Specialet belyser, hvordan udviklingen af netværkssamfundet påvirker moderne virksomheder og radikalt ændrer grundlaget for videnledelse. Formålet er at
se nærmere på, hvordan man kan analysere værdien af de netværk, som skaber og spreder viden i en organisatorisk kontekst.
I en tid, hvor øget kompleksitet præger virksomheder både globalt og lokalt - ikke mindst som konsekvens af den teknologiske udvikling, - bliver videnskabelse, videndeling og videnledelse i stigende grad afgørende konkurrenceparametre. Udviklingen medfører blandt andet, at der aktuelt bliver stillet spørgsmålstegn ved en lang række traditionelle organisations- og ledelsesteorier i feltet omkring viden og netværk. Et felt, der således befinder sig midt i noget, der ligner et paradigmeskifte, hvor der gøres op med mere traditionelle tilgange, baseret på en opfattelse af verden som forudsigelig og ordnet.
Skiftet er blandt andet baseret på en stigende forståelse af virksomheder som komplekse vidennetværk, og har således også affødt en ny virksomhedsform, netværksvirksomheden, hvis produktivitet og værdi i høj grad afhænger af evnen til at skabe og dele viden. Ledelse af disse funktioner er derfor afgørende for at kunne begå sig i den fremtidige konkurrence.
Som konsekvens heraf ses en øget interesse for metoder, der kan 'måle', hvor produktive eller effektive netværkene i - og omkring - virksomhederne er. Denne interesse afspejler dog samtidig, at virksomhederne befinder sig i en overgangsfase, hvor traditionelle 'målingsorienterede' metoder, som for eksempel spørgeskemaer og statistiske generaliseringer, stadig søges appliceret på meget komplekse størrelser - for eksempel vidennetværk. Resultatet bliver dog nemt et forsimplet og reduceret billede af virkeligheden, hvor meningen og værdien reelt går tabt, hvis disse undersøgelser står alene. Hermed opstår en væsentlig risiko for, at ledelsesmæssige beslutninger bliver taget uden det nødvendige hensyn til den specifikke kontekst, de skal gælde i.
Specialet tager empirisk udgangspunkt i tegnestuen Arkitema, der er langt fremme i Danmark i forhold til nytænkende videnledelsesmetoder, og som blandt arbejder ud fra en netværksbaseret organisationsstruktur. Det undersøges her, hvordan man kan analysere værdien af viden og netværk som udgangspunkt for en sensemaking-orienteret ledelsesform. I den forbindelse afprøves og diskuteres metoderne Social Netværks Analyse (SNA) samt den narrative analysemetode, Anecdote Circles på netværket i én af Arkitemas speciale-enheder.
Specialet konkluderer, at de mere traditionelle, videnskabsbaserede metoder til netværks- og videnledelse ikke er tilstrækkelige i netværksvirksomheden. Eksempelvis kan SNA-analysens visualisering af netværk i form af sociogrammer godt give et interessant billede af netværksstrukturen ('beholderen'). Men for at kunne lave en meningsfuld analyse af netværkets værdi - og nå frem til et resultat, der muliggør kvalificerede handlinger i komplekse kontekster, vil det imidlertid være afgørende, også at kunne komme længere ned i dybden og analysere de mere narrative og indlejrede videnlag ('indholdet') i en virksomhed. I den forbindelse vil det i høj grad være relevant at inddrage mere kvalitative metoder som for eksempel narrative analyser.
Manuel Castells syn på det globale, Informationelle Samfund, samt Netværksvirksomheden som fremtidens virksomhedsform til håndtering af viden i en stigende kompleks og hastigt udviklende verden. Max Boisot og hans tredimensionelle model I-Space bruges til at nuancere videnbegrebet og forklare, hvorfor viden er meget andet end blot tavs og eksplicit - og følgeligt altid skal behandles derefter. Endelig er David Snowden og hans 3. generations knowledge management-tanker og modellen Cynefin, udgangspunktet for specialets forståelse af, hvordan meningsfuld ledelse af viden og netværk i dag bør være langt mere nuanceret og kontekstorienteret, end for blot få år siden.
Specialet opstiller en ny teoretisk ramme, for hvordan man kan tale om- og forstå videnprocesserne i sociale vidennetværk.