Magnus Ørum Harkjær
Sarah Faureholm Rousing
Birgitte Kjærgaard
Rasmus Kjølby
SUSSIE NØHR
Charlotte Helbo Jørgensen
Jess Bødiker
lis bergman
Malene L. Grindsted
Annette Kruhøffer
Astrid B.Z: Madsen
Mikkel Erland Jensen
Anders Hassing
conny bengtson
Ivalu Josefsen
Viki Ølgod Frandsen
Trine Ravn Brinck
Jens Hansen
Gitte Larsen
Mads Davidsen
David Heiner Campos
Jesper Bramsbye
Camilla Cramer
onsdag d. 4. maj 2005
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Tags

Ingen tags

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

Er du linkedin? hype eller revolution?

David Michelsen
LinkedIn er alternativet til kaffeslabberads og receptioner. Drop sludderen og pindemadderne, for med social software og en internetforbindelse har du et langt mere effektivt socialt værktøj og større sandsynlighed for at løbe ind i den, du lige netop søger. På nettet er det lettere at bruge sine forbindelser og sine forbindelsers forbindelser. Sociale netværksteknologier er et område i vækst. Vi ser på fænomenets styrker og svagheder.

En invitation

Forleden fik jeg følgende mail: "David, since you are a person I trust, I wanted to invite you to join my network on LinkedIn. I'm using it to discover inside connections I didn't know I had. It's interesting to see the level of access you can have with only a few people in your network. It's free to join and only takes a minute to sign up and join my network. – Timme."

 

LinkedIn er navnet på et online-netværk, der findes på en hjemmeside på internettet. LinkedIn er en social network technology, også kaldet SNT, og det bliver en stadigt mere normal måde at organisere sine kontakter på. Ved hjælp af SNT genskaber man sit netværk digitalt.

 

Opret en profil og inviter dit netværk

Hvordan virker det digitale netværk så? Jeg fulgte linket i invitationen og tilmeldte mig LinkedIn ved at oprette en personlig profil. En profil inkluderer den information om en selv, man ønsker at dele med de andre brugere af hjemmesiden. Man nyder dog en vis anonymitet, idet ens kontaktoplysninger ikke offentliggøres uden ens tilladelse.

 

Derefter kan man gå i gang med at sende e-mails ud til ens eksisterende netværk og invitere dem til at oprette profiler. Dem, der er allerede er inde i systemet bliver så bedt bekræfte, om man er en ven eller ej, og de andre får en mail med et tilbud om at melde sig til.

Hver person, der accepterer ens invitation, bliver et medlem af ens personlige netværk og befinder sig altså i det umiddelbare netværk, i 1. grad. Efterhånden som forbindelserne bliver bekræftet, kan man begynde at browse rundt i de andres forbindelser – og man bliver tilgængelig for de andre.

 

Jeg har p.t. ... 1 forbindelse. Dette er mit umiddelbare netværk på LinkedIn. Men jeg kan ved hjælp af programmet finde ud af, at jeg gennem min ene kontakt har indirekte adgang til noget flere mennesker. Dette er mit netværk i anden grad. Og hvis jeg tager dette udvidede netværks forbindelser med, når jeg op på et pænt antal. LinkedIn fortæller mig fx, at jeg er to forbindelser fra fx kommunikationschefen på Copenhagen Business School eller fire forbindelser fra Gavin Bell, en production designer på BBC.

 

Efterhånden som medlemmerne af ens netværk kontakter deres egne venner og forbindelser og inviterer dem ind på siden, vokser ens eget netværk eksponentielt. Og dermed vokser ens chancer, i teorien i hvert fald, for at finde en der kan hjælpe en med drømmejobbet eller give en gode forretningsforbindelser. Så snart man finder den rette person, kan man kommunikere med vedkommende gennem netværket.

 

Adam, Brian og Carl

Når man har fundet en person, man gerne vil i kontakt med, vil man så kunne se den korteste kæde af personer, gennem hvilken personen kan nås. Men de fleste sider tillader ikke, at man kontakter personen direkte. For systemet bygger på gensidig tillid. Det betyder, at man skal have sine egne forbindelser til anbefale sig til deres forbindelser osv. På den måde siger man god for hinanden: man udstyrer hianden med trust tags, som det hedder.

 

Logikken er, at når Adam siger, at Brian er flink, og Brian siger, at Carl er flink, så vil Adam sikkert også synes, at Carl er flink. Netværkssiderne er altså en slags filtersystem, da medlemmerne kun inviterer dem, de har tillid til, til at tilslutte sig. Man skal altså have en invitation fra en, der allerede er medlem, for at komme med.

 

Eksponentiel vækst

Fidusen ved at digitalisere netværket er for det første, at man relativt let kan have gang i mange forbindelser. Hvis alle i et netværk fx gennemsnitligt kender 75 personer (uden overlap), vil man i andet led kende 5.625 personer, i tredje led 421.875 osv. Kurven vokser eksponentielt.

 

Dertil kommer, at teknologien gør det relativt let at finde nålen i høstakken. Ved receptionen kan jeg ikke umiddelbart se hvem der deler mine interesserer, hvem der der befinder sig i min branche, hvem der har et ledigt job osv. Gennem hjemmesidens søgemuligheder kan jeg med få klik få relevante og interessante personer frem og se deres afstand, målt i forbindelser.

 

Man kan naturligvis også sende forespørgsler om ledige lejligheder eller jobs ud i den fysiske udgave af netværket. Men sandsynligheden for, at man rammer den rigtige person, er noget mindre – alene af den grund at det tager tid at dyrke forbindelser i den virkelige verden, og at de kan være "nitter". Teknologien skaber altså gennemsigtighed.

En tredje fordel ved elektroniske netværk er derfor, at man hurtigt finder ind i de rette interessefællesskaber og sparer tid. Man skal ikke smalltalke eller bruge tid på receptioner for at finde ud af, om forbindelsen er værd at bruge tid på. Internettet er desuden internationalt: på samme eftermiddag man kan dyrke sine forbindelser i både Syrien og Chicago.

 

Endelig kunne man nævne, at LinkedIn er praktisk som en slags visitkortsoversigt. Hvis man har en tendens til at forlægge telefonnumre og glemme e-mail-adresser, er det let at genfinde dem ved hjælp af siden.

 

Busch: Det virker ikke!

Peter Busch er selvstændig konsulent med virksomheden Crealize og beskæftiger sig med knowledge management, netværk og læring. Han konkluderer imidlertid, at LinkedIn ikke virker, fordi det har en omvendt tilgang til sociale netværk. På LinkedIn kontakter jeg folk – i det virkelige liv introducerer folk mig til nye forbindelser og udvider mit sociale netværk.

 

I det virkelige liv fortæller Adam om et problem, hvorefter Brian henviser til Carl. Carl hjælper Adam, fordi Carl har tillid til Brian.

 

"I LinkedIn skal A derimod selv finde ud af at C kan hjælpe, og så skal A bede B om at henvise til C, i stedet for at det er B der ser forbindelsen i første omgang, og selv vælger at introducere forbindelsen i anden omgang. Her ligger den centrale forskel. Er det B, der som [i]information broker[/i] scorer point hos A ved at kunne hjælpe, eller er det A, der "afkræver" B en tjeneste og rider på ryggen af Bs netværk", spørger Peter Busch retorisk.

 

Om B føler sig "afkrævet" en tjeneste, når han formentlig også selv udnytter netværket er naturligvis et åbent spørgsmål. Busch afviser da heller ikke, at det kan fungere, men han mener, at LinkedIn bygger på en indstilling til sociale netværk man ikke finder i Danmark. Der ligger måske en form for nasseri eller kræmmermentalitet bag, som kan være svær at forlige sig med.

 

Netværksgeografi

Nu kunne man få det indtryk, at det gælder om at have så mange forbindelser som overhovedet muligt. Det virker jo besnærende, når LinkedIn oplyser, at man har adskillige tusinde forbindelser i fjerde eller femte led. Men kan nogen mennesker overkomme tusindvis af relationer?

 

Når tiden er begrænset, må antallet af forbindelser og dine forbindelsers gennemsnitlige styrke være omvendt proportionale. Jo flere mennesker man kender, des mindre godt kender man i gennemsnit den enkelte. Hvis man ønsker at skabe stærkere forbindelser, er man nødt til at gøre det med et mindre antal forbindelser. Man kan bruge al sin tid med sine nære venner og sin familie (stærke, men få forbindelser) eller man kan sprede sit netværk ud (svage, men talrige forbindelser). Men man kan ikke både have mange og stærke forbindelser. Hvordan finder man den rigtige balance mellem forbindelsernes styrke og antal?

 

Socialt temperament: brug det med omtanke

Det er svært at indtage et absolut standpunkt i praksis. LinkedIn indtager kvalitetssynspunktet og opfordrer sine medlemmer til kun at fokusere på personer, som man kender og har arbejdet sammen med i et eller andet omfang.

 

Men på samme tid opfordrer siden folk til at maksimere deres antal af forbindelser. Jo flere mennesker, man har direkte kontakt til, jo færre grader er man væk fra andre, i gennemsnit. Med flere direkte forbindelser, kan man se flere mennesker, og flere mennesker kan se en selv, og man har større sandsynlighed for at dukke op i toppen af søgninger, som lister resultaterne efter hvor mange grader folk er væk. I teorien sættes kvalitet over kvantitet, men i praksis belønnes også kvantitet. Dette er en fundamental tendens i LinkedIns design. Man må selv finde den balance, der passer til ens sociale temperament og formål med at være forbundet.

 

En social revolution?

Hvis man er velorganiseret og målrettet er LinkedIn et godt sted at starte en udvidelse af ens personlige netværk. Det er lige til, no nonsense og gennemført med respekt for ens privatliv. Men det kræver at man gider at indtaste sine oplysninger, og at man bruger det aktivt. Tendensen er nemlig, at folk melder sig til i en kort tids eufori over fænomenet og så ellers manøvrerer rundt i den virkelige verdens sociale mangfoldighed, som de altid har gjort.

 

De sociale netværkstjenester på nettet er noget relativt nyt. Mange af siderne er stadig under udvikling og økonomien diskuteres stadig. Computerworld rapporterer, at Linkedin snart vil begynde at kræve gebyr af arbejdsgivere, der annoncerer ledige stillinger via netværket – selvom det kan betyde at nogle mennesker vil fravælge sitet.

Internettet er et stærkt redskab, når man skal vedligeholde sit netværk og opdyrke nye forbindelser. Hvis man tænker sig om, inden man tilslutter sig en side, og man bruger sine forbindelser med omtanke, kan det meget vel vise sig, at ens netværk kan få nyt liv – og at ens browser er ens bedste ven og ens venners bedste vens ven.

 

Links til sociale netværkssider

Netværkssider med muligheder for kontakt med forskellige formål:

-- Friendster (www.friendster.com)

 

-- Friendsync (www.friendsync.com)

 

-- Friendzy (www.friendzy.com)

 

-- ItsNotWhatYouKnow (www.itsnotwhatyouknow.com)

 

-- Orkut (www.orkut.com)

 

-- Matcheroo (www.matcheroo.com)

 

-- MeetUp (www.meetup.com)

 

-- MySpace (www.myspace.com)

 

-- Palcaster.com (www.palcaster.com)

 

-- Squiby (www.squiby.com)

 

-- Tickle (www.tickle.com)

 

-- Tribe Networks (www.tribe.net)

 

Mere forretningsorienterede sider:

 

-- LinkedIn (www.linkedin.com)

 

-- Monster.com (www.monster.com)

 

-- Ryze (www.ryze.com)

 

-- Spoke Software (www.spoke.com)

 

-- ZeroDegrees (www.zerodegrees.com)

 

En dansk side:

 

-- Mingler (www.mingler.dk)

 

Henvisninger:

 

Peter Busch:

www.laeringscenter.dk/nyhedsbrev-nov04.htm#Busch

 

Computerworld:

www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=27236

 

The Guardian:

www.guardian.co.uk/online/story/0,3605,950918,00.html

 

CRM:

www.destinationcrm.com/articles/default.asp?ArticleID=4789

 

Nyttige links

Folk, der anbefaler 'Er du linkedin? hype eller revolution?'

Der er ingen, der har anbefalet 'Er du linkedin? hype eller revolution?' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Kommentarer (14)

Brian Valbjørn Sørensen

Af: Brian Valbjørn Sørensen / mandag 15. januar 2007

...er også et udmærket forretningsorienteret netværksforum, der udspringer af det tyske Open BC (Open Business Club).

Af: Helene Ratner / onsdag 17. januar 2007

YASNS - Yet Another Social Networking Service er hvad Jyri Engeström (PhD. stud. ved Lancaster Management School og taler ved forrige års Reboot) kalder fora som Linkedin. Udover gunstige muligheder for at pleje sin sociale forfængelighed og at få en ny hobby med at samle på 'netværk', giver han ikke sites som Linkedin gode udsigter - erfaringer fra USA viser, at folk ikke bruger det til at netværke. Modsat f.eks. Flickr, et site der er opbygget omkring udveksling af fotos, er der intet dissideret objekt at networke omkring i Linkedin. Betyder det, at vi er for evigt dømte til at netværke på klassisk vis med pindemadder og skinnende businesskort?
Der er mange spørgsmål: Hvornår er en person en del af et netværk? På Myspace er det forbløffende, hvor mange små, lokale bands, der er linked til kendte bands fra udlandet - Skal man have mødt en person i virkeligheden for at vedkommende er en kontakt? Kan der gå inflation i et netværk? Hvad med reciprocitet? Og hvordan holdes et netværk i live - der er også en tidsdimension.

Findes der nogen på K-forum, som har konkrete positive erfaringer med Linkedin, f.eks. et jobtilbud eller lignende, kunne det være interessant at høre derom!

Af: BrittG / onsdag 17. januar 2007

Kald mig netværksøgle eller six degrees freak men jeg bruger linkedin som et værktøj.

- jeg har søgt jobs som kun har været opslået på linkedin
- jeg har genfundet personer/ er selv blevet genfundet af personer jeg havde mistet kontakten med
- jeg bruger det som inspirationskilde ved jobsøgning, oplægsholdere osv. pga. folks profiler. I modsætning til outlook hvor jeg kun lagrer kontaktinfo om deres nuværende job.

Jeg er ikke uenig i faldgrubberne, det kan sagtens bliver for kommercielt eller påtrængende, men lige nu ville jeg ikke undvære det. Så det ville have god journalistik at nuancere artiklen med input fra brugere.

Af: Joachim Cohn Jacobsen / onsdag 17. januar 2007

Helene Ratner efterlyser konkrete positive erfaringer med LinkedIn, og jeg vil da hjertens gerne bidrage mine.

Jeg har selv fået job ved at pleje mit profesionelle netværk via LinkedIn. Jeg blev ansat i min nuværende stilling, endnu før forhåndsgodkendelsen af mit speciale var i hus (endsige sikker), hvilket for en stor dels vedkommende skyldes, at jeg via LinkedIn har vedligeholdt og udbygget det netværk, jeg har skabt offline.

Kombineret med ens offline-kompetencer og muligheder mener jeg, at et værktøj som LinkedIn kan bruges ganske effektivt. Dels til jobsøgning, men også til generel orientering om nye muligheder (fx samarbejde), da jeg gennem LinkedIn har mulighed for at følge mine kontakters karrieremæssige bevægelser. Dette kan potentielt åbne nye muligheder for mig selv, men kan også bruges til at finde egnede kandidater til job hos min nuværende arbejdsgiver.

Jeg mener derfor, at LinkedIn skal ses som et kærkomment digitalt værktøj til at pleje et offlinenetværk. Selvfølgelig under forudsætning af, at deltagerne plejer deres respektive profiler.

Den helt centrale fordel er dog, at når først kontakten er skabt på LinkedIn, er den første "kontaktbarriere" elimineret.

Af: Kristian Tørning / onsdag 17. januar 2007

For det første er jeg blevet tilbudt job mere end en gang via linkedin for det andet er det en smart måde at holde styr på sine kontakter på.

Nogle beskylder servicen for primært at være til vedligehold af kendte kontakter. Men du kan bruge det på mange andre måder.

Jeg bruger det personligt til at kontakte nye personer og desuden er der nyligt introduceret en feature, hvor man kan stille spørgsmål. Det er faktisk ret vildt, hvor mange personer du kan spørge blot ved at udfylde én form på én hjemmeside.

Linkedin har et stort potentiale og en spændende forretningsplan – bare der var flere danske virksomheder der turde prøve kræfter af med den type services.

Af: Mette / torsdag 18. januar 2007

Jeg har tidligere arbejdet i et headhunter-firma, hvor LinkedIn er ét af redskaberne. Ikke det styrende, på ingen måde, men en god inspirationskilde, når en ny opgave startes op. Jeg har ad denne vej haft held med at (gen)finde folk, men har ikke brugt selve LinkedIns kontaktfunktion. Jeg tror derfor der er mange, der får jobtilbud delvist pga LinkedIn, men uden at være klar over det. Når jeg ikke selv har nævnt det i arbejdssammenhæng er det fordi LinkedIn ikke har den eksklusivitet over sig, som en headhunter har brug for i den indledende kontakt. Jeg har nemlig "fået dig anbefalet"...

Af: Louise Pierrel Mikkelsen / fredag 19. januar 2007

Netværkene er ikke ens og at tro på at de tilbudte og annoncerede funktioner, man bliver introduceret for er lige relevante er mildt sagt en begynder fejl i brugen af de nævnte SNL teknologier.

Meget få MySpace brugere beholder Tom som deres først placerede ven, de fatter lyn hurtigt at han er en programmerings hjælp og smider ham bagerst i kassen når de har fået kontakt med de ”venner” der relevante for deres profilering.

Hvis man kan se på SNL teknologierne i et kommunikations øjemed skal man nok gøre sig klart hvad det er man vil undersøge: Netværks teori eller markedsføring?

Den sociale revolution i netværksteori (hvilket ”6 Degrees of Bacon” høre under) er til at overse; den kan sættes på matematiske formler og fremskrives, også eksponentielt. Om den ”virker” er lidt som at diskutere om flertallet i et demokrati har ret. Det gør/har den, spørgsmålet er hvordan.

Det er interessant at se hvordan de der skal bruge netværkene direkte, griber profileringen an. Jeg har en bekendt der arbejder i musik branchen og han har over 2000 MySpace venner. Heriblandt en masse bands, der håber på at blive udgivet eller er blevet udgivet.

Det der gør hans profil bemærkelses værdig er at han lægger en stor del af sin personlighed ud i offentligheden, og at han sørger for at skrive kommentarer jævnligt i sin IRL omgangs kreds profiler, og at de svare ham i hans. Han henviser også på siden til sit pladeselskabs officielle web-site, og giver en instruks i hvordan man skal kontakte ham hvis man vil have hans opmærksomhed.

Man bruger altså ikke sin LinkIn på samme måde som en MySpace Profil. Derfor bør man aflæse målene og brugen af de forskellige sider i deres funktionalitet og adgang Fejlen ligger kort sagt i at kommunikatørerne (her tænker jeg på skribenten af artiklerne og Helene Ratners efterlysning af succesfuld LinkIn brug) ser efter lighederne i stedet for forskellene. Her vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på facebook.com et tredje populært socialt netværk

LinkIn er baseret på professionelle relationer og opdatering af kontakt informationer dvs. at holde relationer ved lige i enten gennem branchefællesskab eller gamle kollegaer, det handler om folk du har en arbejdserfaring med. Det praktisk når man ikke lige skal udsende gruppe-mails hver gang et telefon nr. eller titel skifter

Myspace handlede i starten om Musik, dvs. koncertbookninger og promo udveksling og har så siden udviklet sig til også at være et on-line portfolio for relateret kreativitet som grafik, kunstfoto, digte og VJ’s. For den almindelig bruger er det værd at blive ven med sin yndlings bands fordi man så får Bulletiner om koncerter, nye udgivelser, og mixes. Alle kan oprette en profil, og der er først på det seneste begyndt at være private profiler (af uransagelige årsager er danske semi-celebs banner førende på denne udvikling)

Facebook stammer fra de amerikanske colleges og indtil for nyligt skulle man have en aktiv (studenter) e-mail fra et anerkendt universitet, for overhovedet at kunne oprettes som bruger. Her handler det i høj grad om ”groups” det vil sige interesse fællesskaber (Louis Vuttion tasker, Barack Obama, eller drum’n’base) som man kan melde sig ind og deltage i uden at en profil bliver tilgængeligt for andre end de profiler man selv har godkendt som venner. Venner derimod bliver hele tiden opdateret omkring hvad man foretager sig på facebook gennem ”newsfeeds”

Man skal bedømme brugen af netværket på er hvilke funktioner der rent faktisk aktivt bliver brugt, f.eks kan man være ”ven” med Justin Timberlake på MySpace men jeg tror ingen bliver rigtigt imponeret medmindre JT skriver en personlig kommentar tilbage…

Se for dig selv på:

www.linkin.com

www.Myspace.com

www.facebook.com

Af: Louise Pierrel Mikkelsen / fredag 19. januar 2007

Netværkene er ikke ens og at tro på at de tilbudte og annoncerede funktioner, man bliver introduceret for er lige relevante er mildt sagt en begynder fejl i brugen af de nævnte SNL teknologier.

Meget få MySpace brugere beholder Tom som deres først placerede ven, de fatter lyn hurtigt at han er en programmerings hjælp og smider ham bagerst i kassen når de har fået kontakt med de ”venner” der relevante for deres profilering.

Hvis man kan se på SNL teknologierne i et kommunikations øjemed skal man nok gøre sig klart hvad det er man vil undersøge: Netværks teori eller markedsføring?

Den sociale revolution i netværksteori (hvilket ”6 Degrees of Bacon” høre under) er til at overse; den kan sættes på matematiske formler og fremskrives, også eksponentielt. Om den ”virker” er lidt som at diskutere om flertallet i et demokrati har ret. Det gør/har den, spørgsmålet er hvordan.

Det er interessant at se hvordan de der skal bruge netværkene direkte, griber profileringen an. Jeg har en bekendt der arbejder i musik branchen og han har over 2000 MySpace venner. Heriblandt en masse bands, der håber på at blive udgivet eller er blevet udgivet.

Det der gør hans profil bemærkelses værdig er at han lægger en stor del af sin personlighed ud i offentligheden, og at han sørger for at skrive kommentarer jævnligt i sin IRL omgangs kreds profiler, og at de svare ham i hans. Han henviser også på siden til sit pladeselskabs officielle web-site, og giver en instruks i hvordan man skal kontakte ham hvis man vil have hans opmærksomhed.

Man bruger altså ikke sin LinkIn på samme måde som en MySpace Profil. Derfor bør man aflæse målene og brugen af de forskellige sider i deres funktionalitet og adgang Fejlen ligger kort sagt i at kommunikatørerne (her tænker jeg på skribenten af artiklerne og Helene Ratners efterlysning af succesfuld LinkIn brug) ser efter lighederne i stedet for forskellene. Her vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på facebook.com et tredje populært socialt netværk

LinkIn er baseret på professionelle relationer og opdatering af kontakt informationer dvs. at holde relationer ved lige i enten gennem branchefællesskab eller gamle kollegaer, det handler om folk du har en arbejdserfaring med. Det praktisk når man ikke lige skal udsende gruppe-mails hver gang et telefon nr. eller titel skifter

Myspace handlede i starten om Musik, dvs. koncertbookninger og promo udveksling og har så siden udviklet sig til også at være et on-line portfolio for relateret kreativitet som grafik, kunstfoto, digte og VJ’s. For den almindelig bruger er det værd at blive ven med sin yndlings bands fordi man så får Bulletiner om koncerter, nye udgivelser, og mixes. Alle kan oprette en profil, og der er først på det seneste begyndt at være private profiler (af uransagelige årsager er danske semi-celebs banner førende på denne udvikling)

Facebook stammer fra de amerikanske colleges og indtil for nyligt skulle man have en aktiv (studenter) e-mail fra et anerkendt universitet, for overhovedet at kunne oprettes som bruger. Her handler det i høj grad om ”groups” det vil sige interesse fællesskaber (Louis Vuttion tasker, Barack Obama, eller drum’n’base) som man kan melde sig ind og deltage i uden at en profil bliver tilgængeligt for andre end de profiler man selv har godkendt som venner. Venner derimod bliver hele tiden opdateret omkring hvad man foretager sig på facebook gennem ”newsfeeds”

Man skal bedømme brugen af netværket på er hvilke funktioner der rent faktisk aktivt bliver brugt, f.eks kan man være ”ven” med Justin Timberlake på MySpace men jeg tror ingen bliver rigtigt imponeret medmindre JT skriver en personlig kommentar tilbage…

Se for dig selv på:

www.linkin.com

www.Myspace.com

www.facebook.com
Martin Schultz

Af: Martin Schultz / søndag 21. januar 2007

LinkedIn-funktionen med at man får en e-mail med sine kontakters updates er genial. Du kan f.eks. se de folk der har fået ny jobtitel (dvs. blevet forfremmet) eller om de ligefrem har skiftet arbejdsplads.

Som "networker" (og kontaktansvarlig på et reklamebureau) er det en lille gave, hvem vil ikke gerne vedligeholde sit netværk ved lige at ringe og sige tillykke?

Desuden er ens offentlige LinkedIn side (endnu) en god, lille reklameplads på nettet. Den ranker højt på søgemaskinerne, og fungerer som en seriøs og troværdig firma eller self-promotion (hvis man altså har opdateret sin profil og måske har lidt "recommendations" - ellers er det lidt det omvendte).

Jeg var tidligere været lidt skeptisk overfor LinkedIn, men er snart blevet en "true believer" og bruger det bl.a. til brainstorms over potentielle partnere på opgaver :-)

Mvh,
http://www.linkedin.com/in/martinschultz
Anders Bach Waagstein

Af: Anders Bach Waagstein / onsdag 24. januar 2007

LinkedIn virker! Det har bare sine begrænsninger, pga. selve kulturen omkring sitet! Der har aldrig været et klart formål med LinkedIn, hvilket har bevirket at mange folk er lidt forvirrede over, hvad de egentlig skal stille op med deres profil.

Noget af læren med de såkaldte web 2.0 portaler er, at fokus sagtens kan være endnu skarpere (smallere). Nyere eksempler: Flickr er det med billeder, Youtube det med filmklip, facebook det med ivory-college-graduate students (eller var...) osv. LinkedIn var tidligt ude, dækker stort set alle industrier, folk har deres kontakter osv. Men den helt store mission mangler. Bevares der er da en del headhuntere som bruger LinkedIn flittigt. Man kan foretage hurtige meningsmålinger/voxpops. Personligt kan jeg godt lide at undersøge virksomheder - hvem har arbejdet der, hvad lavede de før, hvad lavede de mens de var ansatte, hvor lang tid var de ansatte og hvad lavede de efter de stoppede i firmaet. Ikke særlig videnskabelig, men ganske informativ og nok til at stille nysgerrigheden:-)

Jeg tror simpelt hen, at LinkedIn mangler et formål med deres virke. Det er som om de er ved at opfinde det nu, men det tager tid at implementere, og samtidig bliver deres brugere lokkede af andre portaler.

Når det er sagt, tror jeg ikke på at logikken er forket i sådanne netværk, som Busch citeres for. Da de første bud på SNT dukkede op, for menig mand, var Busch’s påstand måske rigtig. Men jeg er overbevist om, at den fart vi ser tjenesterne spreder sig med for tiden, gør at folk får en helt anden indstilling til værktøjet/mediet. Man bliver nok mere kynisk, hvilket nødvendiggør at produkterne skal være i orden. Men helt grundlæggende, tror jeg folk vænnes til brugen, fordi fordelene er så indlysende, hvilket igen gør at barriererne for hvordan man kontakter hinandenforandrer sig. Især på nettet!
Anders Bach Waagstein

Af: Anders Bach Waagstein / onsdag 24. januar 2007

LinkedIn virker! Det har bare sine begrænsninger, pga. selve kulturen omkring sitet! Der har aldrig været et klart formål med LinkedIn, hvilket har bevirket at mange folk er lidt forvirrede over, hvad de egentlig skal stille op med deres profil.

Noget af læren med de såkaldte web 2.0 portaler er, at fokus sagtens kan være endnu skarpere (smallere). Nyere eksempler: Flickr er det med billeder, Youtube det med filmklip, facebook det med ivory-college-graduate students (eller var...) osv. LinkedIn var tidligt ude, dækker stort set alle industrier, folk har deres kontakter osv. Men den helt store mission mangler. Bevares der er da en del headhuntere som bruger LinkedIn flittigt. Man kan foretage hurtige meningsmålinger/voxpops. Personligt kan jeg godt lide at undersøge virksomheder - hvem har arbejdet der, hvad lavede de før, hvad lavede de mens de var ansatte, hvor lang tid var de ansatte og hvad lavede de efter de stoppede i firmaet. Ikke særlig videnskabelig, men ganske informativ og nok til at stille nysgerrigheden:-)

Jeg tror simpelthen, at LinkedIn mangler et formål med deres virke. Det er som om de er ved at opfinde det nu, men det tager tid at implementere, og samtidig bliver deres brugere lokkede af andre portaler.

Når det er sagt, tror jeg ikke på at logikken er forket i LinkedIn og andre netværk, som Busch citeres for ovenover. Da de første bud på SNT dukkede op for menig mand, var Busch’s påstand måske rigtig. Men jeg er overbevist om, at den fart vi ser tjenesterne spreder sig med for tiden, gør at folk får en helt anden indstilling til værktøjet/mediet. Man bliver nok mere kynisk, hvilket nødvendiggør at produkterne skal være i orden. Men helt grundlæggende, tror jeg folk vænnes til brugen, fordi fordelene er så indlysende, hvilket igen gør at barriererne for hvordan man kontakter hinanden forandrer sig. Især på nettet!

Af: Christian N / lørdag 27. januar 2007

Jeg bruger baade LinkedIn og Facebook, med to forskellige fokus:
LinkedIn er fantastisk til at cementere en kontakt. Det bliver paa en maade legitimt at kontakte en person naar han er i dit netvaerk, selvom du normalt ikke ville ringe eller maile til ham - evt. fordi han/hun er en ven af en ven, dit kendskab til ham er professionelt etc. Samtidig, som naevnt ovenfor, er det ogsaa godt til at foelge med i sine kontakters aktiviteter.

Facebook er helt anderledes. Det bruger jeg hovedsageligt fordi alle mine medstuderende her paa College of Law i London bruger det, og fordi det er et genialt, socialt vaerktoej. Jeg vil beskrive det som Arto for universitetsstuderende... det er fint til at arrangere f.eks. studentermoeder, fester - og samtidig sikrer det, at man holder kontakten med sine studerende efter universitetet er overstaaet og man gaar hver til sit.

Af: Lise / søndag 4. februar 2007

Jeg blev inviteret til LinkedIn og var i en periode bidt af at bygge mit netværk op. Når jeg reflekterede over min nye hoppy, var mit bedste bud på sammenligning, da jeg som barn samlede glansbilleder mellem bladene i Anders And & Co. Siden har det vist sig at være mere end det. Efterhånden som kredsen blev større og større fik jeg kontakt til personer, jeg havde glemt eksisterede. F.eks. har jeg via LinkedIn fået kontakt til kunder og kolleger, som jeg mistede kontakten til for 10-15 år siden.
Per Rehfeldt

Af: Per Rehfeldt / onsdag 12. september 2007

Det er en glimrende analyse af Linkedin, du har lavet. Og en god oversigt over de minglertjenester, der er poppet op på nettet de seneste år.
Jeg har udvalgt to steder - LinkedIn og K Forum - fordi det er dér, de fleste af mine tidligere kollegaer er. Det var af ren nysgerrighed, jeg takkede ja til en invitation, men jeg har opdaget, at det er et glimrende redskab til at skabe kontakt med tidligere venner og kollegaer. Så har man kontaktnettet samlet ét sted. Meget praktisk.
Og så kan man følge med i, hvordan det rent jobmæssigt går med de tidligere kolleager.

Men hvad skal man ellers bruge det til?
Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være et stærkt redskab, hvis man ønsker at få nyt arbejde.
Ud med en mail til de gamle venner - og budskabet om jobsøgningen er effektivt spredt ud i hele branchen.
Kommunikationsfolk netværker sig nemlig til det nye job. En undersøgelse i branchen har afsløret at over halvdelen fik deres nye job via netværk eller noget der ligner netværk. Se blot artiklen: Kommunikationsfolk netværker sig til nyt job
http://www.kommunikationogsprog.dk/index.asp?NyhedsId=1569

Af: anonym / 03.09.10

Gem
 
 
 

Netværk