verbet "communicare", der betyder "at videregive" eller "at dele".
Med det etymologiske ophav in mente skal ord såvel opfindes som bruges med varsomhed. Når man eksempelvis siger: "Det vil jeg forklare i termer af …", så siger man reelt "Det vil jeg forklare med brug af romerske bade …", eftersom "termer" fra latin er romerske bade, mens "termini", med entalsformen "terminus", oprindeligt betyder "grænse" eller "afgrænsning" og i denne sammenhæng henviser til ord eller udtryk med en præcis mening.
Renæssancen begynder i det 14. århundrede. Ordet "renæssance" betyder genfødsel, og man kunne således meget passende spørge til den præcise etymologiske mening med et lille udsnit af de mange "kommunikationsord", der i disse tider (gen)fødes.
Kommunikationsstrategi. Ordet "strategi" vinder indpas i sproget i begyndelsen af 1900-tallet. Det kommer af det franske "stratégie", afledt fra græsk "strategia", der oprindelig henviser til en generals kontor eller ledelsesbeføjelser; for det græske "strategos" betyder "general” og stammer i sidste instans fra det græske "stratos", som er en hærenhed. Således er kommunikationsstrategi en temmelig voldelig ting "at dele", og uddelingen er forbeholdt generaler.
Forandringskommunikation. Ordet "forandring" er et tysk låneord "verändern", som betyder at "gøre anderledes". Forandringskommunikation er, i al sin tilstræbte dybde, etymologisk set blot anden måde at videregive på.
Krisekommunikation. "Krise" kommer ligeledes ind i sproget i Renæssancen. Det stammer fra det græske "krisis", der betyder "vendepunktet i en sygdom", (som det finder anvendelse i Hippocratus’ og Galens skrifer). Ordet betyder bogstaveligt "dom", der atter har ophav i det græske "krinein", altså "at dele". Således betyder "krisekommunikation" ikke andet og mere end, hvad kommunikation allerede gør, så hvorfor opfinde det to gange?
Det var tre eksempler, men eksercitsen kan snildt fortsættes med ord som “kommunikationsmåling”, “intern/ekstern kommunikation”, “ webkommunikation” og så fremdeles. Det er en ganske god opgave at stille sig fra tid til anden:
I smeden af ordet, da far med lempe,
giv det ikke for meget snor,
gør ej ordet til en kæmpe,
da begår du ordets mord.
- Vincent F. Hendricks